Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

More documents

Recommendations

Info

Bilag til Del III Endvidere viser erfaringer fra fædregruppen på Indre Nørrebro, at fædregruppen må være repræsentativt sammensat af de forskellige nationaliteter, så der ikke opstår jalousi mellem de etniske grupper. 197 4.1.6. Ung til ung Familiecenter Vest i Gellerup i Århus har i efteråret 2002 startet et projekt op, hvor tanken er, at velfungerende unge forsøger at ændre kriminelle unges normer. Opfattelsen er, at ung til ung kontakt har en stærkere virkning end voksen til ung kontakt. Baggrunden for projektet var, at man ville forsøge at nedbringe en markant og stigende kriminalitet blandt somaliske unge i Århus Vestby. Derfor har man også primært søgt somaliske velfungerende unge, der er eller er blevet kriminalitetsfri, og som færdes i Vestbyen af Århus. Men på sigt er det meningen at også andre grupper af unge skal involveres. De velfungerende unge skal være synlige rollemodeller i hverdagen, hvor de skal turde at “sige fra” i belastede situationer og derved påvirke andre jævnaldrende til en holdningsændring. Det kan f.eks. være en situation, hvor der tilbydes en stjålen mobiltelefon eller en bærbar PC. På nuværende tidspunkt er der samlet 15 unge, der f.eks bliver oplært i at agere rollemodeller og løse konflikter. De får ingen løn, men der sørges for forplejning ved de månedlige møder, hvis formål er at skabe stabilitet og tilslutning samt diskutere rammer for projektet, ligesom der afholdes aktiviteter med fokus på fællesskabs- og tilhørsfølelsen 198 . Også de velfungerende er således en del af målgruppen: “Det er vigtigt at give de unge mulighed for at danne relationer til andre unge i selve projektet. Det kan være vanskeligt for en ung der tidligere har identificeret sig med kriminalitet og de venner der var en del af dette at bryde mønsteret hvis der ikke findes et sikkerhedsnet (…) til at give den unge en følelse af tryghed.” 199 Ung-til-ung-konceptet har også vist sig anvendeligt i forbindelse med formidling af aktiviteter og arrangementer til de unge, der ikke er en del af det etablerede system: “Vi bruger ikke det at sætte plakater op. Vi ved også, at vi rammer dem, som vi gerne vil ramme, når det får lov til at køre fra gadedrengenes mund til mund. Så rammer vi ikke dem fra alle mulige institutioner, som går i f.eks. ungdomsklubberne – så får vi kun dem, som hænger på legepladsen og som laver ballade.” 200 GAM3, der i maj 2003 modtog integrationsprisen for at få fat i de unge fra belastede boligkvarterer ved at lave basket-træning på gadeplan, ofte med kendte udenlandske basketballspillere, formidler også deres projekt på de unges præmisser: “Vi forsøger at nå dem via internettet, med flyers, klistermærker og plakater. Avisannoncer holder vi os fra. Vores målgruppe er unge i en forbrugerkultur, der køber mobiltelefoner og smart tøj. De skal synes, at GAM3 er for cool…” 201 4.2. Fritidsaktiviteter “Opfattelsen - og til dels erfaringen – er, at deltagelse i idræt forebygger den proces, der kan føre til kriminalitet, fordi idrætten skaber muligheder og rum, hvor den unge møder andre unge, nye rollemodeller, disciplin og en ny chance.” 202 GAM3, som er nævnt ovenfor, er et blandt flere eksempler på aktiviteter, hvormed man forsøger at give de unge et alternativ til gaden og kriminaliteten og bidrage positivt til deres selvtillid. Det har formentlig spillet en rolle for de etniske unge, at GAM3 har involveret udenlandske basketballnavne i træningen. Det gør tilbudet mere attraktivt, men det kan også give de unge bedre muligheder for at identificere sig med sporten. I hvert fald virkede det også efter hensigten, da en ungdomsklub i Aalborg ansatte en professionel, sort basketballspiller som trækplaster for de unge med minoritetsbaggrund. Det førte til, at flere etniske unge begyndte at bruge klubben til daglig. 197 For yderligere erfaringer fra fædregruppen på Indre Nørrebro, se Mouridsen, 1999:35f. 198 Projektet forventes evalueret i slutningen af år 2003. 199 Nielsen og Salskov, 2003:2. 200 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:121. 201 En af de tre bag projektet, Simon Prahm citeret i Politiken den 10 august 2003. 202 Olsen & Hansen, 2001:52. 80
Bilag til Del III 4.2.1. Hårde, fysiske aktiviteter Der er også flere eksempler på, at bokseklubber har tiltrukket mange etniske unge, og flere praktikere mener, at det skyldes, at hårde, mandlige aktiviteter appellerer bedst til de unge. Fysisk hårdhed er også et af de særtræk, som lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Annick Prieur nævner som kendetegnende for den maskulinitetsform, der eksisterer i nogle urbane miljøer med mange fyre med minoritetsbaggrund. 