individualisering+forankring - Instituttet for Fremtidsforskning

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
Individualisme: Fra individets frigørelse til tvangs-individualisme med
dobbelt skrue
Individet er i stigende grad blevet frisat. Men tendensen kan vende i de kommende ti-tyve år.
Den historiske tendens er klart i retning af individualisering. Det enkelte individ er i stigende grad
fritstillet økonomisk, politisk og socialt. Samfundets opbygning afspejler dette: Boligforhold,
indkøbsforhold, offentlig understøttelse og meget andet øger løbende det enkelte individs
muligheder for at klare sig selv. Teknologien i forening med stigende velstand understøtter
tendensen; vi kan have hvert sit fjernsyn, hver sin telefon – som endda er mobil – osv.
Individualiseringen er samtidig et behov, idet samlebåndsarbejdet automatiseres. Der er mindre og
mindre brug for rutinearbejde – eller rutine-arbejdere. Det kan automatiseres. Det værdifulde er især
de unikke bidrag. Dermed er der øget vægt på det individuelle. Øget vægt på "stjernerne". Dette
afspejles populært sagt i at alle unge vil være TV-værter, arbejde hos Zentropa eller i yderste nødsfald
nøjes med reklamebranchen.
Den individualistiske ideologi siger at "Du kan hvis du vil". Vi stopfodres med solstrålehistorier
omkring de få, der er sluppet gennem nåleøjnene - og hører langt mindre om de grupper, der hægtes af.
Men udviklingen producerer tabere på stribe. Mange hutler sig lige igennem. I USA har reallønnen
været dalende for store grupper; i middelklassen har en stigende andel haft brug for et bijob for at klare
sig. Endnu værre ser det ud i bunden af samfundet; flere og flere kvarterer i de store byer bliver no-go
zoner for "almindelige mennesker", også i Europa. Reaktionen mod globaliseringen må ses i dette lys -
ATTAC er bl.a. Vestens middelklasse der søger at beskytte sine egne jobs.
Friheden til at vælge selv opleves ikke altid som frihed. Tværtimod. Hvis man ikke har tilpas meget
overskud, så opfattes det let som et tvungent valg, for man kan ikke vælge tryghed nogen steder ...
Værst af alt: Der er ingen undskyldning for ikke at være en succes. Du har jo selv valgt. Der er
ingen støtte at hente. Du kan ikke sige at ”Det er samfundets skyld”, eller bebrejde familien – det
tillader tidens individualistiske ideologi ikke. Du må ikke udvise svaghed. Heldigvis er der kommet
operationer så man ikke længere kan rødme. Presset på den enkelte bliver enormt. Og flere og flere
bukker under. Selvmord, anorexi og andre tydelige signaler på problemer hos (især) unge viser at
presset er hårdt.
Det frie valg er ved at forvandle sig til et mareridts-agtigt normpres. Det bliver værre og værre fordi
mere og mere er på valg. Det er ikke bare din uddannelse og din ægtefælle, det er også dit udseende,
din identitet, dit køn, dine børn … Du har ansvaret for at det hele er perfekt. Er du for fed er der et
enormt pres. Du bliver ugleset af alle. Dit selvværd dykker, og du falder måske for ugeblade eller
andre kolportører af lykke på dåse. Lægen giver dig behandlinger, der måske skader snarere end
gavner (se f.eks. Politikens kronik 27/3 2002, der bl.a. diskuterer skader ved slankekure,
slankepræparater osv. samt den tvivlsomme evidens mht. sundheden på feltet). Ung kvinder med en
barm mindre end Britney Spears har problemer. Normal-barmede piger i massevis lægger frivilligt
krop til brystforstørrende operationer. Eller er de reelt pressede til det – ved de det selv? Er det tegn
på individets frie valg – eller på et kraftigt normpres? Hvis du er gravid kan du ikke tillade dig at
føde et barn med fejl. Det hele er på valg – du må sørge for at barnet har det perfekte køn, det
perfekte udseende, de perfekte gener på alle felter. Hvis du vælger at føde et barn hvor der kan være
den mindste forøgede risiko for problemer af nogen art, så handler du dybt uforsvarligt.
32