Planer - Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning

Hvis jeg sammenholder denne gruppe med Pless og Katznelson kategoriseringer, så
deler gruppen af gymnasieunge sig mellem at have udskudt valget i 3 år og have lavet en
langtidsplan. De unge, der skal starte i 10. klasse og på en erhvervsuddannelse, har
overvejende konkrete planer, som bevæger sig mod drømmeplanerne. Der er ingen i
denne gruppe, der har opgivne planer eller som har alt for mange planer. Grundene til
det handler både om denne gruppe specifikt og tidspunktet i deres liv for interviewet.
Planer 2012
4.3 Planlægning eller refleksion
Jeg vil i dette afsnit undersøge processen, der ligger op til uddannelsesplanen, og nærme
mig et svar på hvordan og om uddannelsesplanen skaber refleksion over valgprocessen.
I et individperspektiv er vejledningen en aktivitet der skal fremme refleksionsprocessen
hos den unge. Derfor skal aktiviteten (vejledningen) være meningsfuld og være af værdi
for den unge (Plant 2005; 35). Det handler om, hvilken synsvinkel spørgsmålene har.
Hvis det er med individudvikling i fokus skal vi i højere grad reflektere over spørgsmålet
som Lisbeth Højdal stiller (Ibid; 32); hvordan kan vi støtte de unge til at træffe valg der
opleves meningsfulde og som har værdi for dem?
Processen op til valget er vigtig. Det bekræfter også citatet ’Det vigtigste for at træffe
valget var de ting vi lavede fx brobygning og praktik’ fra fokusgruppeinterviewet.
Vejledningsaktiviteter og den refleksion, som de sammen med andre unge tilvejebringer,
er et grundvilkår for at kunne formulere en skriftlig uddannelsesplan.
I Grundskolen er der tale om en række vejledningsaktiviteter, som er vedtaget ved lov
om Bekendtgørelse nr. 873 07/07/2010 § 5, som kan opleves som værende med til at
skabe refleksion. Fra kollektiv/individuel vejledning, forberedelse/ udarbejdelse af
uddannelsesplan, informationsmøder, introduktionskurser og brobygningsforløb til
særlige initiativer, mentorer og praktikforløb.
I kommentaren til disse aktiviteter er der et stykke, som gør sig bemærket i forhold til
emnet refleksion.
Stk. 2. Vejledningsforløbet, jf. stk. 1, skal sikre progression og differentiering i
vejledningsprocessen, herunder sikre, at eleven reflekterer over egne kompetencer og
potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder.
Metoden til hvorledes der bliver vejledt (kollektivt, gruppe eller individuelt) er i høj
grad også med til at skabe refleksion. I UU København har vi en metodefrihed, men der
er fokus på et holistisk- og ressourcesyn . Den konstruktivistiske metode og tilgang er
den overvejende, men ikke fast cementeret. I modsætning til Estland, hvor jeg netop har
været på vejlederbesøg, er metoden de bruger der, baseret på Hollands
matchningstænkning, den styrende.
En anden faktor man kunne inddrage for at skabe refleksivitet i vejledningsprocessen er
faget: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA), som er et timeløst
fag i grundskolen, men funderet i fælles mål 2009 (faghæfte 22). UEA udgør et særligt
19 17