PEG Percutan Endoskopisk Gastrostomi - e-Dok

PEG 

Percutan Endoskopisk Gastrostomi 

(Ernæringssonde gennem huden til mavesækken) 

De sundhedsfaglige råd for medicinsk og kirurgisk gastroenterologi, 

neurologi og pædiatri. 

1

2 

Patient-label 

Afdelings stempel 

Udgivet af det sundhedsfaglige råd i medicinsk gastroenterologi 

1. udgave maj 2000. 

Kopiering er tilladt med kildeangivelse

Percutan Endoskopisk Gastrostomi 

PEG 

Percutan endoskopisk gastrostomi (PEG) er et stort fremskridt 

inden for langvarig enteral ernæring. Flere patienter opnår bedre 

ernæringstilstand, når de ernæres via PEG sammenlignet med 

ernæring gennem nasogastrisk sonde (Park et al., 1992; Norton et 

al., 1996). Med PEG oplever patienterne også en bedre livskvalitet, 

bedre komfort, større bevægelighed og større kosmetiske fordele 

sammenlignet med nasogastrisk sonde (Cappell and Iacovone,1996; 

Lees,1997). 

Det er ønsket med disse kliniske retningslinier at øge forståelsen 

omkring PEG med hensyn til 

• etiske krav og beslutningsprocessen før anlæggelse 

• metoder og procedurer ved anlæggelse 

• pleje efter anlæggelse 

• ernæring 

• medicinadministration 

• sociale hjælpeforanstaltninger 

De kliniske retningslinier henvender sig først og fremmest til 

personale, som plejer og behandler patienter, der enten skal have 

eller har fået anlagt PEG. Pjecen kan dog også læses af patienter 

og pårørende, om end der er en del fagudtryk. 

På vegne af det sundhedsfaglige råd i medicinsk gastroenterologi 

Overlæge Jeppe Hansen 

3

4 

Medlemmer af PEG udvalget 

• Bak, Line. Klinisk diætist, Ernæringsenheden, H:S Rigshospitalet 

• Hansen, Jeppe (formand). Overlæge, Intern Medicinsk Klinik B, 

H:S Frederiksberg Hospital 

• Kok, Karin. Klinisk diætist, Pædiatrisk Ernæringsenhed, H:S 

Rigshospitalet 

• Meisner, Søren. Overlæge, Kirurgisk Gastroenterologisk afd. K, H:S 

Bispebjerg Hospital 

• Møller, Pia. Sygeplejerske, Neurologisk afd., H:S Rigshospitalet 

• Nørskov, Bente. Klinikoversygeplejerske, Intern Medicinsk Klinik 

B, H:S Frederiksberg Hospital 

• Petersen, Gitte. Ernæringssygeplejerske, Pædiatrisk 

Ernæringsenhed, H:S Rigshospitalet 

• Porsager, Jette. Afdelingssygeplejerske, Endoskopiafsnittet, H:S 

Hvidovre Hospital 

• Pærregaard, Anders. Overlæge, Pædiatrisk afd., H:S Hvidovre 

Hospital 

• Ronneby, Helle. Klinisk diætist, Ernæringsenheden, H:S 


• Schmidt, Marianne. Klinisk oversygeplejerske, Neurologisk afd., 

H:S Bispebjerg Hospital 

• Sørensen, Troels. Overlæge, Apopleksiklinikken, H:S Hvidovre 

Hospital 

• Towity, Anni. Sygeplejerske, Endoskopiafsnit C, H:S 


Ad hoc medlemmer: 

• Schrøder, Allan. Farmaceut, Lægemiddelinformationscentralen, H:S 

Apoteket 

• Holm, Pia. Socialrådgiver, H:S Frederiksberg Hospital

Indholdsfortegnelse 

Indledning Side 3 

Oversigt over udvalgets sammensætning Side 4 

Indholdsfortegnelse Side 5 

Etiske overvejelser før PEG Side 7 

Indikationer og kontraindikationer Side 9 

Indikationer Side 9 

Kontraindikationer Side 10 

Flowchart over beslutningsprocessen Side 11 

Procedure Side 12 

Udstyr Side 12 

Teknik Side 12 

Pull-teknik Side 13 

Push-teknik Side 13 

Fjernelse af PEG-sonde Side 14 

Skift af PEG-sonde Side 14 

Komplikationer Side 15 

Antibiotikaprofylakse Side 16 

Kliniske retningslinjer for sygepleje Side 18 

Problemstilling Side 18 

Mål Side 18 

Modtagelse af pt. efter anlæggelse af PEG Side 18 

Kontrol af sonden Side 18 

Mundpleje Side 19 

Hudpleje Side 19 

Ernæringsindgift Side 20 

Medicinindgift Side 21 

5

6 

Hvis sonden er tilstoppet Side 21 

Hvis sonden falder ud Side 21 

Hygiejne Side 21 

Udskrivelse af patienten Side 22 

Sondeernæring Side 23 

Energi- og proteinbehov hos voksne Side 24 

Energi- og proteinbehov hos børn Side 24 

Tabel over energibehov og proteinbehov Side 25 

Tabel over væskebehov til børn og unge Side 25 

Valg af præparat Side 26 

Indgift af sondeernæring Side 26 

Kontinuerlig indgift Side 26 

Bolusindgift Side 27 

Opfølgning Side 28 

PEG og lægemidler Side 29 

Miksturer og dråber Side 29 

Tabletter og kapsler Side 29 

Injektionsvæsker Side 30 

Blandbarhed Side 30 

Information fra Socialrådgiver Side 31 

Sondeernæring Side 31 

Tilskud til remedier Side 31 

Øvrige tilskudsmuligheder Side 32 

Sondeernæringsprodukter, oversigt Side 33 

Referencer Side 37

Etiske overvejelser før PEG 

Ved overlæge Anders Pærregaard og overlæge Troels Sørensen 

Patienterne skal tilbydes sufficient ernæring, også når der foreligger 

tilstande med forstyrret spise- eller synkefunktion. I disse tilfælde 

må enteral ernæring foretrækkes frem for parenteral ernæring. 

Nasogastrisk sondeernæring opleves ubehageligt for patienterne, og 

langvarig brug skal begrænses. I små undersøgelser er der set en 

bedret overlevelse ved PEG frem for nasogastrisk sonde (Park et al., 

1992; Norton et al., 1996; Duncan et al., 1996; Bourdel-Marchasson 

et al., 1997). PEG er at foretrække frem for anden gastrostomi (Grant, 

1988). Den operative risiko ved PEG varierer fra sted til sted. Den 

konkrete operative risiko ved PEG skal være kendt lokalt, så den kan 

relateres til den risiko, der er ved anden ernæringsform (Cowen et 

al., 1997). En løbende produktionskontrol gerne i form af en central 

database til kvalitetssikring må være et krav. 

Det må i det enkelte tilfælde overvejes, på hvilket tidspunkt, det er 

mest hensigtsmæssigt at anlægge PEG. Undersøgelser tyder på, at 

den terapeutiske gevinst er størst ved en anlæggelse tidligt i forløbet 

(Fertl et al. 1998). Dette må ses i forhold til, at der så vil blive 

anlagt flere temporære PEG sonder. 

PEG til patienter med persisterende vegetative tilstande eller patienter 

med progredierende malign lidelse (herunder terminale AIDS patienter) 

kan opfattes som udsigtsløs livsforlængende behandling (Wicks et 

al., 1992). Det må dog ikke få karakter af passiv eutanasi at unddrage 

disse patienter tilbud om PEG. 

Hvis patienten er inhabil (eksempelvis pga. hjerneskade), må 

beslutningen om PEG bero på en diskussion med den pågældende 

patients nærmeste pårørende eller værge. Endelig bør der tages hensyn 

til, om den pågældende patient tidligere har ytret sig herom, evt i 

form af et livstestamente. Det må i beslutningsprocessen tages i 

7

8 

betragtning, at det kan være vanskeligt at stille en sikker prognose 

i de første uger efter en hjerneskade (Fertl et al., 1998). 

De nævnte forhold må i hvert tilfælde afvejes individuelt før 

beslutning om anlæggelse af PEG. 

De etiske overvejelser skal inddrages i informationen om PEG til patient 

og pårørende/værge. Beslutningen om PEG skal foretages i samråd 

med patienten og de pårørende/værgen og skal ske efter informeret 

samtykke og være i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. 

De etiske overvejelser, man må gøre sig før beslutning om evt. 

anlæggelse af PEG, er kun sparsomt behandlet i litteraturen, se f.eks. 

Goodhall, 1997 eller Rabeneck et al., 1997.

