Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
unge og politiet. Det er f.eks., når de unge bliver smidt væk fra en gade eller plads, hvor de
opholder sig.
“Det kan være en gammel dame, der ringer, fordi det gør hende utryg at en gruppe indvandrer-drenge står
og snakker meget højt og tjatter til hinanden. Så kommer vi til stedet og beder dem om at gå et andet sted
hen. Drengene bliver provokeret og synes, at vi chikanerer dem, fordi de jo i princippet ikke har gjort
noget galt. Men som politi er det vores opgave at sørge for, at alle borgere kan føle sig trygge. De unge
oplever det som magtmisbrug og begynder ofte at svine os til, og så er det, at situationen i nogle tilfælde
udvikler sig og fører til anholdelser.” (En næsten færdiguddannet politimand) 179 .
At disse situationer fører til en tilbagevendende konflikt mellem politi og indvandrere er
forståeligt, men helt unødvendigt. Mon ikke den gamle dame ville føle sig mere tryg, hvis politiet
forklarede hende, at den højrøstede form blot er en kommunikationsform og ikke noget, der er
grund til at blive bange for, i stedet for at bekræfte hendes frygt ved at smide de unge væk? Hvis
politiet lod de unge være, ville man således både give den gamle dame mulighed for at erfare, at
deres ophold ikke nødvendigvis giver anledning til ballade og undgå en tilbagevendende konflikt,
der er ødelæggende for dialogen mellem etniske unge og politiet.
3.4. Afslutning: en flerstrenget og fleksibel forebyggelsesstrategi
Ovenfor er forsøgt udledt en række tilgange til det forebyggende arbejde, der tager højde for de
særlige problemstillinger, som er kendetegnende for etniske unge. Nedenfor følger
hovedkonklusionerne samt eventuelle perspektiver, og afslutningsvis vil tilgangene blive
kommenteret samlet.
Gadeplan knytter sig til det forhold, at mange af de etniske unge ikke er en del af det
etablerede system, og de unge skal derfor opsøges på gaden. I den forbindelse har flere
kommuner gode erfaringer med at etablere “fædregrupper”, dvs. etniske fædre, der færdes i de
områder og på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt opstår problemer med de unge. Der er
også erfaringer på vej med at engagere mere velfungerende unge, der kommer i det samme miljø
til at holdningsbearbejde de mindre velfungerende unge. Det gælder for alle former for
opsøgende arbejde, at der især i de mindre lokalsamfund, hvor man kender hinanden, kan opstå
en irritation blandt de unge over at være “overvåget” – uafhængigt af om det er af opsøgende
medarbejdere, fædre eller andre unge. Heri kan ligge en fare for, at de unge begynder at begå
kriminalitet, der er mindre synlig og dermed også mere farlig, som f.eks. i rockermiljøet.
Produktorientering handler om at formulere projekter, der har en konkret målsætning, som
de etniske unge kan forholde sig til, f.eks. at komme i uddannelse eller arbejde. Disse
dimensioner har de ovenfor beskrevne eksempler, lektiehjælp og lommepengeprojektet, hvilket
gør dem attraktive for de etniske børn og unge og nemme at forholde sig til for de etniske
forældre. Det kan dog ikke helt udelukkes, at projekterne i et vist omfang kan kollidere med, at
179 Citeret i Olsen, 2003:7. Samme situation skitseres som en “typesituation” i Ansel-Henry & Jespersen, 2003:19ff.
62