Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
kommer fra de mindre udviklede lande, hvilket stemmer overens med, at personer fra de mindre
udviklede lande har en højere kriminalitetshyppighed.
Det forhold, at der er flere kriminelle blandt andengenerationen end førstegenerationen, kan
undre, da man umiddelbart skulle forvente, at andengenerationsindvandrerne er bedre
integrerede. Dette er imidlertid – med Sverige som den eneste undtagelse – i overensstemmelse
med erfaringerne fra de øvrige vestlige lande. Forklaringen herpå kan være, at
modsætningsforholdet eller kulturkonflikten mellem de unge og deres forældre er mere præsent
for de unge andengenerationsindvandrere. Denne forklaring kan dog ikke stå alene, men skal
formentlig ses i lyset af, at det formentlig skaber langt større frustration blandt
andengenerationsindvandrere at føle sig diskriminerede, stigmatiserede og have sværere ved at
opnå samme mål som danskerne, f.eks. på arbejdsmarkedet, i det land, som de er født og
opvokset i. Studier af, hvordan det er lykkedes at reducere “andengenerationseffekten” i Sverige
ville i denne sammenhæng være interessante og brugbare.
Af Del III fremgår, at det er en kompliceret opgave at forebygge kriminalitet blandt de
etniske unge; der er gjort indbyrdes modstridende erfaringer, og der er mange faldgruber. Det har
dog alligevel været muligt at pege på nogle overordnede tilgange eller nøgleord for det
kriminalitetsforebyggende arbejde blandt unge etniske mænd: Der skal arbejdes på gadeplan,
idet mange af de etniske unge ikke er en del af det etablerede system. Projekterne skal være
produktorienterede dvs. være rettet mod et konkret mål, f.eks. at den unge kommer i
uddannelse eller arbejde. Processen skal være helhedsorienteret – de mange forskellige
myndigheder, der ofte er involverede i én etnisk familie bør indgå i et tæt samarbejde, så der
udsendes entydige signaler. Minoritetsforældrene skal delagtig- og ansvarliggøres i forhold til
den unges liv. Der skal som udgangspunkt arbejdes med hele vennegruppen, som ofte er de
etniske unges eneste faste holdepunkt. Det pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvens
og faste rammer som modstykke til den normløshed og forvirring, der præger de etniske unge.
Via dialog skal de unge inddrages i at løse det kriminalitetsproblem, som de selv er en del af.
Tosprogede medarbejdere kan med fordel inddrages, idet de nemmere kan skabe tillidsforhold
til de unge og deres forældre. Det er i det hele taget en fordel at have et vist kulturkendskab i
arbejdet med de unge, ligesom det kan være en fordel at give de unge støtte til at lære deres egen
kulturbaggrund at kende.
Det kan ligne en facitliste for kriminalprævention blandt etniske unge, men er blot de
tilgange, der på nuværende tidspunkt kan udledes på et relativt nyt og uprøvet felt. Mere
overordnet viser såvel tilgangene som årsagsforklaringerne, at integration og kriminalprævention
hænger uløseligt sammen. Jo bedre de etniske minoriteter er integrerede, desto færre sociale og
økonomiske forskelle, kulturkonflikter samt tilfælde af eksklusion og selektion.
68