individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Tidsånd: Ny fremskridtstro eller på vej mod ny pessimisme?
Billedet 10. september 2001:
Ligesom omkring år 1900 er der grøde i troen på det nye her lige efter årtusindskiftet. Vi kan det
hele – vi kan trodse tid, geografi, genetisk disponering og i stigende grad også døden. Vi tror på
fremtiden, fremskridtet og teknologien i det nye årtusinde. Vi kan skabe en ny og bedre verden.
Tendensen har været tydelig i bioteknologi-boomet og i IT-boomet, ligesom den øgede folkelige
interesse i teknologi afspejles i dagbladenes dækning af teknologi, i successen for planetarier,
eksperimentarier osv., og i generelle holdningsundersøgelser: Vi forventer at ting kan klares
teknologisk. Vi er trætte af at høre om miljøproblemer, for vi ved jo at der er løsninger. Nye biler
har renere udstødning. Der er masser af olie og siden kommer solcellerne. Vi er forundrede og
fornærmede når problemer undtagelsesvis ikke kan klares af moderne teknologi. Vi er forundrede
og fornærmede over døden.
Billedet et halvt år efter 11. september 2001:
En ny pessimisme. Vi troede på blød holisme i 90erne, men verden er barskere end vi forestillede
os. Problemerne kan ikke klares med en ny tid hos aura-læseren eller zoneterapeuten…
Vores vidunderlige teknologi kan ikke klare det hele. Den blev brugt effektivt mod os 11.
september 2002, og det var nok at bruge plasticknive og mandsmod. Vores vidunderlige teknologi
har nok indtaget Kabul, men den lider nederlag i de afghanske bjerge, hvor de amerikanske tab ser
ud til at være langt større end al-Qaidas (…amerikanerne påstår det modsatte … det vil de jo sige!).
Vi kan ikke længere være trygge i den vestlige verden. Der er andre, der er ude efter vore skalpe –
de foragter os og vore værdier, og de vil bekæmpe os på alle måder.
Helt generelt viser det sig at technological fix-konceptet alligevel ikke fungerer. Der er masser af
miljøproblemer, Larsen B Shelf v. Antarktis er lige brudt sammen, gendiagnose og genterapi er
indtil videre irrelevant for andet end ganske få sygdomme, der er nye dræbersygdomme og de
gamle udvikler sig på ubehageligste vis (f.eks. forudses global stigning i antal dødsfald fra
tuberkulose). Ikke engang IT fungerer som ventet – nettet er fuldt af vira, IT-grænsefladerne slider
på vores kroppe, det slår måske det sociale liv i stykker, …
”I virkeligheden” har tingene selvfølgelig ikke ændret sig så meget – og tolkningen afhænger af
øjnene der ser. På miljøområdet kan man spørge Bjørn Lomborg og Lester Brown – det giver meget
forskellige billeder. Men alt i alt er farven i brilleglassene blevet noget mørkere siden 11.
september. Og der er nok af dårlige nyheder og negative vinkler, der kan forstærke billedet – hvis
fokus er på det.
Dermed er der reel mulighed for at den ventede optimisme (se f.eks. IFFs medlemsrapport 4, 1998)
ikke for alvor forankrer sig, men afløses af ny-pessimisme.
31