Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

More documents

Recommendations

Info

Bilag til Del III 4.8.2. Den kulturelle identitet Som nævnt i afsnit 4.7.1. er det vigtigt, at man ikke anvender en kriminalpræventiv integrationsstrategi, der konkret vil fordre en fralæggelse af den kulturelle baggrund, som forældrene tilhører. Tværtimod må man forsøge at hjælpe den unge med at fastholde et positivt forhold til sin kulturelle baggrund, og kriminalprævention kan således også bestå i at hjælpe den unge med at lære sin baggrund bedre at kende. “Første gang jeg rejste til Palæstina var i 1994. Da jeg kom hjem, havde jeg et helt ændret syn på livet, end før jeg rejste derned. Jeg ændrede mig totalt og aldeles og fik bl.a. en anden holdning til danskere og til livet generelt. Når man kommer derned, ser man det med et andet syn og fra en helt anden vinkel. Det er ikke så romantisk mere. Det var lige pludselig blevet meget realistisk. Man sidder f.eks. overfor en landsmand, som er ved at dø af sult. Det hele var en virkelig stærk oplevelse for mig, og samtidig blev jeg mindre fanatisk. Det har spillet en afgørende rolle for mit liv at blive konfronteret med mine rødder.” 270 I “Speed-projektet”, som henvendte sig til unge palæstinensere, brugte man dilemmaspørgsmål med henblik på at bevidstgøre de unge om deres egen identitet. F.eks. blev de spurgt, hvordan de ville stille sig, hvis en af pigerne i projektet blev skilt. En traditionel muslim må mene, at pigen burde udelukkes fra projektet, men de unge var enige om, at pigen sagtens kunne deltage, og at de ville behandle hende, som de plejede. Tanken var, at spørgsmål og svar skulle bidrage til en erkendelse af, at de havde påtaget sig danske normer og derved afproblematisere konflikten mellem den oprindelige og danske kultur. 4.9. Dialog Det er velkendt, at manglende viden kan skabe fordomme, hvor kendskab kan være med til at nedbryde fordomme. Derfor kan dialogen være et nyttigt redskab i forbindelse med etableringen af kendskab og forståelse mellem personer af henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst. Dialogen kan dog sjældent løse alvorlige konflikter eller ændre adfærd blandt hårde kriminelle. Men dialogen kan være et forebyggende værktøj eller fungere som et supplement i den kriminalpræventive indsats. 4.9.1. Dialog mellem etniske unge og de sociale myndigheder I Familiecenter Vest i Gellerup har man tradition for at afholde møder mellem de unge og de sociale myndigheder, når der er behov for det og inddrage de unge i løsningen af problemerne. Erfaringen er, at selve det at lytte til de unge og vise, at man tager dem seriøst, i sig selv kan være en væsentlig del af løsningen. I februar 2001 afholdtes f.eks. et møde med 50 unge, fordi der var store problemer med rudeknuseri i det lokale butikscenter og i de institutioner, der lå i nærheden – over en kort periode var der ødelagt ruder og udøvet hærværk på inventar for et beløb svarende til 250.000 kr. “På mødet blev der talt om, hvordan ødelæggelserne ved fælles hjælp kunne forebygges. De unge fremførte et stort ønske om at have et sted at være – et sted hvor der er voksne til stede. De fortalte, at de følte sig uønskede alle steder. Centerchef Gitte Krogh fra Socialcenter Vest fortalte de unge, at ødelæggelserne først skal ophøre, inden hun kan overbevise nogen om, at et mødested for unge kan etableres. Herefter stoppede ødelæggelserne. Ved senere møder med de unge blev lignende problemer stoppet på lignende måde.” 271 Værestedet er netop startet op, og det er tilrettelagt efter de unges ønsker: stedet er åbent for alle, og der er mulighed for voksenkontakt. 4.9.2. Dialog mellem etniske grupperinger Susanne Bøgelund, aktivitetsmedarbejder i Herredsvang 272 - et boligområde, hvor der bor ca. 5000 mennesker, hvoraf ca. en tredjedel er af anden etnisk baggrund end dansk - har gode erfaringer med at skabe dialog. Efter gentagne konflikter mellem nogle danske og somaliske beboere arrangerede hun et dialogmøde. Derved fik begge parter mulighed for at fortælle, hvordan konlikten så ud fra hver deres synspunkt, og det skabte faktisk det fornødne forståelsesgrundlag for, at konflikterne hørte op. 270 Citeret i Mouridsen, 1999:23. 271 Krogh, 2002:2. 272 Herredsvang er en del af Århus Vest. 94
