Planer - Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning

sig ved, at der er fokus på processen og at vejledte ikke skal nå i mål, og derfor egner
metoden sig til en tid, der er præget af foranderlighed.
Planer 2012
5.3 Tilfældigheder i den rationelle planlægning
En rationel uddannelsesplanlægning er ikke længere mulig i det senmoderne samfund,
hvor fag, uddannelser og arbejdspladser forandrer sig i forhold til globaliseringens krav;
og alligevel prøver vi at fastholde en lineær uddannelsesplanlægning, som det er
lovgivet med uddannelsesplanen. Men denne rationelle planlægning er hverken optimal
eller rationel. Den er præget af tilfældigheder. Uddannelsesplanen er baseret på en god
vejledningsindsats og en grundig praktiseret UEA-orientering, men sådan ser
virkeligheden desværre sjældent ud. Der vil altid ske uforudsete begivenheder fx kan
vejlederen blive syg i en længere periode og derfor ikke kan give feedback til arbejdet
omkring uddannelsesplanen, skolens emneuger kan handle om andet end UEA,
klasselæreren være uvidende om UEA faget og faghæftet, den vejledtes familie holder
ferie under intro- og praktik ugen med meget mere.
I stedet for at klamre os til rationelle planer skal vi hellere have fokus på at kunne
planlægge omkring tilfældigheder, som Krumboltz teori viser og udfordrer
rationaliteten med visioner og følelse. Norman Amundson kommer frem til samme
konklusion: ’Frem for at bekæmpe og benægte kompleksiteten skal vi i stedet gribe den og
være opmærksomme på spirende tendenser og således øge vores evne til at håndtere
paradokser og usikkerhed. Der skal træffes beslutninger, men med et mere åbent sind.
Karriereudvikling må anerkendes som en livslang aktivitet, og hvert skridt indeholder
muligheder for ny viden, som potentielt kan ændre vores retning. Vi vil få mest gavn af en
model for karrierevejledning, der sikrer, at fleksibilitet og innovation kan trives’
(Amundson 2011, s. 135)
Innovation er bl.a. at kunne lade sig inspirere af andre teorier og begreber. Kontekstuel
usikkerhed er et begreb fra projektlederverdenen, der handler om projektmedarbejderne/projektleder/ejere
skal have indarbejdet en forståelse for at ’Et projekts
faktiske resultater vurderes på et andet vidensgrundlag og på andre præmisser end de
blev planlagt på’ (Christensen & Kreiner), og dette begreb kunne også gælde for et
projekt som uddannelsesvalget. Christensen & Kreiner mener, at man kan imødekomme
denne problemstilling ved at tage projektmålene op til eftersyn og justere dem løbende,
så de kommer til at passe til vores foranderlige virkelighed.
24 22