individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Hvem er du – hvem vælger du at være? Identiteten er noget, der skal skabes – hvis du ikke har valgt
rigtigt, er du en taber. Men identiteten skal skabes fortløbende – du kan stadig nå at tabe, selvom du
har klaret dig indtil nu! En ung, flot, velklædt kvinde fortæller, at hun er startet på sit ønskestudium.
Hun har klaret sig glimrende i gymnasiet, har rejst verden rundt i mere end et år, har en kæreste og
mange venner og føler sig ekstremt usikker. Hun siger: ”Jeg har intet selvværd. Jeg er så bange for,
at jeg ikke kan klare mit studium. Selv om jeg får gode karakterer, så er jeg hele tiden usikker på,
om det ikke bare er et held, og jer er så bange for at blive afsløret. Og så føler jeg hele tiden, at min
krop er helt forkert”. (Mette Bauer: ”stud.tvivl.”, kronik i Politiken 21/3 2002)
Det er dit eget ansvar. Og mere og mere er på valg.
Er din hukommelse ikke helt på toppen? Tag en pille og styrk hukommelsen!
Er dit humør ikke helt på toppen? Tag en pille og styrk humøret!
Er din hårgrænse vigende? Tag en pille eller få det opereret!
Er din penis kortere end gennemsnittet? Få den forlænget – det gør alle andre!
Er din sjæl ikke i perfekt balance? Du må arbejde lidt mere med dig selv!
Er dine gener for dårlige? Du må prøve lidt gen-terapi når vi har det klar!
Vi skal alle mindst leve op til gennemsnittet og helst overgå det væsentligt. Ellers er vi som
individer tabere. Individualismen kræver, at vi hver især er en succes – ellers er vi jo fiaskoer!
13-16-årige piger på Frederiksberg kan ikke gå til gymnastik, fordi de er for flove over sig selv.
De føler ikke, at de kan vise sig uden makeup eller opsat hår, og det er pinligt, hvis de er klodsede
til gymnastik. Individualismen har støttet individets frihed, men er blevet til en slags tvangsnormalisering
med dobbelt skrue: Du skal være ligesom de andre – have de samme normer, være
smuk på samme måde, være klog på samme måde – men du skal også overgå de andre. Og være
klar til at overgå dem igen. Husk, at nummer to bare er en af taberne.
Er undertrykkelsen i Vesten massiv, blot skjult under individualismens maske?
En kommentar i dagbladet Politiken sammenligner undertrykkelsen af unge kvinder i Danmark med
den i muslimske samfund. Ser vi splinten i vor broders øje uden at have blik for bjælken i vort eget?
Mange kritiserer fundamentalistiske muslimers kvindesyn. Det er så let at se kravet om at gå i
burka. Men der er en lang række krav til danske piger, en undertrykkelse af tilsvarende
dimensioner, blot mere subtil og mindre massivt dogmatisk.
1. Vis aldrig dig selv for andre uden makeup
2. Vis aldrig dig selv for andre uden at have sat dit hår
3. Brug aldrig din krop i situationer, hvor du kan risikere at fremstå uelegant eller ukoordineret
4. Tag ingen chancer med hensyn til dit omdømme. Andre må ikke kunne sige, at du har virket
løssluppen, svedig eller rødblusset.
5. Skam dig over dine medfødte former og træk. Vis kun disse utilsløret i dit private hjem eller
sammen med andre piger, som du stoler på.
6. Glæd dig til den dag du får råd til en plastisk operation. Den dag vil du blive befriet fra dette
livs elendighed.
Dette er præstestyrets seks bud, som enhver ”rigtig” pige i Danmark kan citere forfra og bagfra fra
det øjeblik de har fået deres første menstruation og uden én eneste gang at sætte spørgsmålstegn ved
idealets frivillighed. (Søren Cardel Lindskrog, kommentar i Pol. 21/3 2002)
I kronikken dagen efter skriver Eske Holm om ”Små sild”, kritiserer det frivolitetens normpres, der
får naturlig blufærdighed til at virke snerpet, og foreslår at man overveje skoleuniformer.
33