TEMA 1 - Shared Services - Økonomiforum

More documents

Recommendations

Info

æredygtighed som vækststrategi Direktør på Vestforbrænding, Ivar Green-Paulsen løbende. Der vil for eksempel være områder, hvor man kan skabe forøget kundeloyalitet, matche services og produkter og skabe mersalg, fastslår han. et synspunkt Preben J. Sørensen er enig i. - Arbejdet med virksomheders bæredygtige initiativer og samfundsansvar er på én gang forandringsledelse og Risk Management. Det er to sider af den samme mønt. Muligheder og risici må medtænkes i investeringerne. Af den simple grund at det det giver mening at reducere de forskellige risici. fra vugge til grav Større virksomheder kan ifølge Jens Vinther frederiksen med fordel anvende det såkaldte eMAS (environmental Management Accounting Services), en 14 år gammel ordning fra eU, som fungerer som et ledelsessystem på miljø og rapportering. Anvendelse af eMAS-systemet er frivilligt og bruges af et par 100 virksomheder herhjemme inden for industri og produktion. ifølge Preben Johan Sørensen anvendes eMAS som et rammeværk fra eU, der hjælper virksomheder til at udarbejde kravspecifikationer og data til brug i miljøarbejdet. Men certificeringer er vejen frem i dag, hvis man som virksomhedsledelse tager bæredygtighedsarbejdet alvorligt. en certificering som iSO 14001 er et ledelsessystem på miljø. Den har en gennemslagskraft herhjemme for godt 700-800 virksomheder. inden i certificeringen ligger også en appel til at virksomheden skal bede sine leverandører om at forholde sig miljømæssigt rigtigt, påpeger Jens Vinther ØKONOMiCHefeN ·.· 3. KVARTAL · 2008 frederiksen. ivar Green-Paulsen slår fast, at den internationale certificering for social ansvarlighed, SA 8000, også er ved at slå igennem herhjemme. Brødrene Hartmann har integreret SA 8000 tankegangen i deres bæredygtighedsarbejde og var den første virksomhed som fik en fabrik i Kroatien certificeret efter SA 8000. Udover SA 8000 forklarer Tomas Schou Winther, at Brødrene Hartmann er nået langt ved at anvende Livscyklus-analyser (LCA). Analyserne kigger på effekten og de miljømæssige konsekvenser på forskellige produkter fra vugge til grav. Værktøjerne i livscyklus-analysen lægger grunden for en decideret Lifecycle Management praksis (LCM). - et konkret eksempel på, hvordan vi udbreder vores CSR-knowhow, er at vi har trænet detailkæden Walmarts indkøbere i USA i, hvordan vi anvender livscyklusanalyser. Walmart arbejder seriøst med bæredygtighed og var usikre på, hvordan de skulle agere i forhold til blandt andet LCA og de ville gerne have vores input til, hvordan de skulle bruge værktøjerne i praksis. Træningen er nu blevet til et strategisk partnerskab, og Tomas Schou Winthers afdeling i Brødrene Hartmann bliver brugt som videncenter for Walmart. Den viden er meget værd, siger han og nævner desuden det økonomiske analyse-værktøj time-driven ABC (Activity Based Costing) eller lønsomhedsstyring som et effektivt redskab at koble på bæredygtige produkter. Økonomifunktionens rolle Hvem der skal drive implementeringen er forskelligt, ifølge Jens Vinther frederiksen. Det er en godt at have en ildsjæl, der kan drive arbejdet, men ledelsen skal være synlig og bakke op jævnligt, påpeger han. På spørgsmålet om hvem, der skal eje og være driver på bæredygtighedsinitiativerne, forklarer Tomas Schou Winther, at han har ansvaret og refererer til Brødrene Hartmanns adm. dir. Organiseringen gør beslutningsvejen kortere og giver synlighed internt i virksomheden. - Det er vigtigt at have et eller flere talerør på direktionsniveau. Der kan CfOen spille en væsentlig rolle. Hos Brødrene Hartmann er der stor fokus på bæredygtighed på direktionsgangen og CfO, Tom Wrensted, er også meget opmærksom på CSR-området. - fokus på bæredygtighed er en naturlig del af risikostyringen og samtidig hjælper det os med at undgå uforudsete store omkostninger, og det betyder meget for synligheden af sustainability-arbejdet, fastslår han. Økonomichefen er et eMagasin udgivet af Økonomiforum ApS