203 Fysisk hårdhed giver endvidere de unge mulighed for at udleve aggressioner, der ellers let kan føre til kriminalitet. Andre praktikere mener det modsatte: at de unge allerede overdyrker et macho-image, og at man derfor skal forsøge at iværksætte nogle helt andre aktiviteter, f.eks. aktiviteter, der kan skabe en indre ro. 4.2.2. Dansk idrætstradition Idrætsforeningerne i områder som f.eks. Vollsmose har svære betingelser, både fordi det kræver noget ekstra at få de etniske børn og unge til at møde op, og fordi de etniske familier ikke kender dansk foreningskultur, der er baseret på, at forældrene frivilligt påtager sig en række opgaver. F.eks. at køre til kampe, skiftes til at vaske kamptrøjer, sørge for, at deres barn kommer til træning mv. 204 Uden denne bistand fra forældrene er det svært at motivere og fastholde både drengene og frivillige holdledere og trænere. “Er der ikke denne sammenhæng mellem foreningens forventninger og den konkrete indsats, er det vores erfaring, at der hurtigt opstår alt for mange problemer som de frivillige ledere og trænere må løse på individuel vis. Det betyder desværre, at mange frivillige forlader foreningerne. Individuelt baserede problemer spænder lige fra forældre, som må opsøges for at inddrage kontingent, til svigtede og asociale børn, som tager så megen af trænernes tid, at der ikke bliver tid til de øvrige børn og selve samværet om idrætten.” 205 Når det alligevel har været muligt at drive idrætsforeninger i Vollsmose, f.eks. fodboldklubben B1909, hvor omkring 85 pct. er af anden etnisk herkomst, skyldes det, at man konsekvent har sigtet mod at fritage de frivillige fra de individuelle, sociale problemer. 206 I fodboldklubben i fritids- og ungdomsklubben i Gellerup har man brugt helt andre midler. Man har bevidst arbejdet på at engagere etniske forældre, der har høj status i det etniske miljø, hvilket har medført, at de andre forældre også er blevet deltagende og at den danske foreningstradition er fastholdt. 4.2.3. Aktiviteter som afsæt for et dyberegående tiltag En aktivitet kan også bruges som udgangspunkt for et videregående arbejde med de unge. Baggrunden for projektet “Brændt Gummi” var et ønske om at bremse kriminaliteten i boligområdet Tåstrupgård. Man ville forsøge at ændre kursen for unge med en potentiel eller begyndende kriminel løbebane ved at skabe bedre opvækstvilkår og integration i kommunens fritidstilbud, uddannelse og erhverv. Det arbejdedes der på via projektmedarbejdernes kontakt med den enkelte unge, hvor de problemer, der stod i vejen for integration, f.eks. fagligt eller socialt i skolen, søgtes afhjulpet. I dette projekt brugte man gokartkørsel som middel til at komme ind under huden på de unge, og gokartbanen som et miniaturebillede på det ikkekriminelle samfund, som de unge skulle lære at begå sig i: “Det er under kørslen, at projektmedarbejderne har mulighed for at lære de unge noget om regler, seriøsitet, sammenhold og gruppeopgaveløsning. Og det er når man er ude på de forskellige motorbaner, der læres noget om respekt for andre udøvere af sporten, samt generel opførsel overfor andre når man er i en gruppe, da det er her de unge mangler rigtig meget. Under vedligeholdelsen og klargøring af gokartene, lærer de unge noget om respekt for materiel og brug af værktøj i et afslappet værkstedsmiljø. Her er det muligt at komme meget tæt på de unge og virkelig holdningsbearbejde, ved at tage forskellige emner op. De unge får opbygget deres selvværd gennem små succeser, når de f.eks. kan håndtere en gokart på en bane eller selv kan justere og vedligeholde materiellet. Den fornyede selvtillid de oplever når de mestrer nye funktioner er første skridt på vejen til et nyt handleberedskab, og kan overføres direkte når de unge skal ud i andre nye situationer.” 207 203 Prieur, 1999:43. 204 Se hertil også Hansen, 2001:82. 205 Carlsen, Kruse & Astrup, 2002:9. 206 Danmarks Idrætsforbund, 2002:6. 207 Projektbeskrivelse af Brændt Gummi, 2003:10f. 81
Page 1 and 2:
Etniske grupper Kriminalitet og for
Page 3 and 4:
INDLEDNING Indholdsfortegnelse Indh
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 3.3.2.2. Dialog
Page 7 and 8:
INDLEDNING Etniske minoriteter og k
Page 9 and 10:
Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 11 and 12:
Begrebsdefinitioner Etniske grupper
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
2.2. Eksklusion Etniske grupper - K
Page 35 and 36: Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 63 and 64: 3.2.3. Kulturkendskab Etniske grupp
Page 73 and 74: KONKLUSION Etniske grupper - Krimin
Page 77 and 78: Kildemateriale KILDEMATERIALE Ahlbe
Page 79 and 80: Kildemateriale Home Office, Race an
Page 81 and 82: Kildemateriale Scharling, N., Nærb
Page 83 and 84: Bilag til Del III BILAG TIL DEL III
Page 85: Bilag til Del III vist, at denne pr
Page 89 and 90: Bilag til Del III Gruppen er det st
Page 91 and 92: Bilag til Del III arbejdsdusører,
Page 93 and 94: Bilag til Del III placering af en u
Page 95 and 96: Bilag til Del III lære de unge gæ
Page 97 and 98: Bilag til Del III at udstille sin f
Page 99 and 100: Bilag til Del III som kontrol. I hj
Page 101 and 102: Bilag til Del III Ofte er det såda
Page 103 and 104: Bilag til Del III “Medarbejderne
show all

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?