Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

Det er ikke muligt at komme med valide eksakte tal for, hvor stor en del af befolkningen,
der har et tandplejebehov, der over en periode af en vis varighed fuldt ud
vil kunne tilgodeses ved at modtage tandpleje hos en tandplejer.
Ifølge oplysninger fra Sundhedsstyrelsen er 23 % af de 18- årige i dag (2003) kariesfrie,
når de forlader den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Det er især
ungdomsgruppen samt folk med god tandsundhed, der vil være en relevant målgruppe
for den tandpleje, der ydes på selvstændige tandplejerklinikker.
Ifølge tal fra Sygesikringens ydelsesstatistik har knap 1,5 mio. mennesker i løbet af
et år (2000-2002) modtaget mindst én ydelse, som kun kan leveres af en tandlæge,
jf. nedenstående tabel.
Antal patienter, der i løbet af
året har modtaget mindst én
tandlægeydelse 79
2000 2001 2002
1.504.849 1.480.346 1.454.135
Det samlede antal patienter,
der har modtaget en sygesikringsydelse
(anslået)
2.754.000 2.741.000 2.734.000
Procentdel af alle patienter 55 54 53
I forhold til det samlede antal patienter betyder det, at over halvdelen af alle patienter
ville have været nødt til at skulle til tandlægen for at få opfyldt sit behandlingsbehov
mindst en gang årligt. Flere af disse patienter skulle eventuelt have været til
tandlægen flere gange, idet en del har modtaget mere end én ydelse. Tallene viser
samtidig, at ca. 1,2 mio. patienter kunne have fået tilgodeset deres tandplejebehov
hos en tandplejer.
Hverken de 1,5 mio. patienter, der har haft behov for tandlægeydelser, eller de 1,2
mio. patienter, der kun har haft behov for tandplejerydelser de pågældende år, udgør
stationære grupper.
Ifølge indhentede oplysninger henvises 20 % af patienterne til behandling hos en
tandlæge/specialtandlæge hos de tandplejere (3), der gennem længere tid har drevet
selvstændig virksomhed. Hos 4 relativt nyetablerede klinikker er henvisningsprocenten
7-9.
Det må nok antages, at involvering af flere behandlere altid kan medføre en manglende
sammenhæng i patientforløbet. I de tilfælde, hvor behandlerskift af faglige
grunde er nødvendig for en forsvarlig behandling, er det imidlertid et forhold, som
må accepteres, og eventuelle ulemper må bestræbes gjort så små som muligt.
I de tilfælde, hvor det ikke er kompetenceforskelle, der påbyder henvisning fra den
ene behandler til den anden, er det andre grunde, der skal/kan ligge til grund for
behandlerskift. Her kan flere behandlere være begrundet ud fra en faglig og økonomisk
rationel måde at benytte forskellige personalekategoriers overlappende
kompetencer på. Efter Underudvalgets opfattelse er der principielt i sundhedssekto-
79 Tandlægeydelser er defineret som følgende ydelser: 1440, 1454, 1501, 1502, 1503, 1505, 1506,
1507, 1551, 1552 1553, 1555, 1556, 1557, 1600, 1601, 1605, 1606, 1701, 1801, 2910.
Tandplejens struktur og organisation 117