Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

More documents

Recommendations

Info

Bilag til Del III 4.6.2. Medarbejdere i et kriminalpræventivt projekt Praksis har vist, at man skal være opmærksom på visse forhold ved anvendelsen af tosprogede medarbejdere i et kriminalpræventivt projekt. I projektet “Erhvervsmotivering – unge der kommer videre” ville man bruge tosprogede lærere som indgangsvinkel og brobyggere mellem støttepersonen og familien, dvs. som udgangspunkt kun i den indledende fase, hvor parterne skulle lære hinanden at kende. “de tosprogede lærere (gjorde) gældende, at hvis man skulle fungere som døråbner i en familie, satte man sin “troværdighed” ind på det, og gav dermed familien en personlig garanti for projektet. Hvis der efterfølgende viste sig problemer for familien i tilknytning til projektet, ville den tosprogede lærer blive draget personligt til ansvar herfor, og hans troværdighed vil være beklikket. Derfor ønskede man ikke pludselig at befinde sig ude på et sidespor i projektet, hvor man ikke længere var medansvarlig og fuldt informeret.” 256 I praksis blev problemstillingen ganske enkelt løst ved, at de tosprogede lærere efter behov bistod støttepersonen. Det viste sig imidlertid, at støttepersonerne trods deres danske kulturbaggrund med et minimum af kulturkendskab og almindelig situationsfornemmelse kunne skabe en god kontakt til de etniske familier. 4.6.3. Projektleder, koordinator eller konsulent I forbindelse med idéudviklingen og planlægningen af det kriminalpræventive arbejde er det en stor fordel at inddrage etniske minoriteter. Det er oplagt, at jo bedre man formår at sætte sig ind i de unges tankegang, desto nemmere kan man få en idé, der er passende for målgruppen, ligesom det vil være nemmere at styre processen og vide, hvad man skal gøre, hvis der opstår problemer. Og man må arbejde på, at repræsentanter for den specifikke minoritetsgruppe, der udgør målgruppen så vidt muligt deltager i planlægningen, således at man fra start undgår at skabe unødige problemer på grund af manglende kulturel indsigt. I Høje-Tåstrup har man f.eks. en “ungdomsgruppe” bestående af to indvandrere og tre af dansk herkomst. De er alle en del af miljøet og ved, hvad der rører sig, nogle er “eks-rødder”, andre “almindelige” unge. Gruppen fungerer frivilligt som en slags konsulenter i forbindelse med projektudvikling og kommer også selv med idéer til projekter. 4.6.4. Tolk “Brug altid tolk, også selvom klienten har tilegnet sig et pænt dansk, specielt hvor mere følelsesmæssige emner skal behandles. Man må aldrig benytte et barn, en ven, et familiemedlem som tolk. Tolken kender begge kulturer og kan bidrage med væsentlige informationer som kulturformidler” 257 Som det fremgår her, er det vigtigt, at man aldrig bruger den unge selv som tolk. Den unge får herved mulighed for at lave “subjektiv oversættelse” ved at censurere det, som han ikke synes den ene eller anden skal vide, hvilket kan skabe misforståelser og tillidsbrud mellem praktikeren og forældrene. Dertil kommer, at man sætter den unge i en meget svær situation: hvis praktikeren eller forælderen siger noget kritisk til den anden, kan det være konfronterende og ubehageligt for den unge at foretage en direkte oversættelse. Endelig påpeger nogle, at det kan være problematisk at bruge den unge, fordi den unge derved bliver sat i en position, hvor han har højere status end sine forældre. 4.6.5. Intime familieproblemer Uanset på hvilket niveau, der anvendes tosprogede meadarbejdere, er det vigtigt at være opmærksom på, at man ofte kender hinanden i de etniske miljøer, især indenfor samme kulturkreds eller oprindelsesland. Det kan derfor være ærekrænkende for familien og dermed også for den unge, at en “landsmand” får indsigt i intime familieprolemer. “Det viste sig også omvendt, at tolke og tosprogede lærere ikke var så velkomne i nogle af familierne i denne forbindelse. I nogle tilfælde var holdningen generel og i andre tilfælde knyttet til bestemte personer. Man ønskede ikke, at de blev involveret i de interne familieproblemer knyttet til de unges kriminalitet. I de forskellige etniske grupperinger er der en udbredt frygt for rygtedannelse, og en forventning om at rygterne går som løbeild fordi “alle kender alle og ved alt om hinanden”. Ingen ønsker 256 Leleur & Pedersen, 1999:25f. Se eventuelt også Henriksen & prieur:61. 257 Babikian, 1996:4. 90
Bilag til Del III at udstille sin familie i denne sammenhæng, at tabe ansigt og miste prestige, og de meget strenge æresbegreber forstærker frygten for at blive genstand for ond sladder!” 258 Samme problemstilling kan gøre sig gældende for medarbejdere i klubber, projekter mv. I disse roller har det på den anden side også vist sig at være helt afgørende at have medarbejdere med minoritetsbaggrund. F.eks. var man med projektet “Blæksprutten” i Avedøre Stationsby, der især henvendte sig til tosprogede, dybt afhængig af en tyrkisk medarbejder som kommunikationsled mellem de unge og deres forældre 259 . Det kan skabe en tryghed for forældrene at møde en med samme eller lignende etniske baggrund, ligesom de rent praktisk kan føle sig mere overbeviste om, at kostplaner mv. bliver overholdt i overensstemmelse med deres ønsker. I en fritidsklub i Gellerup har det givet mulighed for en indsigt i det etniske miljø, som har været uundværlig, f.eks. kan det være vigtigt at finde en person, som en ung med problemer har en særlig respekt for – i den forbindelse kan det være vigtigt at vide, hvem der repræsenterer den samme kulturelle baggrund og har høj status indenfor den relevante etniske gruppering. Sammenfattende må det betragtes som en klar fordel at anvende tosprogede medarbejdere, når man dog er opmærksom på, at det i visse konkrete situationer kan være hensigtsmæssigt, at den tosprogede medarbejder holder sig tilbage. 