Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
de etniske forældre ofte stiller større krav om, at børn og unge skal bruge deres fritid på at hjælpe
til hjemme. I så fald må barnets projektdeltagelse afpasses derefter.
Arbejdet med etniske minoritetsfamilier må være helhedsorienteret, fordi
problemstillingerne ofte har en høj grad af kompleksitet; mange forskellige offentlige
myndigheder er involverede, og det kan skabe usikkerhed, især når familierne ikke har et
grundlæggende kendskab til, hvad myndighederne står for, og kontakten er forbundet med
forståelsesmæssige og sproglige problemer. Myndighedernes forsøg på at støtte de etniske
familier kan derfor let skabe mere forvirring end gavn. Det er derfor vigtigt, at myndighederne
indgår i et tæt samarbejde om problemfamilierne, så der ikke udsendes forskellige signaler,
ligesom det kan være en god idé at begrænse kontakten til familien til én myndighedsperson.
Der er nogle oplagte fordele ved at anvende tosprogede medarbejdere i det sociale og
kriminalitetsforebyggende arbejde med etniske unge. Den tosprogede medarbejder har en
“naturlig” kulturel viden og indsigt i det etniske miljø og vil derfor nemmere kunne skabe et
tillidsforhold til både den unge og hans forældre. Erfaringerne viser, at det er en fordel, men dog
ikke en nødvendighed at bruge tosprogede medarbejdere. I den forbindelse skal man være
opmærksom på, at der kan være konkrete situationer, hvor det kan være ærekrænkende for
familien og den unge at involvere en “landsmand” i så intime familieproblemer som det forhold,
at den unge begår kriminalitet.
Et alternativ til den tosprogede medarbejder kan være, at medarbejderen tilegner sig et vist
kulturkendskab, så man undgår i uvidenhed at overskride grænser eller fornærme den etniske
unge eller hans familie. Det kan også være en hjælp for den unge at få støtte til at lære sin egen
baggrund at kende.
Inddragelse af minoritetsforældrene drejer sig om at delagtig- og ansvarliggøre
forældrene i forhold til den unges liv, hvilket synes at være en holdbar måde at skabe varige
resultater på. Som beskrevet kan forældrene mangle ressourcer til at være rollemodeller for den
unge. Da igangsættelse af et kriminalpræventivt projekt efter rollemodelskonceptet ofte vil være
lig igangsættelse af en intensivereret integrationsproces, kan det medføre, at en kulturkonflikt
mellem forældrene og den unge opstår eller forstærkes. Herved kan projektet få den virkning på
forældrene, at de føler sig truede, både i forhold til deres forældrerolle og kulturelle identitet. For
at udføre forsvarlig kriminalprævention, må den, der agerer rollemodel, derfor inddrage og gøre
forældrene medansvarlige for den unges proces. Herved bliver det også nemmere at fastholde den
unge, f.eks. i det uddannelsesforløb, som den unge var kommet i gang med ved det
kriminalpræventive projekts afslutning.
Gruppeidentiteten er særlig central for de stigmatiserede, etniske unge; det er ofte deres
eneste faste holdepunkt. En splittelse af gruppen i forbindelse med et kriminalpræventivt projekt
kan derfor betyde, at den unge trækker sig ind i sig selv og derved bliver svær at påvirke. Selv
med en åbenhed overfor projektet, vil han ofte efter projektets afslutning falde tilbage til gruppen
63