Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
og de “uhensigtsmæssige” normer. Man må derfor som udgangspunkt arbejde med hele
kammeratskabsgruppen, og lykkes det at ændre normsættet blandt de toneangivende unge, vil
resultatet til gengæld ofte flerdobles via de unges indbyrdes påvirkning af hinanden. Der kan dog
være situationer, hvor gruppens dynamik er så destruktiv, at en splittelsesstrategi kan være
påkrævet.
Faste rammer og konsekvens synes at være anvendelige pædagogiske værktøjer i arbejdet
med de etniske unge og skal formentlig ses på baggrund af den normløshed og forvirring, jf.
afsnit 2.1.1., der kan være resultatet af kulturkonflikten. Paradoksalt nok kan kulturkonflikten
imidlertid også tale for den omvendte strategi. Set i forhold til de mange og forskelligartede krav,
der stilles til de unge på hjemme- og udefronten, jf. afsnit 2.1.1., kan det således også være
rigtigt, når enkelte socialarbejdere påpeger, at det de unge først og fremmest har brug for er et
“fristed”, hvor der ikke spørges til, hvad de vil med deres liv, om de ikke skulle begynde at dyrke
nogle sunde fritidsaktiviteter eller lignende. De to indstillinger behøver dog ikke nødvendigvis at
være uforenelige i prakis. Man kan således have faste rammer for adfærd og omgangstone og
være konsekvent i overholdelsen heraf, ligesom man i øvrigt kan være konsekvent overfor den
unge uden at sætte hans liv i faste rammer, medmindre han selv ønsker det.
Endelig kan man nå langt i det forebyggende arbejde alene ved at inddrage de unge, der er
en del af det konkrete kriminalitetsproblem i en dialog. Det kan helt konkret bestå i, at de sociale
myndigheder eller politiet inviterer de unge og deres forældre til et møde, hvor man diskuterer
problemerne og mulige løsninger heraf. Problemet kan i den sammenhæng være, at de, der skaber
flest problemer, ofte ikke møder op til den slags arrangementer. Men det betyder ikke, at dialogen
mister sin værdi: især i de etniske miljøer taler man sammen indbyrdes, og budskabet vil derfor
ofte blive bragt videre, selvom nøglepersonerne ikke deltager. Endvidere kan dialogen have
skærpet de deltagendes opmærksomhed mod problemfelterne og de eventuelle forholdsregler,
man i fællesskab er nået frem til, hvilket kan have en afsmittende effekt på dem, der ikke har
deltaget. Dialogen kan også skabes mere generelt, for politiets vedkommende via en styrkelse af
nærpolitiet.
Tilgangene: gadeplan, produktorientering, helhedsorientering, forældreinddragelse,
gruppeidentitet, faste rammer og konsekvens samt dialog tager højde for de forhold, der i særlig
grad kendetegner etniske unge, men er også relevante i forhold til udsatte unge af dansk
herkomst. Disse tilgange kan således anvendes i en samlet indsats overfor unge med både dansk
og anden etnisk baggrund. Hvad angår den tosprogede medarbejder og kulturkendskab er disse
tilgange groft sagt alene relevante for de etniske unge og kan anvendes i en indsats, der alene har
etniske minoriteter som målgruppe eller fungere som et supplement til en samlet indsats overfor
udsatte unge generelt.
64