4.7. Inddragelse af forældrene “Et af de største problemer for børn og unge med anden etnisk baggrund er, at forældrene ofte ikke er i stand til at hjælpe og støtte deres børn i tilstrækkelig grad. Det betyder, at børnene ofte får en dårlig skolegang og ikke får nogle sunde og konstruktive fritidsinteresser, hvilket kan være den direkte vej ind i vold og kriminalitet. Vejen frem er at lære forældrene i højere grad at tage ansvar for deres børns liv.” 260 Familiecenter Vest i Gellerup har arbejdet systematisk med forældreinddragelse i forhold til første- og andengangskriminelle samt de særlig unge. Forældrene opsøges inden 14 dage efter det begåede forhold, og man taler med dem om, hvordan det går med den unge i skolen, i fritiden osv., og hvad forældrene kan gøre for at hjælpe deres barn med eventuelle problemer. Familiecenteret understreger, at det i den forbindelse er vigtigt at forklare forældrene, at den unges fremtid ikke er ødelagt, fordi han har begået kriminalitet. I Gellerupparken har man endvidere netop iværksat det såkaldte ambassadørprojekt med samme målsætning om at bevidstgøre og ansvarliggøre forældrene i forhold til deres børn. Der er uddannet 13 tosprogede ambassadører til at fortælle de etniske forældre, at de aktivt kan gøre en forskel for deres børns fremtid. De vil f.eks. orientere om, hvorfor det er vigtigt, at forældrene kommer til forældremøder i børnehaven og på skolen, at de tager del i arbejdet i fritids- og sportsklubber samt beboerforeninger. Taget i betragtning, at de unges problemer altså ikke nødvendigvis skyldes manglende omsorg, som det er tilfældet blandt udsatte danske unge, men snarere manglende viden om, hvordan man støtter sit barn i det danske samfund, synes disse projekter meget velegnede som forebyggende middel mod frustration og usikkerhed hos den unge. 4.7.1. Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene Igangsættelsen af en kriminalpræventiv indsats efter støttepersonskonceptet vil i et vist omfang være lig igangsættelsen af en intensiveret integrationsproces. For når det lykkes for støttepersonen at udgøre en rollemodel for den unge med minoritetsbaggrund, vil den unge begynde at tilegne sig danske normer, og processen vil derfor sætte kulturkonflikten på spidsen: den unge kan opleve, at der fra det danske systems side bliver arbejdet på, at den unge skal tilpasse sig de danske samfundsnormer og samtidig, at “hjemmefronten” kan føle sig truet og modarbejde udviklingsprocessen. Vellykkethedskriteriet, at den unge begynder at integrere det danske norm- og værdisæt, kan altså samtidig få den meget uheldige sideeffekt, at den unge begynder at fjerne sig fra sin egen familie, og at familien oplever projektet som en trussel imod egne værdier. Det skete f.eks. i Pendlerprojektet, hvis målgruppe fortrinsvis var 15-18 årige tyrkiske drenge. Projektets formelle mål var at få de unge i ungdomsklubben integreret, at eliminere eller mindske deres kriminalitet og få de unge til at opføre sig mindre 258 Leleur & Pedersen, 1999:26. 259 Det skal nævnes, at Ahmet Demir især var uundværlig i forbindelse med hjemmebesøgene, hvilket - taget ovenstående kritik af brug af tosprogede som støttepersoner i betragtning - viser, at erfaringerne på området ikke er entydige. 260 Hansen, 2001:37. 91
Page 1 and 2:
Etniske grupper Kriminalitet og for
Page 3 and 4:
INDLEDNING Indholdsfortegnelse Indh
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 3.3.2.2. Dialog
Page 7 and 8:
INDLEDNING Etniske minoriteter og k
Page 9 and 10:
Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 11 and 12:
Begrebsdefinitioner Etniske grupper
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
2.2. Eksklusion Etniske grupper - K
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46: Etniske grupper - Kriminalitet og f
Page 63 and 64: 3.2.3. Kulturkendskab Etniske grupp
Page 73 and 74: KONKLUSION Etniske grupper - Krimin
Page 77 and 78: Kildemateriale KILDEMATERIALE Ahlbe
Page 79 and 80: Kildemateriale Home Office, Race an
Page 81 and 82: Kildemateriale Scharling, N., Nærb
Page 83 and 84: Bilag til Del III BILAG TIL DEL III
Page 85 and 86: Bilag til Del III vist, at denne pr
Page 87 and 88: Bilag til Del III 4.2.1. Hårde, fy
Page 89 and 90: Bilag til Del III Gruppen er det st
Page 91 and 92: Bilag til Del III arbejdsdusører,
Page 93 and 94: Bilag til Del III placering af en u
Page 95: Bilag til Del III lære de unge gæ
Page 99 and 100: Bilag til Del III som kontrol. I hj
Page 101 and 102: Bilag til Del III Ofte er det såda
Page 103 and 104: Bilag til Del III “Medarbejderne
show all

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?