Indikationer og kontraindikationer 

Ved overlæge Anders Pærregaard og overlæge Troels Sørensen 

Tilbud om PEG gives af speciallæge i den afdeling hvor patienten er 

indlagt. Beslutningen bør forud være diskuteret med gastroenterolog 

eller de læger der, på pågældene hospital, udfører PEG. 

Stamafdelingen stiller indikationen for anlæggelse af PEG under 

hensyntagen til patientens samlede sygdomsbillede og prognose. 

Der bør generelt være forventning om, at patienten kan opnå en 

gunstig effekt af PEG på såvel fysiologi (oftest ernæringstilstand) 

som livskvalitet (Rabeneck et al., 1997; Kirby et al., 1995). 

Der skal foreligge informeret samtykke fra patienten eller - såfremt 

denne ikke er i stand dertil - fra nære pårørende eller værge. 

Indikationer 

I det følgende anføres eksempler på konkrete kliniske tilstande, der 

kan føre til beslutning om anlæggelse af PEG. Listen skal ikke opfattes 

som en „positivliste“, men alene som eksempler (Rabeneck et al., 

1997; Kirby et al., 1995). 

1. Synkebesvær: 

a. kroniske neurologiske lidelser. Hos voksne typisk amyotrofisk 

lateralsclerose, hjernestammeapopleksi, og følger efter svær 

cerebral hypoksi. Hos børn typisk cerebral parese, men også andre 

mere sjældne neurologiske lidelser 

b. svære ansigtstraumer 

c. tumorer i ØNH-gebetet 

d. tilstande med behov for kronisk respiratorbehandling 

2. Øget energibehov/særlige krav til diæt: 

a. I særlige tilfælde til børn med følgende lidelse: onkologisk 

sygdom med langvarig intensiv kemoterapi, medfødte 

metaboliske lidelser med behov for speciel diæt eller risiko 

for hypoglycæmi, mb. Crohn, HIV-infektion, føtalt alkohol 

9

10 

syndrom, korttarms patienter, kronisk uræmi, cystisk fibrose 

og kongenit mb. cordis. 

b. Endvidere til udvalgte voksne med svære om end temporære 

spiseproblemer efter apopleksi eller kranietraume samt patienter 

med onkologiske lidelser med forventet længere overlevelse ved 

sufficient ernæring. 

3. Medicinindgift 

I særlige tilfælde hos børn med svære compliance problemer i 

forbindelse med medicinsk behandling af TB og HIV infektion. 

Kontraindikationer 

• Fremskredet cancer 

• Fremskredet AIDS 

• Terminal fase af dødelig sygdom 

• Permanent vegetativ tilstand (med mindre PEG er af 

betydning for palliativ medicinering) 

• Manglende informeret samtykke 

• Øsofagus obstruktion 

• Massiv ascites 

• Aktivt gastrisk ulcus 

• Betydende lokal patologi i duodenum 

• Total gastrectomi 

• Portal hypertension 

• Ukorrigeret, betydende koagulopati 

• Peritonitis 

• Sepsis 

• Svær fedme 

• Visse større tidligere abdominaloperationer

Beslutningsdiagram for anlæggelse af PEG 

Ernæringsproblem pga 

synkebesvær 

(se punkt 1) 

Ja 

Kronisk (> 30 dage) 

Ja 

Tilstanden er psykisk betinget 

Nej 

Permanent vegetativ tilstand 

Nej 

Andre faktorer, der reducerer 

livskvaliteten 

Nej 

Nej 

Nej 

Ja 

Ja 

PEG normalt ikke indiceret, men kan komme på 

tale ved specielle medicineringsproblemer, 

særlige krav til diæt eller specielle behov 

defineret, punkt 2 og 3 

PEG normalt ikke indiceret, men kan overvejes, 

hvis komplikation til anden ernæringsmåde står i 

rimeligt står i rimeligt forhold forhold til operative til operative risiko risiko 

PEG normalt ikke indiceret, da det ikke vil 

bidrage til en løsning af det reelle problem 

PEG normalt ikke indiceret, da det ikke vil øge 

livskvaliteten 

Ja PEG sjældent indiceret (videnskab efterspurgt) 

PEG induceret hvis: 

1) Ernæringstilstanden kan vedligeholdes eller bedres 

2) Livskvaliteten vil øges 

11

12 

Procedure 

Ved overlæge Jeppe Hansen, overlæge Søren Meisner, 

afdelingssygeplejerske Jette Porsager og klinisk diætist Helle Ronneby 

Mange medicinske og kirurgiske gastroenterologer bliver i dag 

anmodet om at anlægge PEG. Det behøver ikke nødvendigvis at 

blive udført på højt specialiserede afdelinger (Horton et al., 1991), 

blot det sker af rutinerede læger, som er vant til at udføre indgrebet. 

Herved øges effektiviteten, og antallet af komplikationer minimeres 

(Lowe et al., 1997). 

Anlæggelse af PEG på børn skal ske på hospitaler med en børneafdeling. 

Udstyr 

Gastroskoper med ligekiggende eller sidekiggende optik kan anvendes. 

PEG udføres optimalt af 2 læger og 2 sygeplejersker. Den ene læge 

udfører den endoskopiske procedure assisteret af den ene sygeplejerske, 

medens den anden læge udfører placeringen af gastrostomisonden 

endoskopisk kontrolleret og assisteret af den anden sygeplejerske. 

Anlæggelse af PEG bør foretages med godkendt kommercielt tilgængeligt 

udstyr. Udstyret findes i færdigpakkede sæt både til pull-PEG og til 

push-PEG. 

Teknik 

Patienten skal være fastende og tørstende og vil blive sederet. 

Proceduren kan dog også foretages i generel anæstesi, hvilket ofte vil 

være ønskeligt hos børn. PEG anlægges med steril teknik. 

Forprøver i form af blodtypebestemmelse, hæmoglobin (≥ 6,0 mmol/ 

l), trombocytter (≥ 40x10 9 /l) og koagulationsfaktor II, VII og X vurderet 

med normotest (≥ 0,40 arbejdsenheder) bør foreligge. 

Med patienten i venstre sideleje, føres gastroskopet gennem pharynx 

og øsofagus til ventriklen. Ventriklen tømmes for sekret og insouffleres 

med luft. Der udføres oversigts-oesophagogastroduodenoskopi,

patienten vendes til rygleje, og endoskopet rettes mod forvæggen af 

ventriklen. På det sted, hvor der er positiv diafanoskopi 

(gennemskinnelighed for lys), palperes med en finger, og man sikrer 

sig, at finger-indentationen i ventriklen er synlig. Det pågældende 

sted på abdominalvæggen markeres, og der lægges lokalbedøvelse i 

bugvæggen. Man skal sikre sig korrekt placering ved at føre den tynde 

lokalanalgesi kanyle gennem ventrikelvæggen, således at kanylen skal 

ses i ventriklen af endoskopøren. Der anlægges en passende hudincision, 

stor nok til at sonden kan passere, og herigennem føres en kanyle til 

ventriklen under endoskopisk kontrol. 

Procedure ved pull-PEG 

Uden på stålkanylen er der en plasticskede, som lades in situ, når 

stålkanylen straks efter indføring i ventriklen fjernes. Gennem 

plasticskeden føres en stærk tråd ind i ventriklen, som gribes via 

endoskopet med gribeinstrument (biopsitang eller slynge) og trækkes 

sammen med skopet op gennem øsofagus og ud gennem munden. 

Der bindes en PEG-sonde til tråden. Sonden er konisk tilspidset og 

forsynet med en indvendig stoppeplade. Sonden trækkes ved hjælp 

af snoren ned gennem øsofagus og ind i ventriklen og ud på abdomen, 

således at stoppemekanismen kommer til at ligge op mod forreste 

ventrikelvæg. Udvendig forsynes sonden med en plasticplade, som 

ligger an mod huden, således at ventrikel- og abdominalvæggen holdes 

sammen. For at undgå lokal irritation og evt. infektion samt 

afløbshindring er det vigtigt, at denne plasticplade ikke ligger helt 

ind til huden (SADE-håndbogen, 1997). 

Procedure ved push-PEG 

Igennem punkturkanylen føres en stiv guidewire med en blød spids. 

Over denne guidewire føres en trokar, uden på hvilken der er en 

plasticskede (peel-away skede). Trokaren føres ind i ventriklen, så trokar 

og plastikskede kan ses i endoskopet. Herefter fjernes guidewire og 

trokar. Igennem plasticskeden føres PEG-sonden, og når sonden er på 

plads (kontrolleret endoskopisk), aktiveres fiksationsmekanismen. 

