individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Aksekryds 5:
Teknologiaccept-teknologimodstand / individualisering-fællesskab
Scenarie A: Create it yourself (teknologiaccept + individualisering)
Det er i høj grad teknologien, som har bidraget til den personlige frihed og til de mange flere valgmuligheder. Man er
ikke længere afhængig af hverken familien, fællesskabet, generne eller chefen. Via medicinsk forstærket normalitet kan
man overskride biologiens begrænsninger. Man kan vælge en tilværelse som fri agent. Via PC’en har man hele
netværket og det bagvedliggende produktionsapparatet til sin rådighed. Individet har sejret, og forbrugeren er ikke
længere sidste led i værdikæden, men første led. Man er ikke bange for teknologien, som har bidraget til øget
gennemsigtighed. “Lillebror ser alt.” Forbrugeren efterspørger personlige og individualiserede produkter, som kan
skræddersyes med teknologiens hjælp. Mobiltelefonens største styrke er ikke, at den er mobil, men at den er personlig.
Create it yourself er blevet det nye motto. Man designer selv sit tøj. E-learning giver den enkelte mulighed for at
skræddersy sin egen uddannelse. De digitale medier resulterer i empowerment og handlekompetence for den enkelte. På
sundhedsområdet tager individet i øget omfang hånd om diagnose, forebyggelse og behandling. Virksomhederne
involverer forbrugeren og søger at binde hende til sig ved at give brugeren mulighed for at investere tid og følelser i
engagementet.
Scenarie B: Connecting people (teknologiaccept + fællesskab)
Den moderne teknologi bruges især til at understøtte kommunikationen mellem mennesker og til at løfte i flok. Nettet
benyttes først og fremmest til at være on-line i familien, med venner og naboer etc. BAT – Being Apart Together, også
når man ikke har mulighed for at være fysisk sammen. Der er etableret et væld af e-communities. Det er blevet en ny
form for andelsbevægelse og en måde at interagere med forbrugerne på. Værdiskabelsen sker i høj grad ude i
brugsleddet og ikke på de højteknologisk fabrikker, som “spytter” produkter ud. ”Sharing” er udbredt. For ikke at få
“forstoppelse” gælder det om at deles om goderne. Car-sharing, Time-sharing, On-demand etc., som giver adgang til
ydelserne, uden at man behøver at eje, med alle de ulemper det giver i form af pladskrav, vedligehold, forældelse og
bortskaffelse. Det er ikke teknologien og produkterne i sig selv, som er interessante, men adgangen til at benytte dem,
når der er behov. Teknologien har gjort det private offentligt i kraft af øget gennemsigtighed og netværk. Mere
offentlighed betyder mere fællesskab og mere politik. Den globale landsby er en realitet. Nordeuropæere kan yde
personlig hjælp i form af gaver eller “mikrolån” til familier i u-landene.
Scenarie C: Ny-Darwinisme – Man before robot (teknologimodstand + individualisering)
Når automatiseringen og IT-systemerne tager over, er det individet, som bliver taber. Hvad hjælper den personlige
frihed i forhold til tidligere tiders autoriteter på arbejdet og i samfundet, hvis man i stedet bliver “slave” af teknologien?
Teknologien har invaderet ens personlige enemærker og er blevet en trussel mod privatlivets fred.
Genforskerne er godt på vej til at klæde individet af, og inden længe risikerer mennesket at blive overhalet af
computerne. Det sætter individets sårbarhed i relief.
Det unikke, det håndholdte, det menneskelige har derfor fået forrang i alle sammenhænge. Teknologien er en udmærket
”krykke”, men den svækker sanser, motorik og hjernefunktion. Det handler om positiv særbehandling, inden det er for
sent. Det er blevet endnu vigtigere, at der står mennesker bag. Hvem gider se robotfirmaer eller automatiske
farmaceutiske virksomheder slås mod hinanden med mennesker som villige marionetter.
Den moderne forbruger har indset, at teknologi er kønsløs og identitetsløs. Må vi bede om den ægte vare. Unikke
produkter, personligt kunsthåndværk og mad fremstillet af levende kokke.
Scenarie D: Cultural revolution (teknologimodstand + fællesskab)
Højteknologien var på vej til at gøre os alle til fremmedgjorte individuelle forbrugere, som serviceredes af
kommercielle megavirksomheder på alle livets områder. På vej til at overflødiggøre de fleste produktive fællesskaber
og på vej til at undergrave selve demokratiet. Fysiske fællesskaber var snart ikke længere nødvendige omkring måltidet,
i skolen, i butikkerne, på arbejdet, eller ved møder.
Derfor opstod der en kraftig reaktion mod det højteknologiske forbrug af varer og service. Øko-kollektiver og
lavteknologisk produktion baseret på det enkle liv er blomstret op og viser vejen. I kølvandet herpå er alt lige fra
madklubber og kreative værksteder eksploderet. I skolen skal børnene lære via produktivt samvirke frem for gennem
top-down formidling eller e-learning. Oplevelsen af at skabe noget i fællesskab er vigtigere for demokrati og
ansvarsfølelse end videofilm om Grundlovens fædre. Vidensamfundets symbolanalytikere og eksperter erstattes over en
bred front af reflekterende praktikere, som kan noget med deres hænder, sanser og krop, og som forstår at skabe synergi
mellem mennesker. Drivkræfterne var nye guruer og en ny generation af “forkælede” unge.
16