individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
2. Udvalgte artikler vedrørende fremtidens forbruger
Den europæiske forbruger mod år 2008
Artiklerne i dette afsnit er et supplement til scenarie-skitserne og er tænkt som inspiration til det
videre arbejde hermed.
Når vi taler om den europæiske forbruger, er det et sikkert bud, at der bliver flere ældre og ikke
mindst flere ”unge ældre” forbrugere, som har langt større forbrugsmulighed end tidligere
generationers. Forbrugere, som er parate til at prøve noget nyt, hvis motto er ”don’t retire, rewire”,
som udtryk for at man er på vej ind i en ny livsfase kendetegnet ved en masse positive tilvalg,
fremfor tidligere tiders negative fravalg som følge af alder. ”Unge ældre”, hvoraf mange ikke
mindst vil interessere sig for proaktivt at påvirke sundheden via sundere mad, kropsfokus,
forskellige helsetilbud og livsstilslægemidler. Til gengæld er det ”grå gulds” forbrugsmuligheder
meget afhængige af aktiekurser, huspriser og seniorernes beskæftigelsesmuligheder og dermed den
økonomiske konjunkturudvikling.
Sundhedsbevidsthed vil ikke bare for de ældre, men for alle forbrugere trænge sig yderligere i
forgrunden på grund af den eksplosive vækst i aldersdiabetes (som nu også rammer børn), den
voldsomme vækst i fedme og i følelsesmæssigt betingede sygdomme, herunder stress. Uanset om
forbrugeren vælger at lægge sin livsstil om for at få bugt med eventuelle problemerne eller ej, vil
sundhedsaspektet trænge sig kraftigt på for den enkelte og dermed udgøre en lukrativ spillebane for
virksomhederne. Forbruget af sundhedsprodukter vil øges i alle scenarier.
Flere ”unge ældre” vil også øge efterspørgslen efter fritidsrelateret forbrug. Rejser og fritidshuse er
oplagte. For rejsernes vedkommende med den usikkerhed, som er forbundet med risikoen for terror.
Her står valget måske mellem feriehuset ved kysten i kendte nære omgivelser eller en årlig
chartertur til eksotiske mål i fjernøsten.
Det er også ”sikkert”, at familierne ændrer karakter væk fra idealet om kernefamilien og over mod
”patchwork- ” eller netværksfamilien. Familien udvikler sig til et netværk af ”sociale
individualister” på grund af flere skilsmisser og nye pardannelser, flere enlige forsørgere, week-end
forsørgere, papforældre, sammenbragte børn, flere ”tidligt selvstændige” børn, flere voksne, som
bor hjemme etc. Tendensen betyder ikke i sig selv, at vi prioriterer familien lavere. Tværtimod skal
der bruges endnu flere kræfter i form af tid og penge på at pleje familierelationerne.
Det usikre er, hvor meget eller hvor lidt vi ønsker at benytte hjemmet som ramme om forbrug. Det
afhænger af, om vi bliver mere mobile eller mere forankrede, som igen afhænger bl.a. af riskoen for
vold og terror samt af velstandsudviklingen. Der bliver f.eks. færre traditionelle tyske børnefamilier,
hvor familiens ”sociale individualister” kan forenes om drømmen om tre uger i et sommerhus ved
havet. Til gengæld bliver der flere ”unge ældre”, som gerne bruger tre uger på at lære en eller anden
hobby, sport eller fritidsaktivitet, f.eks. at cykle i naturen, ikke mindst hvis der også er muligheder
for at tage kæledyret med på ferie. Kæledyr er på vej til at blive en af de mest mobilitetshæmmende
faktorer overhovedet. Børn kan trods alt tages med flere steder.
22