Herefter fjernes peel-away skeden, sonden trækkes an mod forreste 

13

14 

ventrikelvæg og fikseres med udvendig fiksation til huden (SADEhåndbog, 

1997). 

Fjernelse af sonde 

Selvom der er anlagt en PEG-sonde kan patienterne, hvis det er muligt, 

indtage mad oralt. For en del patienter vil de problemer der førte til 

anlæggelse af PEG aftage i en sådan grad, at sufficient kost kan indtages 

på den naturlige måde. Når dette er sikkert, kan man fjerne sonden 

permanent. 

Sonder af push-typen fjernes ved at desoufflere ballonen i ventriklen 

og tage sonden ud. Sonder af pull-typen kan fjernes enten endoskopisk 

eller ved at klippe sonden over i hudniveau og lade ventrikeldelen 

passere intestinalt. Det sidste er dog ikke helt uden problemer, specielt 

hos børn (Yaseen, 1996) eller hos patienter, som tidligere har fået 

foretaget laparotomi. Her bør man overveje at fjerne sonden endoskopisk 

(Coventry et al., 1994). Den afklippede del af sonden kan sidde fast i 

pylorus og give anledning til opkastninger eller sidde fast i tyndtarmen 

og give anledning til ileus. Der er også set øsofagus-perforation og 

gastrokutane fistler, hvor man har fundet sondemateriale i selve fistlen. 

Hvis sonde-stumpen ved inspektion af afføringen ikke er set passeret 

efter 14 dage, bør der udføres oversigt over abdomen og røntgen af 

thorax. 

Hos de patienter, hvor man ønsker at fjerne sonden endoskopisk, 

overklippes sonden i hud-niveau, efter at den via endoskopet er grebet 

med en slynge, og stumpen fjernes via øsofagus sammen med 

endoskopet. Stomaet vil oftest lukke i løbet af 24 timer og skal blot 

være dækket af et plaster eller en forbinding. 

Skift af sonde 

Ved skift af sonde vælger lægen, om den nye sonde skal være af pusheller 

pulltypen. 

Først fjernes den eksisterende sonde. 

Hvis man vælger pull-typen, anlægges den i princippet som ved den

primære anlæggelse. Skiftet skal foretages endoskopisk og skal derfor 

ske på sygehus eller endoskopiafsnit, men kræver ikke indlæggelse. 

Ved skift af sonde kan man dog med fordel vælge sonde af typen push, 

herunder de såkaldte “knapper”. 

De nye sonder er fabrikeret således, at de blot kan indføres i det 

etablerede stoma, evt. efter forudgående bouginering. Ved første skift 

fra pull- til push-type kræves der dog endoskopisk skift for at fjerne 

ventrikeldelen af sonden (med mindre man ønsker at lade den del af 

sonden der er i ventriklen passere intestinalt). Herefter behøver 

fremtidige skift ikke at ske på endoskopiafsnit, men dog fortsat af 

personale, som har kendskab til gastrostomisonder. Skift af sonder af 

push-typen vil efter oplæring også kunne udføres af sygeplejerske på 

plejehjem eller i hjemmet af hjemmesygeplejerske eller evt. af 

pårørende. 

Der er ikke videnskabeligt begrundede tidsintervaller for skift af sonde. 

Det anbefales dog, at man fastsætter et tidsinterval, således at 

plejepersonale og pårørende har noget at rette sig efter. Skift af sonde 

er betinget af, hvilken sondetype der er anvendt, og af mekaniske eller 

hygiejniske årsager (lækage eller misfarvning af sonden betinget af 

den medicin, der gives heri). 

Komplikationer 

Klinisk randomiserede undersøgelser har ikke kunnet påvise nogen 

forskel i komplikationsfrekvensen mellem pull- og push-typen. Det 

anbefales dog , hvor det er muligt , at anlægge sonde af pull-typen 

ved den primære PEG-procedure, fordi der ved push-typen ser ud til at 

være mere alvorlige komplikationer. Når først kanalen til ventriklen er 

dannet, vil der ikke være forskel i hyppigheden og sværhedsgraden af 

komplikationer mellem de to typer af sonder. 

Risikoen for komplikationer ved PEG varierer meget i den tilgængelige 

litteratur. Hyppigheden afhænger bl.a. af patientens grundliggende 

sygdom samt af patientens alder, morbiditet og ernæringstilstand. Til 

nogle patienter kræves der push-typen, til andre kræves pull-typen. 

Den sygdom, som afgiver indikation for PEG-sondetypen, giver også 

15

16 

anledning til særlige komplikationer. Den angivne hyppighed af 

komplikationer inden for de seneste år varierer stærkt, fra nogle ganske 

få procent og helt op til 80 procent (Bourdel-Marchassoni, 1997). 

Mortaliteten afhænger også af grundsygdommen, som afgiver 

indikationen for PEG, men angives at ligge mellem 0 og 4 procent 

(Petersen and Kruse, 1997; Panos et al., 1994). 

Infektion 

Den hyppigste komplikation til PEG er infektion, som kan variere fra 

lidt lokal rødme uden feber til massiv infektion med septikæmi, 

peritonitis og abscesdannelse. De letteste lokale infektioner kræver 

per oral antibiotikum, medens de sværere infektioner kræver parenteral 

antibiotisk terapi samt evt. kirurgisk intervention. Foruden lokale 

infektioner ses der også lungeinfektioner, som allerede kan opstå et 

par dage efter anlæggelse af PEG. Der er en tendens til, at infektioner 

i lungerne hyppigere ses hos patienter, som inden anlæggelse af PEG 

allerede har haft lungeinfektion. Refluks-sygdom spiller muligvis en 

rolle, og cisaprid (Prepulsid ® ) har været forsøgt med nogen effekt 

(Satori, 1994). 

Andre komplikationer 

Perforation af nærliggende organer ses, om end sjældent. Herved 

kan der opstå fistler mellem tarm/hud og mellem ventrikel/tarm. 

Fistlerne kan kompliceres af abscesdannelse og give anledning til 

nogle af de mere svære infektioner. Perforation af hepar er en meget 

sjælden komplikation. Ved pull-teknik kan der ses implantation af 

celler fra primærtumor (cancer i larynxområdet) i stomaet. Det vides 

ikke helt sikkert, om disse metastaser forringer patientens prognose. 

Det anbefales, at PEG anlægges, efter at patientens primærtumor er 

behandlet (Baker, 1995; Thorburn, 1997). 

Antibiotika profylakse 

European Society of Gastrointestinal Endoscopy har i 1998 udarbejdet 

guidelines for antibiotika-profylakse ved gastrointestinal endoskopi

(Rey, 1998). 

Det anbefales heri bl. a. at alle patienter, som skal have foretaget 

PEG, skal have: 

Til voksne 

Cefotaxime 2 g eller et ækvivalent stof parenteralt 30 min. før 

indgrebet. 

Hos neutropene patienter (neutrofilocytter < 0,1 x 10 9 /liter) skal 

der tillige suppleres med metronidazol 7,5 mg/kg i.v. 

Til børn 

Cefotaxime 50 mg/kg, max. 2 g eller et ækvivalent stof parenteralt 

30 min før indgrebet. Hos neutropene patienter (neutrofilocytter 

< 0,1 x 10 9 /liter) skal der tillige suppleres med metronidazol 7,5 

mg/kg i.v. 

17

18 

Kliniske retningslinjer for sygepleje 

til patienter efter anlæggelse af PEG 

Ved klinikoversygeplejerske Bente Nørskov, ernæringssygeplejerske Gitte Petersen, 

klinisk oversygeplejerske Marianne Schmidt, sygeplejerske Anni Towity og 

sygeplejerske Pia Møller 

Problemstilling 

Efter anlæggelse af PEG er der risiko for komplikationer f.eks. i form af 

infektion, tarmperforation og blødning. Sygeplejen kræver viden om 

god klinisk praksis vedrørende observation, hudpleje, ernæringsindgift 

og hygiejne. 

Mål 

At patienter med PEG undgår komplikationer og sikres en dokumenteret, 

ensartet og kvalificeret pleje og behandling indenfor H:S. 

God klinisk praksis for 

Modtagelse af patienten efter anlæggelsen 

• Patienten modtages straks ved ankomsten af en sygeplejerske eller 

andet sygeplejefagligt personale som er udannet til PEG. Almentilstanden 

vurderes og beskrives: bevidsthedsniveau, farver, 

respiration, smerter, puls, BT og temperatur samt vurdering af 

indstikssted. 

• Smertestillende medicin tilbydes efter ordination. 

