Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

og v. Heimburgs ankomst havde den rigsbefuldmægtigede ganske vist ikke
længere den øverste kommandomyndighed over politiet,48 men reelt fik han
hurtigt kontrol over styrken. v.Ribbentrop havde samtidig anmodet om, at
aktionen blev grebet an i den bedst mulige overensstemmelse med dr. Best.
Denne anmodning blev efter alt at dømme efterlevet af det tyske politi, som
samtidig efterkom ønsket om en varsom fremgangsmåde.
Instruksen førte i ét tilfælde til, at en jødisk familie, der ikke hørte det ringe på
døren og derfor heller ikke stod op for at åbne, den næste morgen fik at vide, at
tyskerne om natten havde været for at hente dem, men altså havde undladt at
bryde døren op.49
I enkelte tilfælde brød tyske politifolk imidlertid ind i lejligheder på trods af
instruksen. Den 2. oktober 1943 anmeldte en jøde til Københavns
opdagelsespoliti, at der afvigte nat, hvor han ikke var hjemme, var forøvet
indbrud på hans bopæl i Gothersgade. Han havde om morgenen af de øvrige
husbeboere fået at vide, at der havde været uniformerede tyske soldater og
spurgt efter ham. Da der ikke blev svaret fra lejligheden, havde de øvrige
beboere hørt, at der blev slået på hans køkkendør, formentligt med bøssekolber,
hvorved karmen var ituslået, og døren gået op.50
Tysk politi trængte ligeledes ind i en lejlighed på Bille Brahes Vej på
Frederiksberg, der var udlejet til et ungt jødisk ægtepar. Kl. 00.30 blev der ringet
på naboens entrédør. Ude på trappen stod 3 mænd, den ene civilklædt og de to
andre iført tysk uniform. Den civilklædte, der talte gebrokkent dansk,
præsenterede sig som tilhørende det tyske politi, og han bad om tilladelse til at
gå gennem naboens lejlighed for at komme ud på køkkentrappen til jødernes
lejlighed. De låste køkkendøren op, men døren var yderligere lukket med en slå
indvendig, og den civilklædte kastede sig derefter mod døren, der gav efter, idet
en del af dørkarmen blev brækket itu.51
Trods påvisning af to reelle indbrud på aktionsnatten er der ikke grund til at
tro, at politienhederne generelt set forbrød sig mod instruksen om ikke at bryde
ind med vold. Der fandtes dog andre metoder, som gav adgang til de jødiske
boliger.
Den 6. oktober oplyste en kvinde til det danske sikker-
33