Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
at begå kriminalitet stiger parallelt med omfanget af konfrontationer mellem ude- og
hjemmefronten.
I tråd med dette viser Ahlbergs undersøgelse, at kriminalitetsfrekvensen er lavere blandt
børn, der har én indvandrerforælder end blandt børn med to indvandrerforældre. Ligesom
konflikten mellem normsystemerne må være betydelig mere præsent, når den unge bor hjemme,
må den også være det, når begge forældre er indvandrere.
Antages, at kultur- og normsammenstødet er af afgørende betydning, må man på den anden
side undres over, at indvandrede nordmænd og danskere i Sverige har en næsten dobbelt så høj
kriminalitetshyppighed som svenskerne. 65 Det er helt usandsynligt, at den ringe kulturelle forskel
på danskere og nordmænd i forhold til svenskere kan have forårsaget denne betydelige
kriminalitetsforskel. (Andre forklaringer kan imidlertid bidrage til at forklare dette forhold, jf.
afsnit 2.4.). Overrepræsentationen af danskere og nordmænd lader sig bedre forklare ved at
betragte kulturkonflikten i et lidt bredere perspektiv, der også omfatter selve omstillingsprocessen
eller “transplantationsomkostningerne”: 66
“en øget kriminalitetsrisiko (er) ikke alene...knyttet til indvandrere fra fjerne og fremmede kulturer, men
tilsyneladende til det overhovedet at skifte land. Det leder tankerne hen på en velkendt kriminologisk
faktor: mobilitet, der - om det er over grænser eller inden for samme land - i stort og småt - kan influere på
vores adfærd, uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra.” 67
2.1.2. Konflikt mellem retsnormer
Den potentielle konflikt mellem retsnormer i mødet mellem to kulturer blev introduceret i 1938
af den svensk-amerikanske kriminolog Thorsten Sellin med publikationen af bogen, Culture
Conflict and Crime. Her anvender Sellin kulturkonflikt – som det også undertiden ses anvendt i
dag - som udtryk for manglende viden om eller forståelse for gældende retsnormer i
tilflytterlandet. 68 F.eks. findes der kulturer, hvor manden har revselsesret over hustru og barn,
mens det i Danmark betragtes som strafbar vold, uanset hvilken relation man måtte have til
offeret. Også synet på blodhævn eller hævn i forbindelse med ærekrænkelser kan blandt nogle af
de etniske grupper, der kommer til Danmark, afvige fra landets normer. Der findes dog kun
enkeltstående eksempler herpå, f.eks. den dom, der blev afsagt den 16. september 2003 ved Østre
Landsret i Næstved, hvor en far blev idømt 14 års fængsel og udvisning for at have myrdet sin
datter ved æresdrab.
65
Ahlberg, 1996:89.
66
Begrebet “transplantationsomkostninger” er Mehmet Ümit Necefs, 2000:11 og henviser til de psykiske og sociale
belastninger, der følger af at befinde sig i en fremmed kultur med andre skikke, normer, værdier, omgangsformer,
regler og moral.
67
Kyvsgaard, 1996:11.
68
Se mere herom i f.eks. Hauge, 2001:119f.
25