Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS
Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS
Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Som vor un<strong>de</strong>rsøgelse anty<strong>de</strong>r, var overfart <strong>til</strong> <strong>Sverige</strong> i flugtens første dage for<br />
<strong>de</strong>t meste forbeholdt <strong>de</strong> mest velhaven<strong>de</strong> jø<strong>de</strong>r. De, <strong>de</strong>r ikke besad større<br />
summer, måtte gemme sig, som <strong>de</strong> bedst kunne og vente på, at <strong>de</strong>r blev plads <strong>til</strong><br />
<strong>de</strong>m.16<br />
Med <strong>til</strong> hele bille<strong>de</strong>t hører også, at <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n jø<strong>de</strong>rnes egen betaling blev<br />
<strong>til</strong>ført større beløb fra andre kil<strong>de</strong>r. Yahil har anslået, at midlerne, som blev rejst<br />
u<strong>de</strong>n for jø<strong>de</strong>rnes kreds, og som ikke indgår i vor un<strong>de</strong>rsøgelse, udgjor<strong>de</strong> ca.<br />
halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> betaling for overfarterne.<br />
Det var <strong>de</strong>t fremhersken<strong>de</strong> princip, at jø<strong>de</strong>rne skulle erlægge penge for at<br />
komme <strong>til</strong> <strong>Sverige</strong>, selv om <strong>de</strong>r også var fiskere o.a., <strong>de</strong>r ikke tog sig betalt. De<br />
fleste tog sig godt betalt, når man sammenligner med, at timelønnen for faglærte<br />
og ufaglærte in<strong>de</strong>n for håndværk og industri lå på 1,97 kr. i gennemsnit.17<br />
Hvorvidt overfartspriserne var dikteret af forhol<strong>de</strong>t mellem udbud og<br />
efterspørgsel, la<strong>de</strong>r sig ikke en<strong>de</strong>gyldigt afklare på grundlag af <strong>de</strong>t foreliggen<strong>de</strong><br />
kil<strong>de</strong>materiale. Men f. eks. i Gilleleje måtte langt <strong>de</strong> fleste jø<strong>de</strong>r betale beløb, <strong>de</strong>r<br />
svare<strong>de</strong> <strong>til</strong> hele og halve årslønninger, mens behovet for overfart var på sit<br />
højeste. Netop <strong>de</strong> store beløb var afgøren<strong>de</strong> for, at så mange fiskere og andre<br />
vove<strong>de</strong> at sejle jø<strong>de</strong>r <strong>til</strong> <strong>Sverige</strong>. Men hvilken risiko var <strong>de</strong>r egentlig forbun<strong>de</strong>t<br />
med at y<strong>de</strong> hjælp <strong>til</strong> jø<strong>de</strong>r?<br />
Risikomomentet<br />
Hjælpearbej<strong>de</strong>t <strong>til</strong> jø<strong>de</strong>r var ikke ufarligt i <strong>de</strong>t nazistisk beherske<strong>de</strong> Europa.<br />
Emnet ser ganske vist ikke ud <strong>til</strong> at være blevet un<strong>de</strong>rsøgt systematisk, men<br />
enkelte forskere har dog berørt spørgsmålet.18 Livia Rothkirchen har påpeget, at<br />
tyskerne i protektoratet Böhmen-Mähren skød enhver jø<strong>de</strong>, <strong>de</strong> fandt i skjul, samt<br />
<strong>de</strong> ikke-jødiske medskyldige. Enhver, som undlod at rapportere om personer,<br />
<strong>de</strong>r skjulte jø<strong>de</strong>r, blev også udsat for dødsstraf. Yehuda Bauer har anført, at <strong>de</strong>r i<br />
Polen var strenge straffe for at skjule jø<strong>de</strong>r. Hele familier blev skudt og <strong>de</strong>res<br />
ejendom brændt hvis <strong>de</strong>t blev opdaget, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> skjult jø<strong>de</strong>r. Michael R.<br />
Marrus har ligele<strong>de</strong>s påpeget, at nazisterne dræbte adskillige personer for <strong>de</strong>t <strong>de</strong><br />
kaldte „Ju<strong>de</strong>nbegünstigung“ en eks-<br />
92