individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
klikke med musen i ”det trekantede skema” (kaldet scenarieindeks), der hvor de to udvalgte
akser krydser hinanden. Så springer filen til det relevante scenarie-kryds, hvor der ses fire
scenarier. Bemærk 2: Dette scenariekryds har et nummer, der bruges til at finde den mere
udførlige verbale beskrivelse i filen SCENARIELISTE.DOC. Øverst til venstre er scenarie A i
dette kryds, øth. scenarie B, ntv. scenarie C, nth. scenarie D. Bemærk 3: Udover selve krydset er
der også mulighed for kort at repetere de to aksers indhold her. Det kan også gøres inden man
går frem til det allerede udfyldte kryds (kræver justering af filen på forhånd). Bemærk 4: Der er
et par ekstra ”knapper” på figurerne i powerpoint-filen til at bladre frem eller tilbage med – se
oversigt i filen. (Variation: Se nedenfor)
6. Scenariekrydset præsenteres – de fire scenarier ridses op, evt. drøftes meget kort i plenum.
7. Gruppearbejdet præciseres: Hver gruppe skal løse opgaven i relation til ét scenarie (Variation:
se nedenfor). Selve gruppeopgaven skitseres i boksen nedenfor
8. Opdeling i fire grupper – der skal arbejde med hvert sit scenarie A-D (inden for det valgte
scenariekryds)
9. Gruppearbejde – kan være alt fra 30 min. til en halv eller en hel dag, afhængig af
ambitionsniveauet.
10. Feedback i plenum, med diskussion – scenarie for scenarie, dvs. gruppe for gruppe. Denne fase
bør starte med at præcisere omverdensbilledet i det scenarie, der nu skal behandles; denne del er
ikke til diskussion, vi antager at omverdenen ser sådan ud. Dernæst kommer gruppens
overvejelser i relation til opgaven – f.eks. hvordan virksomhedens strategi har udviklet sig,
hvilke nicher på hvilke markeder er i fokus, hvor er de vigtigste trusler, osv. Dette diskuteres i
plenum.
11. Evt. Diskussion: Hvilket scenarie er det mest sandsynlige? Hvilket scenarie er det mest
ønskelige, for os som organisation – og hvordan kan vi eventuelt påvirke verden i den retning?
12. Opsamling og Evaluering: Hvad har vi lært – hvad skal gøres bedre næste gang – skal vi evt.
arbejde med mere detaljerede scenarier, osv.
Alternativt forløb efter 10:
11. Sammenholde scenarierne – hvad er ens, hvad er forskelligt?
12. Hvordan ville de enkelte strategier klare sig i de øvrige scenarier – altså:
- Hvordan vil strategien udviklet til scenarie A (”strategi A”) klare sig i scenarierne B, C og D?
- Hvordan vil strategien udviklet til scenarie B (”strategi B”) klare sig i scenarierne A, C og D?
- Hvordan vil strategien udviklet til scenarie C (”strategi C”) klare sig i scenarierne A, B og D?
- Hvordan vil strategien udviklet til scenarie D (”strategi D”) klare sig i scenarierne A, B, og C?
I hvert tilfælde med diskussion af hvad der er problemerne, hvad skal tilpasses – hvordan og hvor
hurtigt? (Det kan evt. gøres med en SWOT-analyse, hvor man tester f.eks. ”virksomhedsbillede A”
mod scenarie (omverdensbillede) B, C og D – osv., naturligvis forudsat at man har lavet et egentligt
virksomhedsbillede i hvert scenarie. Denne form er dog lidt ulogisk – for hvis omverdenen udvikler
sig væsentligt anderledes end ventet kan man ganske vist vælge at fastholde sin strategi, men man
når med sikkerhed ikke frem til det ventede ”virksomhedsbillede”)
13. Diskussion: Hvilke aspekter af virksomhedens strategi ser ud til at være særlige sårbare overfor
ændrede omverdensbetingelser? Kan man direkte reducere sårbarheden – og til hvilken pris?
Kan man overvåge omgivelserne så man i det mindste kan tilpasse sig hurtigst muligt?
14. Evt. Diskussion: Hvilket scenarie er det mest sandsynlige? Hvilket scenarie er det mest
ønskelige, for os som organisation – og hvordan kan vi eventuelt påvirke verden i den retning?
15. Opsamling og evaluering
35