Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Bilag til Del III
anden etnisk baggrund til dato (efteråret 2000) er blevet aktiveret/har fået beskæftigelse i Tivoli gennem
Gadepulsen – f.eks. som kontrollører.” 230
4.5.2. Positiv særbehandling
En anden måde at skabe arbejdspladser til de etniske minoriteter er via positiv særbehandling.
Der findes delte meninger om, hvorvidt man skal gennemføre positiv særbehandling for de
etniske minoriteter. Hovedsynspunktet er på den ene side, at man ved positiv særbehandling
effektivt kan sikre, at de etniske minoriteter får fodfæste på arbejdsmarkedet. På den anden side
at det vil være utilfredsstillende for den etniske minoritet at blive ansat pga. herkomst i stedet
for kvalifikationer. En kompromisløsning, der imødekommer dette argument kunne være, at
man ansætter den tosprogede, når man har valget mellem to lige kvalificerede.
4.5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning
En tredje måde at fremme erhvervsintegration blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk
er at imødekomme deres særlige behov for en skærpet uddannelses- og erhvervsvejledning. På
Gellerup Bibliotek i Århus er der indrettet et “jobhjørne”, der skiftevis er bemandet af
bibliotekarer og konsulenter fra beskæftigelsesafdelingen og AF. I jobhjørnet kan man få hjælp
til at lave et CV, skrive ansøgninger, gode råd til jobsamtalen samt assistance til at finde ledige
jobs. Der er mange ledige med etnisk minoritetsbaggrund, der bruger jobhjørnet:
“Der er utroligt mange mennesker herude i Gellerup, som gerne vil have et arbejde. Men de har svært ved
at orientere sig og er skræmte. For kan de nu noget, og er der overhovedet nogen, der vil have dem? Vi
forsøger at lukke deres øjne op for egne ressourcer og hjælper dem med at præsentere sig selv bedst
muligt. Vi spørger ind til, hvad de vil, hvornår de vil det, og hvad der er realistisk. Vi hjælper dem til at
blive mere målrettede i deres jobsøgning.” 231
De etniske unge har ofte nogle meget urealistiske forestillinger om, hvad de kan komme til at
lave. 232 Det skyldes formentlig et dårligt kendskab til det danske samfund og dermed en
manglende forståelse af, hvilke muligheder egne kvalifikationer kan føre til. Det kan derfor
være ekstra ressourcekrævende at hjælpe unge mænd med minoritetsbaggrund i gang, fordi man
skal overbevise den unge om, at planen er urealistisk samtidig med, at man skal
opbygge/fastholde en motivation hos den unge. Henrik Petersen og Tove Sørensen fra Jobteam
bruger derfor følgende strategi:
“for at fastholde motivationen og samarbejdet er det tit nødvendigt at følge deltagerens umiddelbare
ønsker og mål. Ved at gå med til relevante myndigheder, studievejledere mv. skabes der hos deltageren en
afklaring og forståelse for de realistiske muligheder, således at han til sidst selv giver afkald på en
urealistisk erhvervsplan og bliver indstillet på et kompromis.” 233
Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at den unge bliver overbevist om, hvad der er
realistisk. I etniske minoritetsfamilier er den unges ønsker nemlig ofte et udtryk for forældrenes
ønsker, 234 og det kan derfor være lige så vigtigt at inddrage forældrene i forløbet.
“Ens forældre vil jo helst at man bliver læge eller advokat eller ingeniør. Det er det eneste der du´r (…)
Derfor ´punker´ de børnene til noget, som børnene måske ikke har kapacitet til. Så går det galt. Børnene
føler sig pressede, de kan ikke opnå det, som forældrene vil ha´, at de skal opnå, og så dropper de
fuldstændig ud.” 235
Endvidere kan man via en individuel erhvervsvejledning begrænse omfanget af fejlplaceringer.
Fejlplaceringer giver ofte unødige nederlagsoplevelser og manglende tillid til det danske
system, hvilket kan ødelægge fremtidige muligheder for at placere den unge. Det samme gælder
230
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen:74 f.
231
Projektbeskrivelsen kan findes på www.urbanbydel.dk. Citatet er fra side 1.
232
En erfaring man også gjorde sig i projekt Højstrup i Odense kommune, jf. Evaluering af Projekt
Højstrup:7.
233
Petersen & Sørensen, 1996:11.
234
Jf. f.eks. Hansen & Katznelson, 2002:kapitel 3 samt Kundakci m. flere, 2002:6.
235
Citat af kvinde med oprindelse i Tyrkiet, jf. Jakobsen:27. Se herom også Katznelson, 2002, kapitel 3.
86