Kontrol af sondens beliggenhed 

• De første 14 dage, hvor kanalen mellem ventrikel og hud etableres, 

holdes udvendig og indvendig fikseringsplade tæt sammen (dog uden 

stramning), således at ventriklen hæfter sig til bugvæggen. Derved 

dannes en kort kanal til huden. Dette forebygger lækage til bughulen 

samt hudproblemer pga. udsivning af ventrikelindhold langs sonden. 

• I journalen skal det noteres, ved hvilken markering sonden er i hudniveau. 

Hvis der ikke er fortrykte markeringer på sonden anvendes 

vandfast spritpen til markering. Der skal være en afstand på 2 - 5 mm

mellem huden og den udvendige fikseringsplade. De første 14 dage 

er det vigtigt at sonden dagligt trækkes an til den angivne markering. 

Der kan være forhold, der medfører at markeringen må ændres, f.eks. 

ødem eller vægtøgning. 

• Hvis forholdene ved kontrollen er uændrede, skal sondens placering 

ikke kontrolleres yderligere. Ved usikkerhed om sondens placering 

aspireres på sonden ved hjælp af en Janetsprøjte. Ved tvivl om 

anvendelighed af sonden tilkaldes læge. 

Mundpleje 

• Pga. nedsat fødeindtagelse pr. os, kan der opstå ubehag fra dårlig 

ånde, tørre slimhinder, irritation, spytsten eller svampeinfektioner. 

Dette forebygges ved god mundpleje. For at undgå caries kan det 

anbefales at patienten ofte har noget at sutte på, f.eks. syrlige 

drops. 

Hudpleje omkring stomien 

• Omkring sonden vaskes dagligt med vand og evt. en uparfumeret, pHneutral 

sæbe. De første 14 dage gøres dette ved at fikseringspladen 

løftes let, og huden omkring stomien rengøres og tørres med en vatpind 

eller gazeswab. Efter 14 dage, når kanalen er etableret, løsnes 

fikseringspladen dagligt under rengøring. 

• For at undgå at indvendige stopplade vokser fast i ventrikelslimhinden 

(Sheers,1998), skal det kontrolleres at sonden frit kan drejes i kanalen 

Forbinding er ikke nødvendig. 

• Hudomgivelserne tilses dagligt for tegn på infektion: rødme, hævelse, 

sekretion og smerter. Ved tegn på infektion måles temperatur, der 

podes og læge skal tilse patienten. 

• Siven af ventrikelsekret undgås ved at sonden er trukket an mod 

ventrikel væggen. Ved vedvarende siven af ventrikelsekret tilkaldes 

læge. Ved hudproblemer, der skyldes ventrikelsekret, kan duodermplade 

eller en vandskyende salve f.eks. blød zink pasta anvendes. 

• Hypergranulationsvæv toucheres med lapis, fjernes mekanisk eller 

behandles med steroidsalve efter ordination (Gottrup, 1996). Ved 

rødme, svien, hudløshed evt. hvide belægninger omkring stomien skal 

svampeinfektioner overvejes. Evt. antimycotisk creme påføres uden 

okkluderende forbinding efter lægeordination. 

19

20 

• Ved vedvarende hudproblemer kan stomisygeplejerske eller 

dermatolog kontaktes. 

• Brusebad kan benyttes. 

• Karbad, svømmebassin og havbad kan benyttes efter 14 dage. 

Hos immunsuprimerede patienter kan dette dog ikke tilrådes. 

Ernæringsindgift 

Opstart af ernæringsindgift 

• Patientens energibehov udregnes individuelt (se afsnittet 

”sondeernæring” side 23). 

• Indgiftsmetoden (bolus/kontinuerlig) vurderes individuelt 

udfra patientens tilstand (f.eks. ventrikelretention, konfusion, 

pareser og afasi). 

• Lejring i forbindelse med sondeernæring: for at undgå 

aspiration lejres patienten med 45 grader eleveret hovedgærde 

under ernæringsindgift og ½ time efter, ALDRIG FLADT. 

• Før indgift aspireres på sonden. Manglende aspirat kan skyldes, 

at sonden er placeret højt i ventriklen. Man skal være 

opmærksom på patientens almentilstand m.h.p. kvalme, opkast, 

opstød og hikke. Ved ventrikelretention (> 50 % af sidst givne 

dosis) vurderes mængden af sondeernæring individuelt. 

• Sonden skylles med 20 ml vand før og efter indgift for at undgå 

tilstopning. Hos børn må mængden af skyllevæske tilpasses 

barnets væskebehov. 

• Reaktion på sondeernæring observeres (kvalme, diarre, opstød, 

opkastning og hikke). Årsagen til reaktionen søges og der 

handles herpå. 

Voksne 

(sonde anlagt i lokalanæstesi ): 2 timer efter anlæggelse af 

sonden indgives 50 ml tempereret postevand fra den kolde 

vandhane. Efter 4 timer uden gener følges individuel 

ernæringsplan. 

Børn 

(sonde anlagt i fuld anæstesi ): Indgift til børn er individuel. 

Tidspunkt for opstart er afhængig af tilstanden efter opvågning.

Medicinindgift 

(se også afsnittet „PEG og lægemidler“ side 29) 

• Der vælges fortrinsvis mikstur. Hvis dette ikke er muligt, 

foretrækkes knuste tabletter opslemmet i vand. 

• Sonden skylles med 20 ml vand før og efter indgift for at undgå 

tilstopning. Hos børn tilpasses mængden af vand barnets 

væskebehov. 

Hvis sonden er stoppet til 

• Fremmedlegemer må aldrig indføres i sonden, da det kan medføre 

perforation af ventriklen. 

• Konnektoren kontrolleres og renses. 

Ved delvis tilstopning: 

Der benyttes små sprøjter (1, 2 eller 5 ml). Herved opnås et 

større tryk. Sonden kan skylles med: 

1. kulsyreholdige væsker f.eks. danskvand 

2. pankreon fra en kapsel opslemmet i 5 ml vand, sprøjtes ind i 

sonden og virker i ca. 2 timer. Herefter skylles sonden med 

vand 

3. 5 ml ananas juice, sprøjtes ind i sonden og virker i ca. 2 timer. 

Herefter skylles sonden med vand (Hansen, 1984). 

Ved total stop: 

Hvis stoppet sidder yderst i sonden, kan denne del klippes af og 

en ny konnektor monteres. Hvis dette ikke er muligt, må sonden 

skiftes. 

Rengøring af sonden: 

• Sonden, fikseringspladen og kliklåsen rengøres dagligt. 

Konnektoren kan aftages ved behov og vaskes med varmt vand 

og evt. sulfo. Brug evt. en tandbørste. Hvis konnektoren tages af 

for ofte, kan sonden blive udvidet, så utæthed opstår. Klip evt. 

få mm af sonden, så vil konnektoren igen sidde tæt. Løsdelene 

udskiftes ved behov. 

Hvis sonden falder ud 

• Sker dette inden 14 dage efter anlæggelse, hvor kanalen endnu ikke 

er etableret, kontaktes lægen eller skadestuen straks. 

21

22 

• Sker det efter 14 dage føres et blødt kateter ind i gastrostomien, så 

kanalen holdes åben. Dette skal gøres straks, da kanalen lukker sig 

indenfor få timer. Kontakt herefter det sted, hvor sonden er anlagt. 

Hygiejniske forholdsregler ved sondeernæring 

• Almindelige hygiejniske forholdsregler vedr. håndtering af 

madvarer overholdes ( håndvask etc.). 

• Sprøjter skiftes x 1 daglig. Skylles efter brug og opbevares tørt. 

• Ernæringssæt skiftes én gang daglig. 

Opbevaring/holdbarhed af sondeernæring. 

• Uåbnet ved 5 - 25 grader - se udløbsdato. 

• Ved bolus indgift: I køleskab 24 timer efter anbrud. 

• Ved kontinuerlig indgift i lukket system: 24 timer ved 

stuetemperatur. 

• Ved kontinuerlig indgift i glasflasker eller poser: Højst 8 timer 

ved stuetemperatur. 

Udskrivelse 

• Information til patient og pårørende om dagligdagen med en 

PEG sonde. 

• Vurdere behov og kontakte hjemmeplejen m.h.p. hjælp. 

• Orientere om døgndækkende kontaktmuligheder ved 

problemer med sonden eller ernæringen. 

• Vurdering af behov for hjælpemidler (f.eks. fikseringsplader, 

sprøjter, konnektor, slanger). 

• Medgive hjælpemidler inklusiv et blødt kateter af passende 

størrelse og en klemme. 

• Ernæringsplan medgives. Kontakt til klinisk diætist ved behov. 

• Etablere kontakt til socialrådgiver m.h.p. tilskud til 

sondeernæring og utensilier. 

