Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

egyndte lektor Aage Bertelsens gruppe arbejdet omkring den 3. oktober.
I København lykkedes det lægerne kort tid efter razziaen at skabe en
organisation, der dels kunne finde flygtninge, dels kunne transportere dem til et
nogenlunde sikkert sted, hvor de kunne opholde sig, til de kunne komme videre
til Sverige, og derefter transportere dem til afskibningsstedet og endelig også
bringe dem det sidste og ofte vanskeligste stykke over vandet. Hospitalerne blev
i mange tilfælde opsamlingssteder for jøderne, og fra Kommunehospitalets
bibliotek forsøgtes flugtens videre forløb koordineret mellem repræsentanter for
hovedstadens hospitaler. Her benyttede man sig bl.a. af flere kontakter til
afskibningsgrupper i København, ligesom man benyttede sig af
afskibningsgrupper, som sejlede fra Mosede og Nykøbing Falster. Også folk fra
modstandsbevægelsen ydede en stor indsats i hjælpearbejdet.
Men trods et tæt samarbejde grupperne imellem var der ingen samlet
flygtningeorganisation. Derimod var der mange initiativer, som ofte krydsede
hinanden og kunne skabe forvirring og misforståelser.
Hjælperne bragte jøderne væk fra havnene til mere sikre opholdssteder; de
organiserede forplejning, mens man ventede på overfartslejlighed; de tog
kontakt til bl.a. fiskere og sørgede for, at overfarterne kom vel af sted fra havne
og kystområder; de indsamlede penge blandt flygtningene til at betale fiskerne,
og var der ikke penge nok, rejste de betydelige beløb fra andre kilder.
Vidnesbyrdene om, at fremskaffelsen af betydelige midler spillede en stor rolle i
disse gruppers indsats, er mangfoldige.2 En del af disse beløb blev anvendt til
betaling af de mange vognmænd, som i mange tilfælde kørte jøderne fra deres
skjulesteder til afskibningshavnene. Men hovedparten blev anvendt til betaling
for den sidste del af flugten – turen over Øresund.
Den altafgørende betydning af de mange menneskers og hjælpegruppers
indsats er veldokumenteret i både beretningsmaterialet3 og i
erindringslitteraturen og behandlet i forskningen.4 At hjælpeindsatsen i
oktoberdagene var omfattende er givet, men hvor mange mennesker der reelt
deltog er svært at sige. F.eks anfører Aage Bertelsen, der var leder af hjælpe-
55