David S. Hansen Bacheloropgave HA- 6 Semester 2010 SAS ... - VBN

More documents

Recommendations

Info

Gruppe nr. 9 Bachelorprojekt, HA- 6 semester. 01-12-2010 SAS som servicevirksomhed rejser på ruter, hvor det ikke er profitabelt at oprette endnu en rute. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt dette kan anses som traditionelle scale of economies fordele 40 . 7.5 Intern rivalisering Luftfarten er en branche præget af mange udbydere og meget ensartede produkter, dette betyder at der er stor rivalisering mellem aktørerne i branchen 41 . Inden liberaliseringen af luftfarten var der få og store operatører på markedet hvilket gjorde at der var en lav grad af rivalisering især på indenrigstrafik. Efter liberaliseringen er antallet af operatører steget markant og samtidig fik de eksisterende operatører nu også bedre adgang til hinandens hjemmemarkeder, hvilket har resulteret i en stærk rivalisering i branchen. Et af de områder luftfartsbranchen er kendt for, er medarbejderes sammenhold og organisering i fagforbund. Det kan derfor være besværligt for luftfartselskaber at forhandle løn og vilkår med personalet. Især piloter har i SAS været meget omkostningstunge i forhold til andre virksomheder, men generelt er situationen med højt betalt personale, kendt på tværs af landegrænser dog især i de ældre luftfartselskaber. SAS har forpligtiget sig til at overholde kvoter for hvor mange med skandinavisk baggrund, der skal være ansat indenfor kabinepersonalet. Det har tidligere betydet at den høje gennemsnitsløn der er i de skandinaviske lande, har gjort kabinepersonalet mere omkostningstungt for SAS end for konkurrenterne. SAS har gennem flere omgange og senest i Core SAS arbejdet på at udligne denne forskel og med de besparelser der er opnået i personaleudgifter må det antages at SAS er nået langt. Det må dog stadig forventes at personalet hos SAS, har højere lønninger end hos de fleste konkurrenter. Som nævnt i sidste afsnit formede en række af de eksisterende netværksselskaber alliancer som modtræk til den øgede konkurrence. Disse alliancer betyder at der mellem alliancens medlemmer er mindre rivalisering og en mere effektiv udnyttelse af rutenetværk er mulig. For at give et mere komplet billede af branchen vil SAS konkurrencevilkår blive præsenteret i forhold til henholdsvis lavprisselskaber og andre netværksoperatører. 7.5.1 Lavprisselskaber Som tidligere nævnt er lavprisselskaberne et fænomen der er dukket op i Europa efter liberaliseringen. Lavprisselskaberne opererer efter punkt til punkt princippet for at holde omkostninger nede og mindske tiden fly tilbringer på jorden hvor de ikke genererer omsætning. Lavprisselskaberne arbejder gennem hele deres værdikæde med at holde udgifter så lave som overhovedet muligt for at kunne tilbyde så billige rejser som muligt. En af metoderne til at holde udgifterne nede er at standardisere, hvilket betyder at der kun er 40 Airlines Industry Profile: Global, s.15 41 Airlines Industry Profile: Global, s.17 28
Gruppe nr. 9 Bachelorprojekt, HA- 6 semester. 01-12-2010 SAS som servicevirksomhed en type sæder i flyene og dermed kun er én type billet. Lavprisselskaberne arbejder også bevidst med en standardiseret flyflåde af flere årsager. Det gør billetsystemerne simplere og vigtigere endnu betyder det at personalet er uddannet til at flyve hele flyflåden, denne fleksibilitet er en eksempelvis SAS har savnet i flere tilfælde 42 . Som resultat af standardiseringen, har lavpris ikke sæder der henvender sig til businessclass segmentet. Derfor koncentrer lavprisselskaberne sig om at tilbyde one-way billetter så billigt som muligt da privat segmentet indenfor luftfart er væsentligt mere priselastisk end business-segmentet 43 . Det private segment har gode muligheder for at sammenligne priser luftfartsselskaberne imellem og det anses som omkostningsfrit for kunden at vælge den ene operatør frem for den anden hvilket gør det endnu vigtigere at holde priserne nede 44 . En af de parametre lavprisselskaber derfor lægger vægt på er at fylde deres fly op for at kunne holde priserne nede. Som det kan ses i tabel 3 nedenfor kan lavprisselskaberne med undtagelse af Cimber-Sterling også vise bedre load factor resultater end eksempelvis SAS. Et af svarene til at Cimber-Sterling ikke fremviser en højere load factor, hænger sammen med at det oprindelige Cimber selskab er bygget op som et regionalt selskab, med speciale i korte ruter, hvor udgifterne holdes nede ved at anvende små fly og have mange flyvninger mellem regionale lufthavne, som ikke kræver så store lufthavnsafgifter som internationale lufthavne. Det er dog værd at lægge mærke til at SAS og Cimber- Sterling, der repræsenterer de laveste load factorer, af de udvalgte selskaber, også er de flyselskaber der ikke har vist overskud i 2009 og efter deres foreløbige resultater at dømme, heller ikke kommer til det i 2010 45 . Tabel 3 SAS Norweigan Easyjet Ryan Air Cimber-Sterling Load Factor 74,7% 79% 87,1% 82% 64% Væst i Load Factor 3,4% 1% 1,4% 0% 0% Som tidligere nævnt er SAS en klassisk netværksoperatør med København som hovedknudepunkt for både danske, skandinaviske og internationale afgange. At sammenligne et netværksselskab og lavprisselskabs load factor tjener primært formålet at påvise, at markedsforholdene ikke umuliggør at fylde fly mere op end det i øjeblikket er tilfældet for SAS. Lavprisselskaberne har dog fordele når det kommer til at have en højere load factor end netværksselskaberne, både i form af bedre tilpasningsmuligheder i rutenetværket 42 Nordjyske d.01-09-2010. SAS bruger kæmpe fly i Europa 43 Cowi 2004; luftfarten i skandinavien s. 111 44 Airlines Industry Profile: Global, s.17 45 Business.dk 04-11-2010; SAS presses af konkurrenternes bundlinjer 29
Page 1 and 2: Gruppe nr. 9 Bachelorprojekt, HA- 6
Page 27: Gruppe nr. 9 Bachelorprojekt, HA- 6
Page 47: Gruppe nr. 9 Bachelorprojekt, HA- 6

David S. Hansen Bacheloropgave HA- 6 Semester 2010 SAS ... - VBN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?