Bilag til Del III Ofte er det sådan, at de, der skaber flest problemer, ikke møder op til den slags arrangementer. Men det betyder ikke, at dialogen mister sin værdi: især minoritetsfamilierne taler sammen indbyrdes, og budskabet vil derfor ofte blive bragt videre, selvom nøglepersonerne ikke deltager. Endvidere kan dialogen have skærpet de deltagende beboeres opmærksomhed mod problemfelterne og de eventuelle forholdsregler, man i fællesskab er nået frem til, hvilket kan have en afsmittende effekt på dem, der ikke har deltaget. 4.9.3. Dialog til generel forebyggelse En mere permanent måde at sikre dialog på er at nedsætte lokale indvandrerråd. De kan fungere som en frugtbar mulighed for at introducere tosprogede til de demokratiske beslutningsprocesser - en vigtig grundsten for forståelsen af den måde det danske samfund er indrettet på. 273 Man kan meget vel forestille sig, at man via indvandrerrådene har mulighed for at få en række tosprogede i tale, som ikke ville have deltaget uden denne “trygge” indgangsvinkel. F.eks. de relativt store grupper, som kun har kontakt med danskere på “klientniveau”, dvs. kun i en sammenhæng, hvor forholdet er asymmetrisk: møder på arbejdsformidlingen, socialkontoret osv. 4.9.4. Dialog mellem etniske unge og politiet En ny undersøgelse af forholdet mellem etnisk minoritetsungdom og politiet, Konflikt på gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og politi mødes, viser, at begge parter opfatter sig selv og hinanden som værende i konstant konflikt, og at denne opfattelse tydeligt afspejler sig i deres daglige omgang med hinanden. 274 De etniske unge opfatter politiet som uprofessionelle, idet de føler sig diskriminerede og forfulgt på grund af deres etniske baggrund, og politiet oplever manglende respekt blandt de etniske unge og opfatter dem som voldelige. Dette modsætningsforhold er en ond cirkel, fordi mange af møderne mellem de to parter fortolkes i lyset af hver deres opfattelse og derved bekræftes igen og igen. “Undersøgelsen illustrerer, at de unge er sikre på, at politiet intervenerer overfor netop dem på grund af racisme og manglende professionalisme. Politiet bliver dermed ofte en institution som de ikke stoler på, og ikke har respekt for.” 275 Undersøgelsens forfattere peger på, at en dialog mellem parterne under omstændigheder, der ikke knytter sig til en kriminel handling eller mistanken om samme, kunne virke opblødende. I forbindelse med undersøgelsen iværksatte man derfor et pilotprojekt med konflikthåndtering. “Der blev indbudt en konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning til et møde mellem tre unge fra undersøgelsens område og tre unge betjente fra forskellige politikredse i Storkøbenhavn. På selve mødet diskuterede de to parter efter oplæg fra undersøgelsens forskere de typer af møder, der hyppigst fører til verbale konfrontationer. Mødet var frugtbart i og med at begge parter gik derfra med en oplevelse af større forståelse af og indsigt i “modpartens” dispositioner og tankemønstre.” 276 Et lignende resultat blev opnået med Police Training Project 277 , et tredages, ikke-frivilligt kursus for politifolk, der har hyppig kontakt med etniske minoriteter. På kurset beskrev unge indvandrere, hvordan politiet og det danske samfund i det hele taget, tager sig ud fra deres synspunkt, hvilket gav anledning til en udveksling af parternes opfattelse af hinanden og en række konflikt-situationer. 4.9.4.1. Styrkelse af nærpolitiet Det understreges i rapporten, at konflikterne anses for uundgåelige, men at der dog kan arbejdes på en bedre relation mellem de etniske unge og politiet, f.eks. via en styrkelse af nærpolitiets rolle: 273 Hos Center for Tværkulturelt Boligarbejde kan rekvireres en folder om etniske minoriteter og beboerarbejde. Se eventuelt også www.ctb.dk. 274 Ansel-Henry & Jespersen 2003:12. 275 Ansel-Henry & Jespersen, 2003:77. 276 Ansel-Henry & Jespersen, 2001:79f. 277 Kurset blev arrangeret af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) i samarbejde med Københavns Politi, Københavns Politiforening, Politiskolen samt minoritetsforeningerne Akelin og SOS mod racisme. 95
Page 1 and 2:
Etniske grupper Kriminalitet og for
Page 3 and 4:
INDLEDNING Indholdsfortegnelse Indh
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 3.3.2.2. Dialog
Page 7 and 8:
INDLEDNING Etniske minoriteter og k
Page 9 and 10:
Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 11 and 12:
Begrebsdefinitioner Etniske grupper
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
2.2. Eksklusion Etniske grupper - K
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50: Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 63 and 64: 3.2.3. Kulturkendskab Etniske grupp
Page 73 and 74: KONKLUSION Etniske grupper - Krimin
Page 77 and 78: Kildemateriale KILDEMATERIALE Ahlbe
Page 79 and 80: Kildemateriale Home Office, Race an
Page 81 and 82: Kildemateriale Scharling, N., Nærb
Page 83 and 84: Bilag til Del III BILAG TIL DEL III
Page 85 and 86: Bilag til Del III vist, at denne pr
Page 87 and 88: Bilag til Del III 4.2.1. Hårde, fy
Page 89 and 90: Bilag til Del III Gruppen er det st
Page 91 and 92: Bilag til Del III arbejdsdusører,
Page 93 and 94: Bilag til Del III placering af en u
Page 95 and 96: Bilag til Del III lære de unge gæ
Page 97 and 98: Bilag til Del III at udstille sin f
Page 99: Bilag til Del III som kontrol. I hj
Page 103 and 104: Bilag til Del III “Medarbejderne
show all

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?