• Bestilling af sondeernæring (leveringstid 2 - 3 dage) og medgiv 

ernæringsrecept. Medgiv ernæring og overledningssæt til levering 

er etableret. Information til patienten om fremtidig bestilling. 

• Læge udskriver ernæringsrecept (grøn recept). Recepten kan sendes 

til det firma hvis ernæringsprodukt man ønsker at anvende eller 

også indleveres recepten på nærmeste apotek.

Sonderernæring 

Ved kliniske diætister Line Bak, Karin Kok og Helle Ronneby. 

Behovet for energi og protein vil under sygdom være øget. Det er 

derfor ikke ligegyldigt hvilken form for sondeernæring der anvendes, 

da der kan opstå både kvantitative og kvalitative problemer. Til 

patienter med specifikke sygdomstilstande f.eks. diabetes, 

nyrepåvirkning, stråleskadet tarm, sygdomme i pankreas, 

fedtmalabsorption, korttarmssyndrom samt leversygdomme, skal der 

tages yderligere hensyn til sammensætningen af sondekost. Der findes 

sondeernæring med ændret energi-, protein-, fedt- og mineral profil. 

Ved sondeernæring kan der opstå problemer med diarré. De 

hyppigste årsager til dette er: 

1. for hurtig indgift af sondekost (sæt indløbshastigheden ned) 

2. kontamination af sondekosten (optimer hygiejne ved håndteringen 

af sondekost) 

3. behandling med antibiotika (undersøg fæces for tarmpatogene 

bakterier, specielt Clostridium difficile) 

Diarré uden kendt årsag kan stoppes med lægeordineret stoppemiddel 

(Cataldi-Betcher 1983). 

Blendet mad kan ikke anbefales, da risikoen for kontaminering er 

stor på grund af forarbejdning og håndtering. For at dække et 

energibehov på 8000 kJ, kan volumen nemt blive mere end 4-5 l., 

idet der skal tilsættes store væskemængder, for at den blendede mad 

skal have en konsistens, der kan passere sonden (Anderton 1988). 

Det er afgørende for en vellykket sondeernæring, at man accepterer, 

at indløbet skal tage den nødvendige tid. Det er vigtigt med 

tålmodighed, da det kan være nødvendigt med et langsommere indløb. 

Hver patient har sin egen individuelle tolerance for, hvor stor et 

volumen pr. time der kan tilføres, uden at der opstår gener i form af 

diarré og mavekneb. 

Generelle retningslinier for administration af sondeernæring kan gives, 

men der skal altid lægges en individuel plan (Cabré 1993, Bowling 

1994, Kirby 1995). 

23

24 

Energi og protein behov hos voksne 

Energibehov 

Behovet for energi beregnes udfra alder, vægt, højde, aktivitetsniveau 

samt evt. stressfaktor. 120 kJ (29 kcal) pr. kg kropsvægt vil ofte 

være tilstrækkeligt. Hos patienter, der er udsat for større traume 

eller feber, er behovet øget med 10-30%. 

Er patienten undervægtig, er det nødvendigt med en større indgift 

af energi for at sikre vægtøgningen. Øges indgiften yderligere med 

30 %, opnås en vægtøgning på ca. 1/2 kg pr. uge (Veterinær- og 

Fødevaredirektoratet.). 

Proteinbehov 

Behovet for protein kan variere. Som hovedregel vil 1-1,5 g pr. kg 

legemsvægt være tilstrækkeligt. 

Vitamin og mineral behov 

Behovet for vitaminer og mineraler vil almindeligvis dækkes ved en 

sondeernæring der svarer til energibehovet. 

Væskebehov 

Behovet for væske er 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Sondeernæringen 

beregnes som væske. 

Energi og proteinbehov hos børn 

Energibehov 

Energibehovet hos syge børn varierer, bl.a. fordi der er betydelige 

forskelle imellem behovet ved de forskellige sygdomme. Ved nogle 

sygdomme er det basale energibehov øget, samtidig med at den fysiske 

aktivitet er nedsat. Et godt udgangspunkt for beregning af energibehov 

er derfor det raske barns energibehov pr. kg kropsvægt. I løbet af 

behandlingen kan det være nødvendigt at korrigere energi indtaget 

afhængigt af ændringerne i barnets vægt. 

Proteinbehov 

Der er også stor variation i syge børns proteinbehov. Meget tyder 

på, at behovet er øget ved en række sygdomme. Derfor er det 

rimeligt at give en protein mængde svarende til det raske barns

ehov plus 50 %. 

Vejledende værdier for raske børns energi- og proteinbehov fremgår 

af tabellen, der også indeholder tal for det syge barns proteinbehov. 

Dagligt behov for energi og protein hos børn og unge 

Energibehov 

kJ (kcal)/kg 

Væskebehov pr kg legemsvægt hos børn 

Proteinbehov 

raske 

Proteinbehov 

syge 

Alder Drenge Piger g/kg g/kg 

0-3 mdr. 450 2,1 3,2 

3-6 mdr. 410 1,3 2,0 

6-12 mdr. 400 1,1 1,7 

1-3 år 400 1,0 1,5 

4 år 385(92) 370(88) 1,0 1,5 

5 år 370(88) 360(86) 1,0 1,5 

6 år 355(85) 340(81) 1,0 1,5 

7 år 340(81) 320(76) 1,0 1,5 

8 år 315(75) 290(69) 1,0 1,5 

9 år 298(71) 260(62) 1,0 1,5 

10 år 265(63) 230(55) 1,0 1,5 

11 år 250(60) 215(51) 1,0 1,5 

12 år 240(57) 200(48) 1,0 1,5 

13 år 225(54) 190(45) 1,0 1,5 

14 år 200(48) 170(41) 1,0 1,5 

15 år 190(45) 165(39) 1,0 1,5 

16 år 185(44) 165(39) 1,0 1,5 

17 år 180(43) 160(38) 1,0 1,5 

18 år 180(43) 155(37) 1,0 1,5 

3-5 kg 6-10 kg 11-20 kg 21-30 kg 31-40 kg 41-50 kg 

150 ml 100 ml 95 ml 65 ml 50 ml 45 ml 

25

26 

Valg af præparat 

Valg af præparat hos voksne 

Almindeligvis anvendes et standardprodukt. Til patienter med særlige 

behov, kontaktes den kliniske diætist, så der kan vælges et 

sondeernæringsprodukt, som tager højde for patientens specifikke 

behov (se side 33 og 34). 

Valg af præparat hos børn 

Børn under 7 kg eller 1 år får modermælk/modermælkserstatning 

evt. i mere koncentreret opløsning. 

Børn over 1 år får sondeernæringsprodukt som specielt tilpasses 

barnets behov. Man vil som oftest anbefale et produkt med højt 

energiindhold, fordi volumen er en begrænsende faktor. 

Til børn med særlige behov kontaktes den kliniske diætist. 

Indgift af sondeernæring 

Sondekost kan gives som kontinuerlig indgift eller som bolus. Det 

er altid den individuelle situation, der bestemmer hvordan 

sondeernæringen gives (Benya 1991, Cataldi-Betcher 1983). 

Kontinuerlig indgift 

Kontinuerlig indgift nedsætter hyppigheden af diarre. Jo mindre 

mængde sondekost pr. time, jo mindre diarre. 

Ernæringsplan for kontinuerlig indgift til voksne: 

1. dag max. 500 ml gives med højst 50 ml pr. time (18 dråber 

pr. min.) 

2. dg max. 1000 ml gives med højst 50 ml pr. time (18 dråber 

pr. min.), hvis 1. dag er forløbet uden problemer 

3. dag max. 1500 ml gives med højst 100 ml pr. time (36 

dråber pr. min.), hvis 2. dag er forløbet uden problemer. 

4. dag patientens individuelle behov gives med 100 ml pr. time 

(36 dråber pr. min.), hvis 3. dag er forløbet uden 

problemer

Ernæringsplan for kontinuerlig indgift til børn: 

Eksempel: 

2 årigt barn. Energibehov 5860 kJ (1400 kcal) 

sondeernæringsprodukt: 6,3 kJ(1,5 kcal)/ml i alt 950 ml/døgn 

sondeernæringen administreres med pumpe. 

1. døgn 20 ml/time. Efter 3 timer standses pumpen. Pause 

1/2 time, hvorefter der kan aspireres. Hvis intet 

aspirat fortsættes efter samme plan uden ændret 

hastighed for infusion 

2. døgn mængden øges til 30 ml/time. Der stoppes 4 gange 

i døgnet, hvor der aspireres efter 1/2 times pause 

3. døgn mængden øges til 40 ml/time. Fortsat pause 2 gange 

for at aspirere. 

