Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

fastlæggelse af såvel rammeundersøgelsesintervaller som teamsammensætning og
brugerunderlag.
Generelt er undersøgelsesintervaller afhængige af en række forhold, såsom målgruppens
alder og sygdomsforekomst mv. Centrale udmeldinger vedr. undersøgelsesintervaller
eksempelvis baseres på oplysninger fra SCOR og – for sygesikringsområdets
vedkommende – fra tandstatusregistret på voksentandplejeområdet.
For såvel børne- og ungdomstandplejen som voksentandplejen kan centrale retningslinier
for generelle undersøgelsesintervaller - på basis af populationens sundhedstilstand
– endvidere være incitament til forøgelse af patientunderlagets størrelse.
Ovennævnte forhold kan danne baggrund for at fastlægge retningslinier for enhedernes
størrelse.
11.2.2.2 Regelbaserede ændringer mhp. større enheder i tandpleje for voksne
For voksentandplejens vedkommende kan en model være at regulere patientunderlaget
gennem etableringsbegrænsninger og praksisregulering.
Eksempelvis kunne det gøres således, at det alene er muligt at opnå ydernummer
for et brugerunderlag på en nærmere fastsat populationsstørrelse. Herved kunne det
sikres, at der er tilstrækkeligt patientunderlag, hvorved risikoen for såvel over- og
underbehandling og for få eller for mange undersøgelsesydelser og kontroller kunne
reduceres.
11.2.2.3 Regelbaserede ændringer mhp. større enheder i offentlig tandpleje
Børne- og ungdomstandplejen herunder tandreguleringsområdet kan samles i større
organisatoriske enheder med større befolkningsunderlag, således som tilfældet er i
dag for amtsspecialtandplejen. Eventuelt kunne den almene tandpleje, tandreguleringsområdet
og amtsspecialtandplejen samles i samme organisatoriske enhed.
Hvorvidt sådanne organisatoriske enheder mest hensigtsmæssigt forankres i amter /
regioner eller kommuner må afvente placeringen af andre opgaver, herunder sygesikringsområdet
og sygehusdriften i kølvandet af Strukturkommissionen arbejde.
Såfremt den offentlige tandpleje placeres i et regi, hvor befolkningsunderlaget ikke
ud fra de overvejelser, der er gjort rede for ovenfor, har en tilstrækkelig størrelse
eller har en uhensigtsmæssig størrelse, kan regelfastsættelse, f.eks. vedrørende forpligtelser
til at indgå i fælles-ordninger, medvirke til en hensigtsmæssig opgavevaretagelse.
I børne- og ungdomstandplejen vil tandplejere og tandklinikassistenter i tyndt befolkede
områder kunne varetage de lavteknologiske tandplejeopgaver på decentrale
undersøgelses– og forebyggelsesklinikker (satellitklinikker). Ved behandlinger, der
kræver tandlægeindsats, kan denne foregå på den centrale klinik.
På samme måde som ved børne- og ungdomstandplejen kunne også omsorgstandplejen
samles i større enheder med et større befolkningsunderlag.
I omsorgstandplejen er brugerne for størstedelens vedkommende enten risikopatienter
og/eller har et komplekst behov for diagnostik og behandling. Betandede omsorgstandplejepatienter
bør derfor først undersøges af en tandlæge. Derefter kan en
del af de odontologiske opgaver, der er behov for, varetages af en tandplejer / klinisk
tandtekniker / klinikassistent.
Tandplejens struktur og organisation 74