Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Bilag til Del III
etniske unge kan have sværere ved at se pointen med f.eks. et aktiveringskursus, hvis der ikke
kommer et konkret, håndgribeligt produkt ud af det.
At være produktorienteret i forhold til den unge af etnisk herkomst vil først og fremmest
sige at målrette indsatsen mod at sætte den unge i arbejde. Man skal altså snarere forsøge at
formulere et projekt, hvis mål er erhvervsrettet end f.eks. at satse på et mål som at lære at
udtrykke sig kropsligt for nu at sige det meget firkantet. I den forbindelse siger Ove Skjelmose,
kontorchef i Ishøj Kommune: “Det gælder generelt, men i særdeleshed for indvandrere og
andengenerationsindvandrere, at interessen for at deltage i et projekt er væsentlig større, når der
stilles et arbejde og en løn i sigte”. 221
Tendensen viste sig f.eks. tydeligt, da Hovedstadens Oplysnings Forbund, der fik 2,3
millioner kr. i EU-støtte til et toårigt projekt, som skulle hjælpe unge småkriminelle indvandrere
ind på rette vej i samfundet, ikke kunne finde deltagere. 222 Projektet indbefattede bl.a. en
“opdagelsesrejse” i samfundet dvs. besøg i en række institutioner i Danmark, en måneds ophold
i en dansk familie, en rejse i deres hjemland og et praktikophold i en virksomhed.
Projektlederen var i knap fem måneder på jagt efter deltagere, hvilket bragte hende i kontakt
med samtlige 18 kommuner i Storkøbenhavn, diverse socialcentre, politifolk samt skole- og
ungdomsvejledere. Alligevel fandt hun kun ti deltagere, og da det ikke var nok, var man nødt til
at opgive at gennemføre projektet og betale EU-støtten tilbage. 223 Mehmet Umit Necef mener, at
den manglende interesse skyldes, at mange af de unge er “trætte af velmenende pædagoger og
projekter, der ikke kan give dem det, de allermest ønsker sig: Et fast job” 224 .
4.4.1. Lommepengeprojektet
Et eksempel på et produktorienteret projekt er lommepengeprojektet på Nørrebro. 225
Baggrunden for projektet var, at “rødder” i alderen 12-15 år ikke fik lommepenge hjemmefra,
og at de ikke havde mulighed for at skaffe sig fritidsjob, hvorfor de ikke kunne skaffe sig de
samme ting som deres jævnaldrende: mærketøj, rollers, skateboards eller disc-man. Drengene
havde overfor opsøgende medarbejdere på gaden og i værestedet, “Gadepulsen”, givet udtryk
for, at de ikke havde mulighed for at skaffe sig disse goder på lovlig vis, og at de derfor begik
indbrud eller butikstyverier. Hensigten med projektet var at etablere aftaler med lokale om at
anvende unge potentielle rødder som arbejdskraft. Det kunne være indkøb for pensionister,
hjælp til gårdmænd eller medborgerhuse. De unge fik lov til at være med til at bestemme, hvilke
slags job, de skulle udføre og arbejdede max. 12 timer per uge. Lønnen var 30 kr. i timen, heraf
betalte arbejdsgiveren den ene halvdel, projektet den anden halvdel.
Tankegangen i lommepengeprojektet var, at man ved at sikre de unge en indtjening ville
fratage incitamentet til at begå kriminalitet. Samtidig lærte de unge at passe et arbejde. Projektet
var ikke møntet direkte på etniske minoriteter, men området har mange beboere af anden etnisk
herkomst end dansk. Og projektet synes skræddersyet til drenge med minoritetsbaggrund.
Motivationen er sikret via produktorienteringen i form af indtjeningen. Samtidig fungerer
arbejdet integrationsfremmende: der skabes kontakter til enkeltpersoner og institutioner i det
danske samfund, hvilket kan få umiddelbare virkninger, ligesom den øgede kontaktflade på
længere sigt kan forbedre mulighederne for at få praktikplads eller arbejde. Endvidere har de
unge af anden etnisk baggrund end dansk ofte brug for at lære de danske normsæt at kende, og i
den proces kunne lederne og projektets medarbejdere fungere som positive rollemodeller.
Endelig havde det den sideeffekt, at pensionisterne lærte de unge at kende, så de holdt op med at
være bange for at møde dem på gaden. Lommepengeprojektets idégrundlag er således et godt
eksempel på, hvordan man kan bruge beskæftigelse som et middel til socialisering, tilpasning og
integration.
Dermed ikke sagt, at det ikke også er et godt projekt i forhold til danske unge. Projektet
var faktisk så populært, at områdets klubber gav udtryk for en vis irritation over projektet, fordi
det fratog dem “deres unge”. Det kunne altså have været en god idé at inddrage de institutioner,
der har samme målgruppe for derved at undgå en interessekonflikt. 226
Lommepengeprojektet blev endeligt afsluttet den 31.12.1999. Årsagen var, at man i
følge oplysninger fra projektkoordinatoren var blevet pålagt at ophøre med udbetalingen af
221
Citat fra telefoninterview i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere udgave af denne rapport, jf.
Asmussen, 1998:32.
222
Politiken, 26. januar 1998.
223
Oplyst ved telefonsamtale med chefen i Hovedstadens Oplysnings Forbund, Anne-Marie Sejer den 22.
September 2003.
224
Politiken, 26. Januar 1998.
225
Projektet var organiseret under paraplyorganisationen Rabarberlandet.
226
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:86.
84