Bolusindgift 

Bolusindgift gør patienten uafhængig af stativer og evt. pumpe, 

men kan ikke anbefales, hvis der er diarre. Nogle patienter kan 

efter en startperiode med kontinuerlig indgift fortsætte med 

bolusindgift. 

Det kan dog være svært at give mere end 200 ml sondekost pr. 

gang, da større mængder ad gangen kan give diarre. Det kan være 

vanskeligt for plejepersonalet eller for patienten selv, at give måske 

mere end 8 gange sondekost pr. døgn. Dette vil kunne medføre, at 

patienten ikke får tilstrækkelig mængde energi og protein. 

Ernæringsplan for bolusindgift til voksne 

1. dag 5 x 100 ml sondekost 


hvis 1.dag er forløbet uden problemer 


hvis 2.dag er forløbet uden problemer 

4. dag dagsbehovet delt over 8-10 måltider 

hvis 3. dag er forløbet uden problemer. 

27

28 

Ernæringsplan for bolusindgift til børn 

Barn med samme energibehov som eksemplet med kontinuerlig 

administration: 

sondeernæringsprodukt: 6,3 kJ(1,5 kcal)/ml i alt 950 ml/døgn 

sondeernæringen gives de første 8 gange hver 3. time 

der aspireres før næste portion gives. Hvis der er er mere end 

15 ml aspirat, må man holde længere pause, før man giver 

næste portion. 

1. døgn: 30 ml/hver 3.time 



Derefter gives 160 ml 6 gange i døgnet eller 190 ml 5 gange i 

døgnet. 

Opfølgning 

Børn og voksne 

Ernæringsplanen justeres efter patienternes tilstand og behov. 

Justering aftales med diætist. Patienterne bør vejes og børn tillige 

måles regelmæssigt.

PEG og lægemidler 

Ved farmaceut Allan Schrøder, 

Administration af lægemidler i sonder er vanskelig, da der ikke 

findes lægemidler, som er fremstillet direkte til dette formål. 

Når et lægemiddel ønskes administreret via en sonde, er der en 

række forhold, der skal vurderes først: 

• Fungerer mavetarmkanalen? 

• Findes lægemidlet som mikstur eller dråber? 

• Kan lægemidlet - tablet/kapsel knuses og opslæmmes? 

• Kan man eventuelt anvende et injektionspræparat? 

Hvis patienten kan ernæres med sondeernæring, kan lægemidler 

gives via sonden. 

Miksturer og dråber 

Findes lægemidlet som mikstur eller dråber bør dette anvendes. 

Nogle miksturer kan dog være så tyktflydende, at det kan være 

nødvendigt at fortynde dem lidt. Fortynd kun den enkelte dosis for 

ikke at påvirke doseringsnøjagtigheden. 

Dråber er typisk højkoncentrerede, og bør fortyndes med ca. 20 ml 

vand for at forbedre doseringsnøjagtigheden. 

Brusetabletter, tabletter, kapsler, afdelte pulvere og resoribletter 

Hvis lægemidlet findes som brusetabletter er det ofte et godt valg. 

Vær dog opmærksom på, at denne type præparater ofte indeholder 

store mængder natriumbikarbonat. Vær opmærksom på, at højt 

indtag af natrium kan være uhensigtsmæssig til patienter med 

hypertension, hjerte- og/eller nyreinsufficiens. 

Tabletter (almindelige) kan knuses selvom de er overtrukket. Den 

knuste tablet opslæmmes i ca. 20 ml. vand, og bør henstå lidt tid, 

hvorved overtrækket normalt går i opløsning. 

29

30 

“Almindelige” kapsler (to delte) og afdelte pulvere kan åbnes og 

hældes i ca. 20 ml vand. 

Enterotabletter, enterokapsler eller depotformuleringer (slowrelease) 

må som hovedregel ikke knuses, og kan derfor ikke gives i 

sonde. 

Resoribletter må ikke gives i sonde, da doseringen i såfald bliver 

unøjagtig og eventuelt for lav. Resoribletter gives på sædvanlig vis 

under tungen. Bevidstløse patienter med svælgrefleks bør dog ikke 

gives resoribletter. 

Injektionsvæsker 

Injektionsvæsker er ofte et dyrt alternativ til perorale præparater. 

Ikke alle injektionsvæsker indeholder lægemiddelstoffet på en kemisk 

form, der kan absorberes fra mavetarmkanalen. Injektionsvæsker bør 

derfor ikke gives i sonde. 

Blandbarhed/kompatibilitet, lægemidler sammen med sondeernæring 

Lægemidler må ikke blandes med sondeernæring. Stabiliteten 

af såvel lægemiddel som sondeernæring kan påvirkes. Dette kan 

give tilstopning af sonden. Sondeernæringen kan også påvirke 

lægemidlets absorption i tarmen. 

Ved tvivl 

KONTAKT LÆGEMIDDELINFORMATIONEN PÅ 

TLF. 3545 4557

Information fra socialrådgiver 

Ved socialrådgiver Pia Holm 

Sondeernæring 

Under indlæggelse på sygehus afholdes udgiften til sondeernæring 

af sygehuset. Efter ophold på sygehus ydes der fra sygesikringen et 

tilskud på 60 % af udgiften til lægeordineret sondeernæring og diverse 

remedier. Tilskuddet opnås ved enten at købe sondeernæringen hos 

en af de leverandører, som sygesikringen har indgået aftale med, 

således at tilskuddet er fratrukket ved køb eller ved selv at betale 

den fulde pris og efterfølgende mod kvitteret regning at få de 60 % 

refunderet via sygesikringen. 

Sondeernæringen ordineres af en læge, som på en speciel blanket 

(grøn recept) skriver, hvilken ernæring der skal bruges samt mængde, 

dosering og anvendelse. Der kan kun ordineres sondeernæring, som 

er godkendt af Veterinær- og Fødevaredirektoratet og som står på 

listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater. Ordinationen er 

gyldig i maximum 6 måneder og udleveres til patienten eller 

indtelefoneres til den ønskede leverandør. 

Tilskud til remedier 

I forbindelse med indtagelse af sondeernæring er det nødvendigt at 

benytte diverse remedier. Fx. sondeflasker, overledningssæt, sonder, 

sprøjter og ernæringspumpe. Patienter, som har hjemmesygepleje, 

vil få disse ting udleveret gratis. Til patienter, der ikke har 

hjemmesygepleje, ydes et tilskud på 60 % af udgiften til nødvendige 

remedier. 

Sonden, som patienten får lagt på sygehuset, betales af sygehuset. 

Reserveernæringssonde er også en sygehusudgift - selvom den 

eventuelt udskiftes af hjemmesygeplejen. Visse steder i landet, bl.a. 

på Rigshospitalet er det praksis, at den sonde som udskiftes af 

personale på hospitalet betales af hospitalet. Sonder som udskiftes 

af forældrene i hjemmet betales via sygesikringen (60%) og kommunen 

31

32 

(40%).Ernæringspumper kanlejes af firmaet. Anses i visse situationer 

for behandlingsredskaber og udleveres da af sygehuset. 

Øvrige tilskudsmuligheder 

I særlige situationer vil der være mulighed for at søge yderligere 

individuelle økonomiske tilskud igennem den sociale lovgivning. 

Til hjemmeboende børn med fysisk eller psykisk handicap og til 

børn, som lider af en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, 

kan merudgifterne søges dækket via Lov om Social Service §§ 28 og 

29 (f.eks. merudgift til kost, medicin og forældres tabte 

arbejdsfortjeneste). Merudgiften til kost er udgiften udover 

almindelig kostudgift fratrukket Sygesikringens dækning. 

Til voksne kan der søges om økonomisk hjælp efter Lov om Aktiv 

Socialpolitik § 82, Lov om Social Service §84 eller Pensionslovens §17. 

Til patienter i terminalfase kan der søges om økonomisk hjælp i 

henhold til Lov om Social Service § 107. 

Nogle af disse tilskud ydes afhængigt af ansøgerens økonomiske 

situation, medens andre ydes ud fra ikke-økonomiske kriterier. 

Patienter som får ordineret sondeernæring, rådes til at søge 

vejledning om individuelle tilskudsmuligheder via afdelingens 

socialrådgiver. 

Indenrigsministeriets cirkulære nr. 21 af 20. Februar 1975 om afgrænsningen 

af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet. 

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 11. Maj 1998 om tilskud efter 

sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m. 

Sundhedsministeriets vejledning nr. 73 af 11. Maj 1998 om tilskud fra den 

offentlige sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring 

m.v.). 

Sundhedsministeriet: Offentligt tilskud til ernæringspræparater. Folder. 1998. 

