individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Betegnelsen "gråt guld" virker som en rød klud på de mange, der bliver arbejdsløse i halvtredserne –
og som trods gode kvalifikationer umuligt kan finde nyt arbejde, bortset fra som rengøringsassistenter.
Og med samfundets høje forandringsrate vil aldersdiskriminationen måske forstærkes. Så vil det i
endnu højere grad være de ældre, der ryger først ud – og sidst ind.
Standard-forudsigelsen er ganske vist, at de små ungdomsårgange i de kommende år (i de fleste
europæiske lande, men ikke i alle) kan give mangel på arbejdskraft og dermed ændre holdningerne til
ældre i arbejde. Men indtil videre er det svært at spore dette holdningsskift, og hvis halvfemsernes
boom fuser ud så er der næppe brug for alle. Da er de ældre fortsat en udsat gruppe på
arbejdsmarkedet. Og hvis "nedsparingen" starter længe inden den planlagte pensioneringsalder bliver
alderdommen næppe forgyldt.
Samtidig er "grå guld"-effekten meget afhængig af nogle formue-effekter, der er temmelig følsomme
overfor ændringer i det generelle økonomiske billede. Værdien af ejerboliger, af aktier og af andre
formuegoder svinger relativt stærkt afhængig af forventningerne til den fremtidige økonomiske
udvikling. Hvis det ser ud til at gå godt er boligpriser og aktiekurser høje – hvis det ser ud til at gå
skidt, dykker de. Hvis man fortsat har en vis belåning af ejerboligen kan friværdien dykke stærkere end
boligens pris (afhængig af belåningsform), og i værste fald går formuen i minus.
Alt i alt er gruppen af unge ældre nok mere følsom overfor ændringer i den økonomiske udvikling end
de fleste andre grupper. Der kan komme mange "grå gyldne", men det kan også gå skidt eller halvskidt
for ganske store grupper, hvis det går lidt sløjt med økonomien og beskæftigelsen i samfundet. Vil
"Det grå guld" udgøre 50% eller kun 5% af aldersgruppen? Vi kan ikke vide det!
Grå pantere: Stigende indflydelse på politik og holdningsdannelse – men hvilken pris for
samfundets udvikling?
Når gruppen af ældre – inkl. unge ældre – bliver større og større får den også større indflydelse i det
politiske liv i kraft af sin stemmevægt. Gruppens indflydelse på holdningsdannelsen i øvrigt er dog
mindre klar, bl.a. fordi den afhænger af de økonomisk styrkeforhold mellem generationerne; hvis
økonomien giver de unge ældre medvind, vil deres indflydelse som normsættere på en række felter
være langt større end hvis de har relativt svag købekraft.
Om gruppens indflydelse i samfundet generelt bliver større er dermed ikke sikkert. Dens indflydelse på
regler, holdninger og normer vil dog under alle omstændigheder række videre end til
mandatfordelingen på Christiansborg. Der er mulighed for at et politisk liv, der er stærkt præget af
denne gruppes særinteresser, vil føre til en gradvis forstening af samfundet.
En indikator ville f.eks. være hvis man i et land vælger at spare på de investeringer, der er nødvendige
for samfundets langsigtede udvikling, f.eks. uddannelse og miljøhensyn, for at styrke ældreplejen og
ældre-relaterede sundhedsydelser.
Et andet forhold er vægten på individualisme versus fællesskab. For denne som for andre grupper
gælder, at spørgsmålet om holdningen til individualisme kontra fællesskab er påvirket af gruppens
interesser. Hvis størstedelen af gruppens medlemmer klarer sig fint uden væsentlig bistand fra det
offentlige vil det være en gruppe trendsættende individualister med vægt på selvrealisering. Hvis
størstedelen derimod har brug svært ved at klare sig uden øget offentlig støtte kan gruppens holdninger
ændres i retning af det kollektivistiske, med afsmitning på samfundets normer.
26