individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Det er ikke sikkert, men det er overvejende sandsynligt, at forbrugeren vil opleve velstandsvækst på
mellemlang og lang sigt. I år 2008 vil forbrugeren sandsynligvis være 8-12% rigere, men vil ikke
have fået mere tid til rådighed. Man kan sige, at prisen på tid vil være steget med samme beløb.
Mere tidspressede forbrugere er også en sikker udvikling på længere sigt. Der bliver ikke mere tid,
men hele tiden flere muligheder for tidsforbrug. Tidsforbruget i forbindelse med vare- og
serviceforbruget er på vej til at blive den største ”omkostning” for forbrugeren og større end selve
vareprisen.
Det er derfor overvejende sandsynligt, at convenience vil stå meget højt på prioriteringslisten.
Hverdagsprodukter og ”OK produkter” (se nedenfor) skal kunne findes, udvælges, indkøbes, hentes
hjem, klargøres, forbruges og ryddes af vejen med et minimum af mentale og tidsmæssige
omkostninger. One-stop-shopping må forventes at blive endnu mere udbredt. Ligeledes er jorden
gødet for intelligente service- og abonnementsordninger, som sikrer, at forbrugeren kan minimere
sine ”leveomkostninger” og maksimere sin ”oplevelsestid”. Mindre ”tidsslave” og mere ”tidsherre”,
ikke bare på arbejdet men også i forbruget, som ofte bare er en anden måde at arbejde på.
I det hele taget skrider grænserne ikke alene mellem arbejde og fritid men også mellem produktion
og forbrug. Oplevelsen af tidsforbruget er helt central i denne forbindelse. Oplever man sig som
”tidsslave”, er (tids)forbruget en leveomkostning, uanset om det finder sted på kontoret, i hjemmet
eller i supermarkedet. Oplever man sig som ”tidsherre”, er det ”oplevelsestid”, uanset om det
foregår på Tahiti, på kontoret, eller i køkkenet.
Den gamle forbruger er ”død”. Den moderne kunde foretrækker ofte ”at skabe” og være kreativ
fremfor at forbruge. Der er ofte mere ”oplevelsestid” forbundet med at skabe end med forbruge. Et
tegn herpå er de mange TV-programmer, hvor ”forbrugerne” involveres i at ”skabe”, i haven, i
hobbyrummet, kropsplejerummet og køkkenet. Hvis vore oldeforældre anno 1900 kom på besøg her
i år 2002 og kun blev præsenteret for et af de populære TV programmer med Leth i færd med at
udbedre deres gamle natbord, ville de næppe have besvær med at forstå handlingen, men ville helt
sikkert returnere til deres faste tilholdssted med en historie om ufattelig armod her ved
årtusindskiftet.
Det er sandsynligt, at fødevareforbruget på en og samme tid vil blive præget af både en
convenience-bølge og en ”skab det selv” bølge, der adskiller sig fra tidligere tiders nødtvungne ”gør
det selv” discount løsning. Madlavning bliver en af fremtidens store hobbies, samtidig med at man
vil se flere mere eller mindre færdige måltidsløsninger, hvor convenience er hovedmotivet.
Konvergens kontra divergens eller polarisering kontra udjævning er en anden interessant
problemstilling, når vi ser på fremtidens forbruger. Kommer de europæiske forbrugere til at ligne
hinanden mere og mere? Det er ret ”sikkert”, at antallet af østeuropæiske forbrugere med en
”vesteuropæisk” levestandard og levevis vil øges markant frem mod 2008. Det gælder primært de
nye ansøgerlande til EU, det vil primært sige Polen. For Ruslands vedkommende er en sådan
udvikling ikke ”sikker”, men overvejende sandsynlig.
Kommer børnefamilierne over hele Europa mere og mere til at ligne hinanden? Instituttet har
tidligere lanceret ”den standardiserede familie”, hvor drømmene i vidt omfang er de samme.
Meget tyder på øget global konvergens. Vi får de samme valgmuligheder baseret på de samme ofte
standardiserede drømme og forbrugsmuligheder. Modstykket er øget lokal diversitet, salatskålen
med et finsnittet indhold af mange globale drømme og forbrugsmuligheder.
24