Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

at ordenspolitistyrken omfattede mindst 1300-1400 mand. Hertil kommer
sikkerhedspolitistyrken på mindst 185 mand.
Den 1. oktober var der med andre ord mindst 1500 tyske politifolk til disposition.
Der var dog antagelig flere endnu. Dr. Best gjorde i telegrammet af 8.
september opmærksom på, at aktionen krævede de 300 sikkerhedspolitifolk og
to ordenspolitibataljoner overført, som han allerede den 1. september havde
anmodet om.14
Senere den 18. september rapporterede han til Berlin, at han kun havde behov
for yderligere 50 sikkerhedspolitifolk, inden aktionen skulle sættes i værk, hvis
de ventede ordenspolitikompagnier ville ankomme rettidigt, hvilket de gjorde.15
Når vi påtænker, at dr. Best var meget ivrig for at trække tysk politi til landet,
kunne noget derfor tyde på, at der i virkeligheden var ankommet mindst 250
sikkerhedspolitifolk på dette tidspunkt, i stedet for de påviste 120. Den svenske
gesandt i København, v. Dardel, oplyste den 5. oktober 1943, at han havde sikre
efterretninger om, at der fandtes 1800 tyske politifolk i København. Dette tal kan
meget vel være rigtigt.16
Registreringen
I slutningen af 1941 pålagde det tyske gesandtskab den efter krigen domfældte
NN1 at tage til København for at udarbejde et kartotek over jøderne i Danmark,
samt over personer, „som i højere grad var beslægtet med jødedommen“. I
august 1942 afleverede han det udarbejdede kartotek over jødernes navne,
erhverv, bopæl og fødselsdato til gesandtskabet på Kastelsvej, hvorfra det blev
overført til Gestapo på Dagmarhus.17 Kartoteket blev herefter opdateret efter to
razziaer mod jødiske kontorer.
Den 31. august 1943 blev Mosaisk Troessamfunds protokoller beslaglagt hos
overretssagfører Arthur Henriques i Nybrogade. På hans kontor havde tre mænd
tvunget den tilstedeværende kontordame til at udlevere protokollerne, som
indeholdt fortegnelser over samtlige medlemmer af den jødiske
menighed.18 Genealogen NN2, som var indblandet i røveriet, afleve-
24