Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
blev senere bekræftet af Olsson (1986), 113 som studerede samme gruppe og endvidere fandt, at en<br />
del af de sociale problemer, som de finske indvandrere havde, allerede før de kom til Sverige,<br />
skyldtes kriminalitet begået i hjemlandet. 114 Selvom der ikke er gennemført tilsvarende<br />
undersøgelser herhjemme, må man i hvert fald, som Kyvsgaard beskriver det:<br />
“formode, at der vil kunne påvises særlige problemer for visse grupper af flygtninge, der er kommet hertil<br />
fra krigshærgede områder. Især de børn, der er opvokset under meget utrygge og voldsprægede forhold,<br />
kan antages at have problemer, som kan betinge en kriminel/aggressiv adfærd.” 115<br />
I afsnit 1.6. blev det nævnt, at kulturkonfliktforklaringen synes utilstrækkelig i forhold til at<br />
forklare, at indvandrede nordmænd og danskere i Sverige har en næsten dobbelt så høj<br />
kriminalitetshyppighed som svenskerne taget den ringe kulturforskel i betragtning. Teorien om at<br />
en forholdsmæssig større del af dem, som udvandrer i forvejen er kriminelle eller er i en<br />
risikogruppe for at blive det, kan imidlertid bidrage til forklaringen herpå.<br />
2.5. Årsagsforklaringerne og overrepræsentationen<br />
Med henblik på at præcisere, om årsagsforklaringerne kan forklare overrepræsentationen blandt<br />
etniske minoriteter i kriminalstatistikken, vil årsagsforklaringerne her blive sammenholdt med<br />
hovedkonklusionerne i Del I: at kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt<br />
1. unge etniske mænd,<br />
2. personer fra de mindre udviklede lande og<br />
3. efterkommere.<br />
På denne baggrund vil teoriernes forklaringsværdi blive vurderet mere generelt.<br />
2.5.1. Unge etniske mænd<br />
Kulturkonflikt er en problemstilling, der netop knytter sig til det at være ung og befinde sig i en<br />
selvdefineringsproces. Som beskrevet har de etniske familier ofte forventninger om, at deres<br />
drenge tager ansvar for familien, hvilket kan kollidere med den frigørelse og selvstændighed, det<br />
danske samfund forventer. 116<br />
Hvad angår eksklusion er der heller ingen tvivl om, at unge mænd er særlig udsatte, fordi de<br />
opholder sig meget i det offentlige rum. I mange etniske hjem bor der mange mennesker på<br />
113<br />
Olsson, M., Finland tur och retur – om utvisning av finska medborgare, Brottsförebyggande <strong>Råd</strong>et, Stockholm,<br />
1986.<br />
114<br />
Herom Hofer, Sarnecki & Tham, 1998:84.<br />
115<br />
Kyvsgaard, 2001:366.<br />
116<br />
I dette afsnit ses bort fra de mindre væsentlige forklaringer vedrørende konflikt mellem retsnormer og<br />
kulturforskelle, jf. afsnit 2.1.2. og 2.1.3. ovenfor.<br />
37