Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

opadgående retning, sandsynligvis i et omfang af ca. 2-3%. Det skal i den forbindelse nævnes, at i 1990, hvor visitationskriterierne blev fastsat, var implantatbehandling endnu ikke etableret som en behandlingsmulighed. De patienter, der i dag kan tilbydes / bliver tilbudt en implantatløsning, ville derfor tidligere være blevet tilbudt eksempelvis en bro, finansieret igennem den daværende bistandslovs §56 eller servicelovens §97. Ved implantatløsningen er der behov for ortodontisk forbehandling, der sikrer, at der er tilstrækkelig med plads til implantatet i knoglen. Et tilsvarende behov er ikke altid til stede, når der foretages brobehandling. Samtidig skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i sine retningslinier anfører, at en stor del af de patienter, der bliver henvist til amtsspecialtandplejen på grund af forskellige odontologiske lidelser vil være patienter, hvis hovedproblem er aplasi af permanente tænder, og at pladslukning i form af tandregulering som hovedprincip betragtes som den bedste behandling ud fra biologiske principper. Implantatteknologien har sammen med hensynet til de æstetiske forhold bevirket en større fleksibilitet med hensyn til valg af behandling, og samlet set kan indførelse af amtsspecialtandplejen derfor have tilført den kommunale børne- og ungdomstandpleje nogle ortodontiske opgaver af et større omfang end tidligere. På den anden sides skal det også bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har præciseret, at patienter kun skal henvises til amtsspecialtandplejen for behandling, når deres odontologiske lidelse ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse. Sundhedsstyrelsen finder det derfor sandsynligt, at en del af de patienter, der af amtsspecialtandplejen tilbagehenvises til den kommunale tandpleje med henblik på gennemførelse af en nødvendig ortodontisk forbehandling, er patienter, der ud fra en risikovurdering også tidligere har skullet tilbydes behandling. 19.4 Variation i visitation til ortodontisk behandling (gråzone) Undersøgelser har de senere år påvist en stor variation i tandreguleringsniveauet kommunerne imellem fra 12 % til 50 %. Spredningen er specielt et problem i mindre kommuner, medens større kommuner med egne (ortodonti-)klinikker placerer sig tættere omkring landsgennemsnittet, jf. fig.1 og 2. Det er underudvalgets opfattelse at spredningen primært kan relateres til kalibreringsmæssige forhold. Det kan dog ikke udelukkes, at variationer i de enkelte kommuners tandreguleringsservice (høj som lav) kan skyldes lokale biologiske forhold eller er fastlagt med accept fra det politiske niveau, og derfor delvis er en konsekvens af det kommunale selvstyre. Almindeligvis vil der i forbindelse med visitering til ortodontisk behandling i en given børnepopulation være en gruppe af patienter, for hvem det gælder, at det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt der skal udføres behandling eller ej. Underudvalgets specialtandlæger er af den opfattelse, at det ikke på videnskabelig basis er muligt at opstille en egentlig ”facitliste” med hensyn til tilbud om eller afslag på behandling. Udvælgelse til tandregulering baseres for den enkelte specialtandlæge på en faglig vurdering i henhold til de retningslinier, som er fastlagt af Sundhedsstyrelsen (vurdering af risiko). De eksisterende regler giver imidlertid anledning til tolkningsmuligheder, når risikokriterierne bringes i anvendelse, og i praksis er der tale om, at Tandplejens struktur og organisation 127
den enkelte visitators erfaringsområde vil afspejle variabiliteten (gråzoneintervallet). Antal børn pr årgang 1999 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Alle kommuner uden 4 store 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% Ortoprocent 15 årige gennemsnit af 1994-2001 Fig 1: Sammenhæng mellem årgangsbredde af 15 årige og tandreguleringsprocent i den enkelte kommune. København, Århus, Ålborg og Odense kommuner indgår ikke i materialet. Figuren lånt fra specialtandlæge Carsten Christensen, Odense. Ant al bør n pr årg an g 350 300 250 200 150 100 50 Praksiskommuner gennemsnit 0 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% Ortoprocent 15 årige Fig 2:. Sammenhæng mellem årgangsbredde af 15 årige og tandreguleringsprocent i praksiskommuner. Figuren lånt fra specialtandlæge Carsten Christensen, Odense. Tandplejens struktur og organisation 128
