individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Man kan vælge kun at behandle to af scenarierne – selvfølgelig to, der ligger diagonalt modsat
hinanden i krydset – og skippe de andre to. Eller man kan tage flere scenarier i træk – eller tage
denne del af forløbet i flere omgange.
Anbefaling: Gøre det i flere omgange. Det giver bedre mulighed for at komme ”ind” i scenariet, at
tænke sig ind i denne virkelighed og udnytte den, end hvis man forsøger at nå en række muligheder
igennem lige efter hinanden.
Med en lille gruppe vil det optimale måske være at gennemgå eet scenarie pr. uge – afsætte en halv
eller en hel dag til dette, evt. lidt mere.
• Arbejdsgruppen kan samles i flere omgange om samme scenarie, evt. med plenum-sessioner
imellem. Det kræver noget ekstra tid, men giver mulighed for at gå mere i dybden og for at få
input fra plenum. F.eks. sådan:
- Opgaven for arbejdsgruppen kan være at definere scenariet i detaljer, og derefter at holde idégenereringsproces
i plenum ud fra dette scenarie – f.eks. i form af en brainstorm. Dette ville
f.eks. være oplagt i forbindelse med udvikling af nye produkt-ideer. Derefter kan arbejdsgruppen
samles igen og arbejde videre med resultatet af plenums brainstorm.
- Det kan også være at diskussion af SWOT-analysen i plenum er relevant inden man udarbejder
en strategi-skitse.
Undgå ”Det sandsynligste” – man lærer af ekstremerne!
Når man opstiller f.eks. fire alternative scenarier baseret på to uvisheds-akser så er der altid en
risiko for at en deltager siger: ”Det mest sandsynlige er nok et sted i midten!” og en anden støtter
”Der er elementer af noget rigtigt i alle fire scenarier.”
Men: Det er vigtigt at holde fast ved at scenarierne repræsenterer forskellige omverdener, man hver
for sig skal lære noget af. De skal være mulige, realistiske bud på hvordan det eventuelt kan gå –
ikke nødvendigvis de mest sandsynlige udviklinger.
Formålet er ikke at finde ud af ”Hvordan det går i virkeligheden?” – eller ”Hvad er det rimeligste
bud?” – det er en helt anden øvelse.
Men ”Hvilke strategier ville vi vælge i den eller den omverden?” ”Hvilke produkter ville vi udvikle
i den eller den omverden?” ”Hvordan ville vi organisere os selv og vores forhold til leverandører,
samarbejdspartnere og kunder i den eller den omverden?”
Det kan være hensigtsmæssigt at der er én udvalgt person – en ”chief whip”, der undervejs i
processen holder fast ved at scenarierne ikke kommer til at ”læne sig ind mod midten” – især hvis
man selv udvikler scenarierne videre i sit gruppearbejde. Samtidig er opgaven for chief whip at
holde fast i at man diskuterer scenarierne hver for sig – ikke samlet (bortset fra i nogle afsluttende
faser).
38