Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

2.2. Eksklusion
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
“Siden vi var helt unge, er vi altid blevet dårligere behandlet. I skolen af lærerne, inde i byen af politiet.
Går vi bare tre sammen, bliver vi nedstirret, og der er frygt i folks øjne. Der er bare forskel. Det kan der
ikke laves om på (…) De siger man skal være medlem for at komme ind (på diskoteker, red.). Men
danskerne skal ikke være medlemmer. Vi vil også gerne ind og få kontakt med pigerne. Vi vil danse med
dem, sige søde ting til dem, give dem en drink, se hende, røre hende. Men alt hvad jeg har af tid til at
score hende, er de tre sekunder, hun er på vej til diskoteket, og så de tre sekunder, når hun er på vej ud. Til
sidst bliver jeg vanvittig (…) Hvordan tror du, det er at have siddet med vennerne og glædet sig til at
komme ind til byen, og så gå fra sted til sted lørdag efter lørdag uden at komme ind? Så må man have det
ud. Så går man ud og slår den første den bedste ned. De siger, vi er voldelige, men vi bliver voldelige,
fordi vi ikke kan komme ind.” 73
Som citatet illustrerer, beskriver nogle etniske unge følelsen af at være frygtet, blive set ned på og
holdt udenfor som direkte årsag til voldelig adfærd. Denne årsagsforklaring har en vis lighed med
den sociologisk orienterede kriminologi, som Albert Cohen introducerede med bogen Delinquent
Boys fra 1955. Albert Cohen beskrev bandekriminalitet som arbejderklassens oprør mod den
middelklasse, som de ikke selv kunne blive en del af, og motivet til kriminalitet var derfor i
mange tilfælde at udtrykke foragt for, genere og terrorisere andre. 74 Eksklusion kan også udgøre
en mere indirekte kilde til kriminalitet, forstået på den måde, at det mindreværd og den
frustration, som ofte følger med diskriminerende oplevelser, kan medvirke til kriminel adfærd.
En af de mest grundige undersøgelser af danskernes tolerance overfor og holdninger til
indvandrere og flygtninge viser en klar tendens til negative holdninger og fordomme, ønsker om
social distance samt en opfattelse af, at indvandrere og flygtninge ikke bør tildeles samme
rettigheder som danskere. 75 Og mediedebatten, 76 fremmedkritiske holdninger blandt politikerne
og stemningen blandt befolkningen i almindelighed 77 tyder på, at intolerancen overfor etniske
minoriteter er tiltagende.
I Sverige er rapporteringen af forbrydelser med racistiske eller fremmedfjendske motiver steget
siden slutningen af 80´erne. Tilsvarende er angsten for at blive udsat for en forbrydelse større
blandt udenlandske end svenske borgere. 78 Og dette er bestemt ikke ubegrundet. Det er således
dokumenteret, at personer af udenlandsk herkomst oftere er ofre for forbrydelser, herunder især
72
Junger-Tas, Cruyff, van de Looij-Jansen & Reelick, 2003:11, tabel 3. Oversættelsen af “physical abuse” til “fysisk
afstraffelse“ skal ses i forhold til den måde, hvorpå det er blevet defineret i spørgsmålene til børnene: “…extremely
harsh physical discipline, being locked up or being intentionally wounded…:10f.
73
Den 24-årige Murat citeret i Berlingske Tidende, 13. juli 2003.
74
Cohens teori vil blive uddybet nærmere i afsnit 2.6. nedenfor.
75
Gaasholt & Togeby, 1995.
76
Senest f.eks. den artikelserie, som Berlingske Tidende indledte i juli 2003 om etniske minoriteter og kriminalitet.
77
Danske adoptivbørn er f.eks. begyndt at føle sig diskriminerede: “Måske er den tavse fjendtlighed den værste – og
den fortæller mange adoptivbørn om: Der er et blik i danskernes øjne, en mistænksomhed, der ikke var der før, en
fornemmelse af agtpågivenhed…” Politiken den 14. juni 2003. På internationalt niveau kan henvises til rapport fra
Europarådets Kommision mod Racisme og Intolerance, 2001.
78
Hofer, Sarnecki & Tham, 1998:73.
27