Page 1 and 2:
TANDPLEJENS 2004 STRUKTUR OG ORGANI
Page 3 and 4:
Tandplejens struktur og organisatio
Page 5 and 6:
5.4 Klinikassistenter 37 6 Tandplej
Page 7 and 8:
12.4.1.1 Lov om tandlæger, lov om
Page 9 and 10:
Forord Sundhedsstyrelsen opstillede
Page 11 and 12:
Med udgangspunkt i de af WHO opstil
Page 13 and 14:
1 Kommissorium for Tandplejens Stru
Page 15 and 16:
3 Medlemmer TANDPLEJENS STRUKTURUDV
Page 17 and 18:
DESKRIPTIV DEL Tandplejens struktur
Page 19 and 20:
pleje i privat tandlægepraksis eft
Page 21 and 22:
6000 5500 5000 4500 4000 3500 3000
Page 23 and 24:
Der har ikke hidtil været hjemmel
Page 25 and 26:
For voksne, der modtager støtte ti
Page 27 and 28:
Amtsrådet yder derudover et særli
Page 29 and 30:
Baseret på tal fra Dansk Tandlæge
Page 31 and 32:
Det gennemsnitlige antal patienter
Page 33 and 34:
former som samarbejdscirkler og kva
Page 35 and 36:
Øvrigt militært personel har adga
Page 37 and 38:
5.2 Tandplejere Lovgrundlag: Tandpl
Page 39 and 40:
6 Tandplejens indhold 6.1 Tandpleje
Page 41 and 42:
har indikation for behandling af af
Page 43 and 44:
6.1.5 Amtsspecialtandpleje Amtsspec
Page 45 and 46:
6.4 Tandpleje i privat specialtandl
Page 47 and 48:
100% 80% 60% 40% 20% 0% Kariesfrie
Page 49 and 50:
Der er sket et fald i den gennemsni
Page 51 and 52:
D-S 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1
Page 53 and 54:
% Den samme tendens til spredning a
Page 55 and 56:
55 50 45 40 35 % 30 25 20 15 10 Kbh
Page 57 and 58:
8 Udviklingstendenser I 1981 opstil
Page 59 and 60:
8.4 Tandplejeydelser i henhold til
Page 61 and 62:
Som det anføres i Prognoserapporte
Page 63 and 64:
PROBLEMFORMULERING Tandplejens stru
Page 65 and 66:
Desuden er det afgørende, at styri
Page 67 and 68:
Tværfaglighed i tandplejen opnås
Page 69 and 70:
11 Fremtidige rammer for tandplejen
Page 71 and 72:
plejere og klinikassistenter, som d
Page 73 and 74:
Amtsspecialtandplejen er i dag de f
Page 75 and 76:
fastlæggelse af såvel rammeunders
Page 77 and 78: Spørgsmålet vedrørende sammenhæ
Page 79 and 80: 12.1 Udvekslingsmodeller Det forhol
Page 81 and 82: ligt vil organisationerne også kom
Page 83 and 84: agnostik og mellem- og højteknolog
Page 85 and 86: og hvor stor en procentdel der skal
Page 87 and 88: Ifølge Overenskomstunderudvalgets
Page 89 and 90: 13 Tandreguleringsområdet (ortodon
Page 91 and 92: med fælles økonomi og henvisnings
Page 93 and 94: UDFORDRINGER Tandplejens struktur o
Page 95 and 96: Ikke mindst for patienter med et ko
Page 97 and 98: REFERENCER Tandplejens struktur og
Page 99 and 100: Bekendtgørelse nr. 119 af 17. mart
Page 101 and 102: UNDERUDVALGENES REDEGØRELSER Tandp
Page 103 and 104: tages at ske en reduktion af risiko
Page 105 and 106: 17.3 Rammeundersøgelsesintervaller
Page 107 and 108: største behandlings-behov samtidig
Page 109 and 110: Dvs., at befolkningsunderlaget pr.
Page 111 and 112: Petersen PE, Torres AM. Preventive
Page 113 and 114: 18 Overenskomstunderudvalgets redeg
Page 115 and 116: telse af tandplejernes ressourcer s
Page 117 and 118: virksomhed 77 . Det fremgår heraf,
Page 119 and 120: en konsensus om, at behandling bør
Page 121 and 122: nemsnitsbefolkningens. Hvis det sam
Page 123 and 124: • At der er en risiko for, at en
Page 125 and 126: 19 ORTO-underudvalgets redegørelse
Page 127: stillingsfejlenes alvorlighed svare
Page 131 and 132: 19.6 Risici for skader mv., der vil
Page 133 and 134: tandreguleringsbudget. Derfor bør
Page 135 and 136: Dybt bid Nogle undersøgelser har v
Page 137 and 138: Ingervall B, Egermark Eriksson I. F
Page 139 and 140: 19.10 Bilag 2. Kriterier for udvæl
Page 141: Præmolarer, i samarbejde med amtss
show all

Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?