Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

Noter
143
1. Den politiske baggrund, s. 13-21
1. Telegrammet er aftrykt i Kirchhoff (1993), s. 72-73.
2. Yahil (1967), s. 128-136.
3. Yahil (1967), s. 277.
4. Rosengreen (1982), s. 41, 56.
5. Yahil (1967), s. 119.
6. Diskussionen om hvorfor Best tog initiativet til jødeaktionen er indgående behandlet af
Kirchhoff (1993), især s. 74-80.
7. Den parlamentariske kommissions betænkning (PK.) bd. XIII 3, s. 1377.
8. Befehlshaber Dänemark Ic 350/43 til Oberkommando der Wehrmacht,
Wehrmachtführungsstab, trykt i Leon Poliakov og Josef Wulf (1956). Das dritte Reich und
seine Diener, Dokumente, s. 390.
9. Københavns Byret 25. afdeling: Sag nr. 3 1948, rapport af 19.9.1945 vedr. afh. af Hoffmann.
10.Duckwitz’ indsats er behandlet af Hæstrup (1966), s. 138ff og 147ff, og omtalt af Yahil
(1967), s. 137ff og 159ff.
11.Hæstrups saml. og Barfoeds saml.
12.Over for denne tolkning står Brustin-Berenstein (1986), s.212, der forklarer dr. Bests senere
forsøg på at forhindre aktionen eller i det mindste begrænse dens „udbytte“ med, at han
med de få overførte politistyrker ikke magtede at gennemføre razziaen. Som vi senere skal
se, er der ikke belæg for denne hypotese.
13.Rosengreen (1982), s. 24-39, 49-52, 172.
14.AA pk. 226, nr. D524769: Da tidspunktet for udførelsen af aktionen var fastsat den 28.
september, afsendte jødereferenten i Inland II et „Schnellbrief“ til Himmlers Gestapochef,
Gruppenführer Müller. I dette anmodede man om, at jødeaktionen blev grebet an i den
bedst mulige overensstemmelse med dr. Best, der allerede kort forinden havde fået
nærmere instrukser. Ligeledes fremførte man v. Ribbentrops anmodning om, at aktionen så
vidt muligt blev udført på en sådan måde, at større uroligheder i den danske befolkning
blev undgået.
2. Aktionen, s. 22-35