Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

telse, at beløbene var at opfatte som en art forsikring for den materielle risiko, de
løb ved at sejle flygtninge over Sundet. På dette tidspunkt var der mange miner i
Øresund, og nogle fiskere mente også, at man kunne få båden konfiskeret af de
svenske myndigheder. Dertil kom selvfølgelig drivmidler og tabt
arbejdsfortjeneste.4 Forudsætningen for forsikringsargumentet må imidlertid
være, at overfartspriserne stod i forhold til den materielle risiko og de faktiske
omkostninger.
Vi har tidligere set, at hovedparten af de flygtninge, der i september blev sejlet
til Sverige, var jødiske flygtninge. En fællesnævner for disse var, at man med en
enkelt undtagelse, betalte et anseligt beløb for overfarten.5 Der findes kun ét
tilfælde, hvor to ikke-jøder betalte et beløb. Den gennemsnitlige overfartsbetaling
var ca. 850 kr. pr. person.6 I de sidste dage af september, og i begyndelsen af
oktober, hvor et stort antal jøder søgte ud i havnene, steg overfartspriserne i
nogle tilfælde til astronomiske beløb – et enkelt eksempel skal her anføres: Den 2.
oktober sejlede en fiskekutter med jødiske flygtninge fra Munkerup ved Gilleleje
til Höganäs i Sverige.7 Om bord var 11 voksne og 2 børn. Turen kostede
flygtningene i alt 53.500 kr. – svarende til mere end 4.000 kr. pr. person.8
For at undersøge om dette eksempel er et udtryk for en generel stigning i
overfartspriserne, har vi forsøgt at analysere betalingsspørgsmålet på baggrund
af flygtningenes egne opgivelser til det svenske politi:9
Figur 4
Flygtninge 1. – 20. oktober (i alt 1.717 personer)
Destination Höganäs Ven/Landskrona Vellinge
Antal flygtninge 675 467 575
Ikke oplyst om betaling 46 (7%) 196 (42%) 167 (29%)
Oplyst betaling 629 (93%) 271 (58%) 408 (71%)
Heraf gratis 76 (12%) 86 (32%) 128 (31%)
88