Lov nr. 454 af 10. Juni 1997 om social service. 

Lov nr. 455 af 10. Juni 1997 om aktiv socialpolitik. 

Lov nr. 217 af 16. Maj 1984 om social pension.

Produkt 

navn 

Nutrison 

Standard 

Nutrison 

Energirig 

Nutrison 

Low 

energy 

Nutrison 

Multi 

Fiber 

Nutrison 

Soya 

Nutrison 

Low 

Sodium 

Nutrison 

Pepti 

Nutrison 

Intensive 

Nutrison 

Conc. 75 

Nutrison 

MCT 

Sondeernæring 

Firma Indhold pr. 100 ml. Pris 

per 

Bemærkninger 

Energi Protein Fedt Kulhy- 1000 

kcal/kJ gram gram drat ml 

gram Kr 

Nutricia 100/420 4,0 3,9 12,3 43 Bruges som 

standard hvis der 

ikke er særlige 

problemer 

Nutricia 150/630 6,0 5,8 18,4 52 Bruges ved øget 

energi- og 

proteinbehov 

Nutricia 75/315 3,0 2,9 9,2 39 Bruges ved opstart 

efter langvarig faste 

eller TPN 

Nutricia 100/420 4,0 3,9 12,3 47 Bruges ved 

tarmregulering 


mælkeprotein 

intolerance og 

diarre uden kendt 

årsag 


hjerteinsuffiens, 

hypertension og 

ødem 


malabsorption og 

diarre uden kendt 

årsag 

Nutricia 125/525 6,2 4,9 13,6 68 Bruges ved sepsis, 

alvorlige 

infektioner, 

brandsår og 

multiple traumer 

Nutricia 200/840 7,5 10,0 20,1 107 Bruges ved stærkt 

øget energibehov 

samt 

væskerestriktion 


alvorlige 

fordøjelses- eller 

absorptionsforstyrre 

lser 

33

34 

Produkt 

navn 

Medasond Fresobin 

Standard 

Medasond Fresobin 

Energy 

Fresobin 

Medasond 

Isofiber 

Survimed 

OPD 

Nutrodrip 

Standard 

Nutrodrip 

Energi 

Nutrodrip 

Protein 

Nutrodrip 

Intensiv 

Nutrodrip 

Fiber 

sando- Sandosour 

source ce GI- 

GI-control Control 

Firma Indhold pr. 100 ml. Pris 

per 

Bemærkninger 

Energi Protein Fedt Kulhy- 1000 

kcal/kJ gram gram drat ml 

gram Kr 

Frese- Meda 100/420 3,8 3,4 13,8 46 Bruges som 

nius-Kabi 



problemer 

Frese- Meda 150/630 5,6 5,8 18,8 54 Bruges ved øget 

nius-Kabi 

energi- og 

proteinbehov 

Frese- Meda 100/420 3,8 3,4 13,8 50 Bruges ved 

nius-KabiFrese- 

Meda 

nius-Kabi 

100/420 4,5 2,6 15,0 68 

tarmregulering 

Bruges ved tidlig 

postoperativt 

jejunal ernæring, 

svær malabsorption 

og opstart efter 

TPN 

NC 110/440 4,1 3,5 14,2 46 Bruges som 

Nielsen 



problemer 

NC 160/670 5,7 6,2 20,0 54 Bruges ved øget 

Nielsen 

energi- og 

proteinbehov 

NC 120/480 6,6 4,0 14,8 54 Bruges ved øget 

Nielsen 

behov for protein 

NC 110/ 440 4,3 3,6 14,0 72 Bruges til “ problem” 

Nielsen 

patienter 

NC 

Nielsen 

100/420 3,8 3,4 13,6 51 Bruges ved diarre 

NC 

Nielsen 

110/420 4,1 3,5 14,4 62 Bruges ved diarre 

Oplysningerne stammer fra firma produkt information 

Nutricia A/S 

Hejrevang 21 G 

3450 Allerød 

Tlf.: 7021 0709 

Fax: 4810 0900 

Fresenius-Kabi 

Bredgade 71 

1260 København K 

Tlf: 3318 1600 

NC Nielsen 

Postboks 62 

2605 Brøndby 

Tlf.: 4344 4000 

Fax: 4344 4005

Navn/firma 

Indhold pr. 100 

ml 

OVERSIGT OVER MODERMÆLKSERSTATNINGER, 

SÆRLIGE PRÆPARATER OG SONDEERNÆRING TIL BØRN 

Energi 

kj/kcal 

Protein 

g/E% 

Kulhydrat 

g/E% 

Fedt 

g/E% 

Hydrolysater til spædbørn. Anvendes kun i samarbejde med læge eller klinisk diætist 

Pregestemil 

Gea 

Nutramigen 

Gea 

Profylac 

Alk 

Pepdite 0-2 MCT 

Nutricia 

Pepdite 0-2 

Nutricia 

NAN HA I 

Nestlè 

Prosobee 

Gea 

Alder Speciel anvendelse 

Bemærkninger 

280/67 1,9/11 9,3/56 2,7/36 Fra fødslen Fedtmalabsorption 

40% af fedtindhold er MCT 

fedtstof 

280/67 1,9/11 9,3/56 2,6/35 Fra fødslen Malabsorption 

Allergi 

277/66 1,5/9 7/42 3,3/45 Fra fødslen Malabsorption 

Allergi 

285/68 2,1/12 8,9/52 2,7/36 Fra fødslen Fedtmalabsorption 


fedtstof 

296/70 2,1/12 7,8/45 2,7/36 Fra fødslen Malabsorption 

Allergi/intolerans 

280/67 1,6/10 7,4/44 3,4/46 Fra fødslen Kan ikke anvendes ved 

komælksallergi 

Kun delvist hydrolyseret. 

Den profylaktiske effekt 

overfor udvikling af 

komælksallergi diskuteres 

283/68 2,0/12 6,6/40 3,6/48 Fra fødslen Allergi/intolerans 

Sojabaseret (helprotein) 

Hydrolysater til børn fra 2 år og opefter. Anvendes kun i samarbejde med læge eller klinisk diætist 

Pepdite 2+ MCT 

Nutricia 

Pepdite 2+ 

Nutricia 

380/90 2,8/12,4 11,8/52 3,6/36 Fra 2 år Fedtmalabsorption 


369/88 2,8/12,7 11,4/52 3,5/36 Fra 2 år Malabsorption 

Allergi/intolerans 

Sondeernæring til børn fra 1 - 10 år. Anvendes i samarbejde med klinisk diætist 

Nutrodrip Jun. 

N.C. Nielsen 

Nutrison Pæd. 

Energirig 

Nutricia 

30. november 1999 

512/120 2,6/9 16,9/56 4,7/35 Fra 1 år Kan drikkes 

Højt energiindhold 

630/150 3,4/9 18,8/50 6,8/41 Fra 1 år Højt energiindhold 

35

36 

OVERSIGT OVER MODERMÆLKSERSTATNINGER, 

SÆRLIGE PRÆPARATER OG SONDEERNÆRING TIL BØRN 

Navn/firma 

Energi Protein Kulhydrat Fedt Alder Bemærkninger 

Indhold pr. 100 ml kj/kcal g/E% g/E% g/E% 

Ammemælk 

Modermælkserstatning 

281/67 0,9/5 7,3/44 3,8/51 0-12 mdr. Holdbarhed: Frisk 3 

døgn i køleskab, 

frosset 3 mdr. i 

fryser 

Blå Allomin 

Beauvais 

280/67 1,5/9 7,1/43 3,4/44 0-12 mdr. 

Nan 1/Nestlé 280/67 1,5/9 7,6/45 3,4/44 0-12 mdr. 

Babymælk 288/69 1,5/9 7,5/45 3,5/46 0-12 mdr. 

Nidina/Nestlé 280/67 1,8/11 6,9/41 3,6/48 0-12 mdr. Øget indhold af 

protein (kasein) 

Særlige modermælkspræparater, fuldgyldige 

Aptamil m. Milupan 

Milupa 

Syrnet Allomin 

Beauvais 

Gul Allomin 

Beauvais 

Tilskudsblandinger 

Allomin tilskudsblanding 

Beauvais 

281/67 1,5/8,4 7,2/43 3,6/48 0-3 mdr. Indeholder omga 6 

og omega 3 

fedtsyrer 

280/67 1,5/9 7,2/43 3,5/47 0-12 mdr. Indeholder 

citronsyre 

280/67 1,5/9 7,2/43 3,5/47 Fra 3 mdr. 15% af lactosen er 

udskiftet med 

risstivelse 

270/65 1,6/10 7,5/46 3/42 Fra 4 mdr. Øget jernindhold, 

øget kalkindhold, 

16% af lactosen er 

udskiftet med 

risstivelse 

NAN 2/Nestlé 280/67 2,2/13 7,9/47 2,9/39 Fra 4 mdr. Øget jernindhold, 

øget proteinindhold, 

øget kalkindhold 

Modermælkserstatning til præmature. Anvendes kun i samarbejde med læge eller klinisk diætist 

Pre Nan/Nestlé 335/80 2,3/14 8,6/50 4,2/53 Indtil 

vægten er 

2,5 - 3,0 kg 

30. november 1999 

Øget indhold af 

protein samt visse 

vit. og min. 

