Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Bilag til Del III
BILAG TIL DEL III
For en beskrivelse af grundlaget for dette bilag henvises til indledningen til Del III.
Nedenfor vil blive beskrevet elleve forskellige tilgange til det kriminalpræventive
arbejde med etniske minoriteter. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering, den er
vilkårlig; der er tale om en række ligestillede tilgange, der til en vis grad overlapper hinanden og
kan kombineres.
4.1. Gadeplan
Unge med minoritetsbaggrund er ikke i samme omfang som indfødte danskere integrerede i det
etablerede system, dvs. sjældnere tilknyttet en uddannelsesinstitution, et arbejdssted, en
fritidsinstitution el. lign. 182 Dertil kommer en ofte forekommende fremmedgjort holdning til
institutionsmiljøet i forældregenerationen: hvad skal man bruge en pædagog til? - og hvorfor
skulle jeg betale kontingent til en fodboldklub, når min søn kan gå ned i gården og spille
fodbold?
At de etniske minoriteter i mindre omfang er en del af det institutionaliserede system
medfører, at de ikke rigtig har noget sted at være. I mange etniske hjem bor der mange
mennesker på forholdsvis lidt plads 183 , og der er ingen kulturel tradition for “eget værelse”.
Dertil kommer, at de unge indvandrere og efterkommere ofte omgås i større grupper, og de er
derfor i vidt omfang overladt til gaden, butikscentre mv. For de etniske drenge kan det ligefrem
forekomme “pigeagtigt” at opholde sig hjemme i fritiden 184 . Tendensen til at strejfe omkring på
gaden er også blevet fortolket som en bevidst, territorial manifestation.
“Ved at strejfe rundt i det konkrete fysiske byrum kommer de unge til at besidde rummet. De vilde unge
får ved at “skanne” byens pladser, gader og stræder en form for magt over rummet og en form for
overblik over, hvad der sker hvor.” 185
De etniske unge mænds gadelivsidentitet betyder, at der ikke er nogen, der holder øje med dem
og griber ind, hvis de har særlige problemer. Hvis man vil have fat i de udsatte etniske unge,
skal man altså arbejde udenom det etablerede system: man skal ud at møde dem på gadeplan.
Derfor er erfaringen også, at de tosprogede drenge og unge mænd strømmer til, hvis man laver
(gratis) gadeaktiviteter og væresteder. F.eks. fremgår det af en redegørelse 186 for “Gadepulsen”,
et værested for unge på indre Nørrebro, at brugerne udelukkende er drenge og unge mænd, og at
80 pct. er af anden etnisk baggrund end dansk; arabere, jordanere, pakistanere, tyrkere,
palæstinensere og marokkanere. I “Gadepulsen” er indstillingen, at værestedet skal være et
sted, hvor de unge bogstavelig talt skal have mulighed for bare at “være”:
“Det er egentlig det, som de unge har brug for – et sted, hvor de unge kan være velkomne, uden at der er
en, som farer over dem – uden registrering og gæstepenge, og hvad laver du? Og hvor er du henne socialt
i dit liv?” 187
Kontakten til de unge skabes på gaden. Gadeplansarbejdet består i at tale med de unge, rådgive
dem og inddrage dem i “Gadepulsen”s aktiviteter.
“Gadeplansarbejderne havde de etniske minoritetetsunges tillid eller vandt den. De er kendt i miljøet og
var på mange måder de unges forbilleder og kunne derfor komme ind på livet af de unge og få skabt en
182
F.eks. viser en undersøgelse af børns og unges fritidsadfærd i Kongens Enghave i København, at mens
17 pct. af børnene med dansk familiebaggrund ikke går til egentlige organiserede fritidsaktiviteter i
bydelen, gælder det for 46 pct. af børnene med pakistansk og 54 pct. af børnene med tyrkisk mor, jf.
Hansen, F. K., Natursatelitten i Musikbyen – børn og unges fritid i Kongens Enghave Bydel, Center for
Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 1999.
183
Jeppesen, 1989:22.
184
Khader, 1999:117.
185
Qvortrup Jensen, 2002:7.
186
Redegørelse til Sundhedsstyrelsen af 15.6.1998 samt midtvejsafrapportering til Socialministeriet af
30.7.1998, refereret i Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:43.
187
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:47.
77