ØKONOMiCHefeN ·.· 3. KVARTAL · 2008 ifølge Preben Johan Sørensen, statsautoriseret revisor partner i Deloitte, er erfaringen ofte den, at økonomifunktionen holder sig i baggrunden i arbejdet med bæredygtighed og at CfOen derfor ikke vil være stærkt profileret. - i stedet for CfOen er det typisk produktions- eller miljøchefen, der tager fat i arbejdet. Men ofte har miljøafdelingen per definition et begrænset fokus. De styrer miljøpåvirkningerne i et givent område, men CSR-arbejdet skal ses i et bredere perspektiv. Det er en stor udfordring for virksomheder at finde det største og bedste drive i forhold til det strategiske arbejde. Hvem tager lederskabet? er det ildsjælen, miljøafdelingen, kommunikationsafdelingen, HR eller en helt ny funktion? Økonomifunktionen kunne med fordel gå mere ind i CSR-arbejdet og bruge deres kompetencer til at strukturere store mængder af information. Det er ikke kun tal, men også nøgletal, der skal håndteres som for eksempel ved at bruge KPier (Key Performance indicators). Økonomiafdelingen kan associere og bruge deres store viden om, hvordan man tilrettelægger store mængder af kritisk information, siger han. fremtiden er bæredygtig Hvor danske virksomheder generelt er proaktive på miljøområdet og går foran politikerne, mener ivar Green-Paulsen, at selvom den danske affaldsmodel måske nok er unik, er vi som land ikke ene om gerne at ville profilere os på det klimapolitiske område. Han spår, at den stigende bevidsthed for miljøet herhjemme vil blive stærkere i fremtiden. - i fremtiden bliver det ikke de fossile brændstoffer, vi anvender. Bilerne kommer til at køre på et andet brændstof. Transporten vil blive reguleret, infrastrukturen vil blive bygget om og den vedvarende energi kommer frem i højere grad. Vi vil se vindmølleindustrien få bedre vilkår også herhjemme, og en højere grad af solenergi og genanvendelse af affald vil vinde frem, fastslår han. ifølge Jens Vinther frederiksen går udviklingen hen imod flere skatter og afgifter på emissionerne. - Vi vil se en bevægelse fra skat på arbejde til skat på energi. industrien vil blive nødt til at følge trop på trods af klager over konkurrenceforvridning fra enkelte brancher. Det er i forhold til, at regeringens beslutning om at håndtere kvoter og emissioner ikke helt svarer overens med andre Økonomichefen er et eMagasin udgivet af Økonomiforum ApS landes, som for eksempel Tysklands, siger han og fortsætter. - Vi vil helt se flere Joint implementation Projekter, også kaldet Clean Development projekter. Projekterne giver CO2 forbedringer i lande uden for eU, som for eksempel Rusland. De kan godskrives de danske virksomheders kvoter og kan som sådan bidrage til virksomhedernes indtjening på kvoteområdet. Scenariet er også, at vi får for få kvoter i fremtiden. i Danmark har vi sat flere ambitiøse CO2-mål end andre lande og det kommer vi til at betale for, siger han. (Målet er at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 21 procent fra 2007 til 2012). - Der er en stigende mængde af krav og regulativer på vej til danske de danske virksomheder fra eU. Nogle virksomheder kommer det til at gøre ondt på, andre kommer til at få konkurrencefordele ved at arbejde proaktivt sideløbende med nye rammer og lovgivningen. finanssektoren begynder også at røre på sig. for eksempel har Danske Bank lige afleveret deres anden CSR-rapport, og hvis man ser på detailbranchen i england er den også godt med. Sainsbury, Tesco og Marks & Spencers arbejde med at reducere deres CO2 fodspor er helt klart foran lovgivningen, fastslår Preben Johan Sørensen. Det kommer vi også til at se herhjemme. n 1
Page 1 and 2: Økonomichefen e M a g a s i n u d
Page 3 and 4: ØKONOMiCHefeN ·.· 3. KVARTAL ·
Page 5 and 6: shared services TeMA 1 shAred servi
Page 49: ØKONOMiCHefeN ·.· 3. KVARTAL ·
Page 53: ØKONOMiCHefeN ·.· 3. KVARTAL ·

TEMA 1 - Shared Services - Økonomiforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?