Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

Som vor undersøgelse antyder, var overfart til Sverige i flugtens første dage for
det meste forbeholdt de mest velhavende jøder. De, der ikke besad større
summer, måtte gemme sig, som de bedst kunne og vente på, at der blev plads til
dem.16
Med til hele billedet hører også, at der foruden jødernes egen betaling blev
tilført større beløb fra andre kilder. Yahil har anslået, at midlerne, som blev rejst
uden for jødernes kreds, og som ikke indgår i vor undersøgelse, udgjorde ca.
halvdelen af den samlede betaling for overfarterne.
Det var det fremherskende princip, at jøderne skulle erlægge penge for at
komme til Sverige, selv om der også var fiskere o.a., der ikke tog sig betalt. De
fleste tog sig godt betalt, når man sammenligner med, at timelønnen for faglærte
og ufaglærte inden for håndværk og industri lå på 1,97 kr. i gennemsnit.17
Hvorvidt overfartspriserne var dikteret af forholdet mellem udbud og
efterspørgsel, lader sig ikke endegyldigt afklare på grundlag af det foreliggende
kildemateriale. Men f. eks. i Gilleleje måtte langt de fleste jøder betale beløb, der
svarede til hele og halve årslønninger, mens behovet for overfart var på sit
højeste. Netop de store beløb var afgørende for, at så mange fiskere og andre
vovede at sejle jøder til Sverige. Men hvilken risiko var der egentlig forbundet
med at yde hjælp til jøder?
Risikomomentet
Hjælpearbejdet til jøder var ikke ufarligt i det nazistisk beherskede Europa.
Emnet ser ganske vist ikke ud til at være blevet undersøgt systematisk, men
enkelte forskere har dog berørt spørgsmålet.18 Livia Rothkirchen har påpeget, at
tyskerne i protektoratet Böhmen-Mähren skød enhver jøde, de fandt i skjul, samt
de ikke-jødiske medskyldige. Enhver, som undlod at rapportere om personer,
der skjulte jøder, blev også udsat for dødsstraf. Yehuda Bauer har anført, at der i
Polen var strenge straffe for at skjule jøder. Hele familier blev skudt og deres
ejendom brændt hvis det blev opdaget, at de havde skjult jøder. Michael R.
Marrus har ligeledes påpeget, at nazisterne dræbte adskillige personer for det de
kaldte „Judenbegünstigung“ en eks-
92