Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

liggøre omrokering og overflytning af arbejdskraft til de klinikker eller enheder,
hvor den mangler.
I Intervalunderudvalgets redegørelse (Kapitel 17) er der gjort rede for en række
overvejelser vedrørende undersøgelsesintervaller, arbejdstilrettelæggelse, teamsammensætning
og patientunderlagets størrelse.
Vedrørende undersøgelsesintervaller er det præciseret, at baggrunden for at indkalde
til og foretage regelmæssig undersøgelse – uanset i hvilket regi tandplejen tilbydes
- skal være at danne baggrund for diagnostik, behandlingsplanlægning og dermed
intervention og / eller behandling. Denne betragtning er grundlæggende og betydningsfuld
både i relation til det enkelte individs sundhed, men også ud fra en
ressourcemæssig betragtning. Ved at foretage undersøgelser med en hyppighed, der
ikke er begrundet i det kendskab, vi har til tandsygdommenes udvikling, men måske
snarere til traditioner og administrative forhold, nås dette mål ikke. Undersøgelsesintervallerne
må således begrundes i den faglige viden, der til enhver tid eksistere
om orale sygdommes naturhistorie, her primært karies og parodontale lidelser.
Arbejdstilrettelæggelsen og teamsammensætningen skal tilpasses de enkelte personalekategoriers
muligheder for at udnytte deres kompetencer bedst. Den samlede
ressourceanvendelse på personalesiden skal korrespondere med befolkningens
tandplejebehov, uden at der finder hverken over- eller underbehandling sted, eller
for få eller for mange undersøgelsesydelser og kontroller.
Fastlæggelse af patientunderlagets størrelse må primært baseres på populationens
samlede tandplejebehov, med hovedvægten på de hyppigste orale sygdomme (især
karies og marginal parodontitis).
For de populationer, der i overvejende grad består af risikopatienter, vil behandlings-
og undersøgelses-/ kontrolbyrden være større end i en population overvejende
bestående af raske individer. For nogle risikopopulationer skal der varetages såvel
vanskelige behandlingsopgaver med behov for mellem- og højteknologiske
kompetencer som hyppige undersøgelser, kontrol- og forebyggelsesopgaver.
Derimod skal der for en population af børn og unge, hos hvem tandsygdomsforekomsten
i dag er begrænset, men også polariseret, i mindre omfang varetages
egentlige behandlingsopgaver, der kræver tandlægelig kompetence.
Tandplejebehovet i en lavrisikopopulation tilgodeses med fordel af personale med
lavt kompetenceniveau, hvorimod en højrisikopopulation har behov for kompetencer
på alle teknologiniveauer. Intervalunderudvalgets redegørelse har opstillet
normtal vedrørende undersøgelsesintervaller, teamsammensætning og befolkningsunderlag
pr. minimumsteam.
Underudvalget angiver, at der i et tandplejeteam bør indgå såvel tandlæger, tandplejere
som klinikassistenter, men at den konkrete sammensætning og opgavefordeling
bør tilpasses de lokale sundhedsmæssige, geografiske og personalemæssige
vilkår.
Underudvalget præciserer endvidere, at det med den nuværende personalekapacitet
inden for tandplejen ikke er muligt at foretage en så radikal opnormering af tand-
Tandplejens struktur og organisation 69