Planer - Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning

More documents

Recommendations

Info

2.5 Identiteten i senmoderniteten Fra en sociologisk samfundsforståelse til dette afsnit, som handler om individet og individets identitet i samfundet. Som Habermas figur viste i foregående afsnit kan individet og individets identitet ikke betragtes uafhængigt af samfundet. Identitet er ifølge Per Schultz Jørgensen (PSJ) konstrueret i relationen til andre. Ifølge PSJ er der tale om, at mennesket kan konstruere sin egen identitet, som består af en personlig biografi og en social identitet, som er rettet mod samfundet. PSJ definerer identitet ud fra en socialpsykologisk synsvinkel. Her er det psykoanalytikeren Erik H. Erikson, som har defineret de to aspekter ved identitetsdannelsen. Den vertikale dimension – den personlige identitet Den horisontale dimension – den sociale identitet Dimensionerne er dybt integrerede, og ikke adskilte processer (Knudsen & Jensen 2002; 82). I det senmoderne samfund har grænserne rykket sig. PSJ beskriver en decentrering af personligheden. Den vertikale dimension er blevet mindre aktuel og den horisontale dimension er blevet større. ’Man er ikke den man er, man er, den man er sammen med’ (Knudsen & Jensen 2002, s. 94). Anthony Giddens (ophavsmanden til betegnelsen det senmoderne samfund) mener, at ’selvet er blevet et refleksivt projekt, der hele tiden skal konstrueres og dermed hele tiden er under forandring’(Hermann 2007;224). Refleksivitet betyder, at der stilles spørgsmål ved alt. Vaner, værdier, tro, moral; alt kan revideres i lyset af nye informationer (Hermann 2007;221) Det at være menneske indebærer hele tiden at vide, hvad man gør og hvorfor man gør det. Identitetsdannelse er derfor en refleksiv proces, der ikke er givet på forhånd, men som skabes i en altid tilstedeværende af valg. Den unges identitetsprojekt er at lære at navigere i den mangfoldighed af muligheder og risici, samfundet åbner for. Det jeg vil inddrage og fokusere på i denne opgave om planer er kompetencen refleksion, når jeg beskriver de unges valgproces. Det at kunne vælge selvstændigt til og fra på baggrund af refleksion hjælper netop den enkelte til at skabe sit eget grundlag og valg. Planer 2012 8 6
3. kapitel – Samfundets plan Jeg vil i dette kapitel belyse samfundets plan med vejledning og intensionen med uddannelsesplanen ud fra den nyeste vejledningslov (LBK nr. 671 af 21/06/2010), der er blevet ændret i forhold til indholdet i Ungepakke 2, som blev vedtaget, som en del af finanslovsaftalen i 2009. Jeg baserer desuden min viden på politiske rapporter bl.a. regeringsgrundlaget (oktober 2011), Danmark i arbejde (maj 2012) og København kommune rapport fra ungdomskommissionen (Alle unge skal med 2012). 3.1 Uddannelsespolitisk …”viden og uddannelse er grundlaget for fremtidens velstand. Derfor skal flere unge have uddannelse og færre falde fra” (Regeringsgrundlandet, oktober 2011). Fra landspolitisk side er der stor fokus på uddannelse i samfundet, og dermed også på vejledningsindsatsen. Det nyeste udspil er 2020 planen (Danmark i arbejde, maj 2012, fm.dk), hvor uddannelsespolitikken får massiv opmærksomhed. Planer 2012 I Københavns kommune ses uddannelsespolitikken også som en vigtig brik. Børne- og ungdomsminister Anne Vang har netop publiceret ungdomskommissionens forslag i rapporten ’Alle unge skal med’ og indleder forordet med: ’Alle unge skal med. Både fordi uddannelse giver bedre livskvalitet for de unge og fordi samfundet har brug for uddannede unge. Danmark skal leve af dem’. Peter Plant omtaler, at der er sket en institutionalisering af vejledningsindsatsen (Plant, 1996;77). Jeg tænker, at reformen om uddannelses- og erhvervsvalg i 2004 har stadfæstet dette udsagn. Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg er blevet institutioner i sig selv. Baggrunden for reformen 2004 var et ønske om at skabe en mere sammenhængende vejledningsindsats, øge helhedsorienteringen og styrke vejledningsindsatsen i forhold til unge med særlige behov (Eva 2007). Reformen satte derfor nationale mål for vejledningen. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Disse mål blev forhøjet med den nye regering i 2011. Nu skal endvidere: 60 % gennemføre en videregående uddannelse i 2020 25 % gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020 Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse Denne opprioritering af uddannelsesmål bevidner uddannelsesdiskursen, og synliggør for mig at mål, reformen og senest ungepakken, er med til at skabe en klar diskurs i samfundet i dag om, at uddannelse skal være for alle og alle skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Ungepakken definerer endvidere, at de unge har pligt til at være i gang med noget fornuftigt indtil deres 18. år. 3.2 Overordnede mål om vejledning og uddannelsesplaner Som jeg skrev i foregående afsnit er der formuleret nationale mål for uddannelse, og det bringer mig videre til at beskrive hvor vejledningen placerer sig i denne kontekst. 9 7
Page 1 and 2: Cern, European organization for nuc
Page 3 and 4: Kapitel 1 - Indledning Planer 2012
Page 5 and 6: Planned Happenstance Theory er en
Page 7: Planer 2012 Jeg er inspireret af ta
Page 11 and 12: Vejledningens kontekst er derfor ik
Page 13 and 14: Planer 2012 uddannelse og dermed sk
Page 15 and 16: (Illeris 2009; 39). For de unge bet
Page 17 and 18: Ud fra disse overordnede tanker om
Page 19 and 20: Hvis jeg sammenholder denne gruppe
Page 21 and 22: Planer 2012 I efteråret var jeg p
Page 23 and 24: 5.2 Metoden Planned happenstance So
Page 25 and 26: 6. kapitel - Afrunding I dette kapi
Page 27 and 28: Litteraturliste Amundson, Norman E.
Page 29 and 30: Bilag 1 Interviewguide for fokusgru
Page 31 and 32: Bilag 3 Uddannelsesplan for 9. Klas
Page 33 and 34: Spørgsmål 16: Hvilken hjælp og s
Page 35 and 36: Bilag 4 Planer 2012 35
Page 37 and 38: Planer 2012 37

Planer - Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?