Indeholder omega 6 

og omega 3 fedtsyrer

Referencer 

Anderton, A et al.(1988) The effect of handling procedures on microbial 

contamination of enteral feeds. Journ. of Hospital Infection. 11 11, 11 364-372. 

American Gastroenterological Association , Technical Review on Tube-feeding for 

enteral Nutrtion (1995). Gastroenterology 108 108, 108 1282-1301 

Baker G. (1995) Support Care Cancer; 5 55, 

5 313-316 

Benya, R. et al.(1991) Enteral Alimetention: Administration and complication. . Journ. 

of the American College of Nutrition 10 10, 10 209-219 

Bourdel-Marchasson, I., Dumas, F., Pinganaud, G., Emeriau, J.P. and Decamps, A. 

(1997) Audit of percutaneous endoscopic gastrostomy in long-term enteral 

feeding in a nursing home. Int. J. Qual. Health Care 9, 9, 9, 297-302. 

Cabré, E. (1993) Complications of enteral feeding. Nutrition 9, 1-9. 

Cataldi-Betcher, Emma L (1983) Complications occurring during nutrition support: 

A prospective study. JPEN. 7, 546-552. 

Cappell, M.S. and Iacovone, F.M.J. (1996) The safety and efficacy of percutaneous 

endoscopic gastrostomy after recent myocardial infarction: a study of 28 patients 

and 40 controls at four university teaching hospitals. Am.J.Gastroenterol. 91 91, 91 91 

1599-1603. 

Coventry, B.J., Karatassas, A., Gower, L. and Wilson, P. (1994) Intestinal passage of the 

PEG end-piece: is it safe? J.Gastroenterol.Hepatol. 9, 311-313. 

Cowen, M.E., Simpson, S.L. and Vettese, T.E. (1997) Survival estimates for patients 

with abnormal swallowing studies. J. Gen. Intern. Med. 12 12, 12 88-94. 

Duncan, H.D., Walters, E. and Silk, D.B. (1996) Percutaneous endoscopic gastrostomy 

feeding after acute dysphagic stroke. Mortality associated with nasogastric tube 

feeding was high. BMJ. 312 312, 312 973-974. 

Fertl, E., Steinhoff, N., Schofl, R., Potzi, R., Doppelbauer, A., Muller, C. and Auff, E. 

(1998) Transient and long-term feeding by means of percutaneous endoscopic 

gastrostomy in neurological rehabilitation. Eur. Neurol. 40 40, 40 27-30. 

Friedenberg, F., Jensen, G., Gujral, N., Braitman, L.E. and Levine, G.M. (1997) Serum 

albumin is predictive of 30-day survival after percutaneous endoscopic gastrostomy. 

JPEN. J. Parenter. Enteral. Nutr. 21 21, 21 72-74. 

37

38 

Gottrup, F. og Olsen, L. Sår. Munksgårds forlag 1996 

Goodhall, L. (1997) Tube feeding dilemmas: can artificial nutrition and hydration be 

legally or ethically withheld or withdrawn? J. Adv. Nurs. 25 25, 25 217-222. 

Grant, J.P. (1988) Comparison of percutaneous endoscopic gastrostomy with Stamm 

gastrostomy. Ann. Surg. 207 207, 207 598-603. 

Hansen, L (1984) Levnedsmiddellære. Gyldendals forlag . 

Horton, W.L., Colwell, D.L. and Burlon, D.T. (1991) Experience with percutaneous 

endoscopic gastrotomy in a community hospital. Am.J.Gastroenterol. 86 86, 86 168-170. 

Kaw, M. and Sekas, G. (1994) Long-term follow-up of consequences of percutaneous 

endoscopic gastrostomy (PEG) tubes in nursing home patients. Dig. Dis. Sci. 39 39 39, 39 738- 

743. 

Kirby, D.F., Delegge, M.H. and Flemming, C.R (1995) American Gastroenterological 

Association Tecnical Review on Tube Feeding for Enteral Nutrituion. 

Gastroenterology 108 108 108, 108 1282-1301. 

Lees, J. (1997) Nasogastric and percutaneous endoscopic gastrostomy feeding in head 

and neck cancer patients receiving radiotherapy treatment at a regional oncology 

unit: a two year study. Eur.J.Cancer Care (Engl.) 6, 45-49. 

Lowe, J.B., Page, C.P., Schwesinger, W.H., Gaskill, H.V. and Stauffer, J.S. (1997) 

Percutaneous endoscopic gastrostomy tube placement in a surgical training program. 

Am.J.Surg. 174 174 174, 174 624-627. 

Norton, B., Homer-Ward, M., Donnelly, M.T., Long, R.G. and Holmes, G.K. (1996) A 

randomised prospective comparison of percutaneous endoscopic gastrostomy and 

nasogastric tube feeding after acute dysphagic stroke. BMJ. 312 312, 312 13-16. 

Park, R.H., Allison, M.C., Lang, J., Spence, E., Morris, A.J., Danesh, B.J., Russell, R.I. 

and Mills, P.R. (1992) Randomised comparison of percutaneous endoscopic gastrostomy 

and nasogastric tube feeding in patients with persisting neurological dysphasia. 

BMJ. 304 304, 304 1406-1409. 

Panos, M.Z., Reilly, H., Moran, A., Reilly, T., Wallis, P.J., Wears, R. and Chesner, I.M. 

(1994) Percutaneous endoscopic gastrostomy in a general hospital: 

prospective evaluation of indications, outcome, and randomised comparison 

of two tube designs. Gut 35 35 35, 35 35 1551-1556. 

Petersen, T.I. and Kruse, A. (1997) Complications of percutaneous endoscopic 

gastrostomy. E EEur.J.Surg. 

E 163 163, 163 351-356.

Rabeneck, L., McCullough, L.B. and Wray, N.P. (1997) Ethically justified, clinically 

comprehensive guidelines for percutaneous endoscopic gastrostomy tube 

placement. Lancet 349 349, 349 496-498. 

Rey, J.R., Axon, A., Budzynska, A., Kruse, A. and Nowak, A. (1998) Guidelines 

of the European Society of Gastrointestinal Endoscopy (E.S.G.E.) antibiotic 

prophylaxis for gastrointestinal endoscopy. European Society of 

Gastrointestinal Endoscopy. Endoscopy. 30 30, 30 318-324. 

SADE håndbog v/Lars Aabakken (sekretær) (1997), 67-70 

Satori S. (1994) Support Care Cancer 3 3 , 188-90 

Sheers, R. Chapman, S. (1998) ”The buried bumper syndrome: a complication of 

percutaneos endoscopic gastrostomy”. GUT 43 43 , 586 

Thorburn, D., Karim, S.N., Soutar, D.S. and Mills, P.R. (1997) Tumour seeding 

following percutaneous endoscopic gastrostomy placement in head and neck 

cancer. Postgrad.Med.J. 73 73, 73 430-432. 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet (1999) Anbefalinger for den danske 

institutionskost 2. udgave, 1. oplag, januar. 

Wicks, C., Gimson, A., Vlavianos, P., Lombard, M., Panos, M., Macmathuna, P., 

Tudor, M., Andrews, K. and Westaby, D. (1992) Assessment of the percutaneous 

endoscopic gastrostomy feeding tube as part of an integrated approach to 

Enteral feeding. Gut 3 33313-616. 

3 

Yaseen, M., Steele, M.I. and Grunow, J.E. (1996) Nonendoscopic removal of 

percutaneous endoscopic gastrostomy tubes: morbidity and mortality in 

children. Gastrointest.Endosc. 44, 44, 44, 235-238. 

39

40 

Ved problemer med PEG-sonden : 

I dagtimerne på hverdage rettes henvendelse til afdelingen hvor sonden 

er anlagt. 

Hospital : 

Afdeling : 

Telefonnr. : 

I aften og nattetimerne, 

weekend og helligdage rettes 

henvendelse til nærmeste 

skadestue 

(Se i øvrigt side 21 nederst)

PEG Percutan Endoskopisk Gastrostomi - e-Dok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?