Planer - Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning

læringsrum i skolen i unges karrierevalgsproces og kan danne grundlag for unges
uddannelsesplanlægning.
Stk. 3. Vejledningen bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt
andet har tilegnet sig i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering, som eleverne modtager undervisning i fra 0. – 9. klasse.
Trine Harck giver i artiklen ’UEA – et læringsrum i unges karrierevalgsproces’ på
baggrund af en masteropgave af samme navn kritik af faghæftet, da hun mener, at det er
præget af et rationelt syn på karriere samt de læreprocesser, der skal understøtte
karrierevalget. (Plant 2009; 309) Hun mener, at UEA må forstå sig som et fag, hvor der
er mulighed og plads til at de unge at afprøve/konstruere identiteter og læringsprocessen
skal understøtte det refleksive projekt, som de unge er i gang med.
UEA-undervisningen fungerer på forskellige måder i landets forskellige kommuner. I
nogle kommuner er UU-vejlederne købt til at bedrive UEA-undervisningen, og i andre er
det skolerne, der selv står for det. I Københavns kommune er det skolerne, der selv
varetager opgaven med undervisningen. På mine skoler konsulterer jeg lærerne i
forhold til materialer og emner, der er egnede at bruge på de forskellige klassetrin. Der
er dog de senere år kommet mere fokus på faget – og ikke mindst nødvendigheden af, at
eleverne har brug for god UEA-undervisning for at skabe en refleksivitet, som i
betydning af spejling – er ’at lære sig selv at kende, at forstå sine egne reaktioner,
tilbøjeligheder, præferencer, stærke og svage sider osv. Som forudsætning for at træffe
meningsfulde valg og dermed til en vis grad tage styringen af sit eget livs forløb’ (Illeris
2007; 88)
Sammenfattende kan jeg konkludere, at uddannelsesplanen på baggrund af en god UEAundervisning
samt et vejledningsforløb indeholdende mange forskellige aktiviteter
vurderes af de unge fra fokusgruppen, som et godt redskab i målet om at få en
uddannelse. Fokusgruppen er kun en lille del af alle unge, og bortset fra at de er
tosprogede, så kan de ikke opfattes som udsatte unge i forhold til uddannelsesperspektivet.
4.4 Filosofisk diskussion og sammenfatning
– udfordrer vi uddannelsesvalget med arbejdet med uddannelsesplanerne?
Der er sket en tilbagegang for de store institutionelle autoriteter, som fx familien og
kirken, og det har ifølge PSJ givet en ændret kulturel indlæringsproces. Markedets
dominerende kræfter er formende for individet (Knudsen & Jensen 2002; 86); og
således formes de unge også af vejledningsindsatsen og uddannelsesplanen.
Min overordnede ramme for forståelse af vejledning er hermeneutikken og den
hermeneutiske cirkel, som betyder, at forståelse skabes ved en cirkulær vekselvirkning
mellem del og helhed. Sociologen C. W. Mills beskriver sociologens synsvinkel således:
’Neither the life of an individual nor the history of a society can be understood without
understanding both’ (Plant 2005; 44). Jeg har nu undersøgt samfundets og individets
synsvinkel, og vil derfor i dette afsnit lade mig inspirere af en filosofisk og etisk vinkel,
for at udfordre den institutionelle vejledningsindsats.
Planer 2012
20 18