Rapporter - University College Lillebælt

More documents

Recommendations

Info

gagerede og livlige . Men vi bør i højere grad skabe læringsmiljøer, som tilgodeser drenge, og hvor de i højere grad får medbestemmelse og større ansvar . Drengene på Nordfyn har gennem deres stemmer gjort opmærksom på deres empowerment 43 og givet os professionelle noget at tænke over i forhold til vores praksis . 1.6 Kursusforløbet Inkluderende læringsmiljøer – også for drenge Der deltog i alt 15 lærere fordelt med 5 lærere fra hver af de tre skoler . Kurset forløb med én dag på hver skole Formål: • Med udgangspunkt i den enkelte skole/afdeling at videreudvikle skolens inklusionskultur • At fremme fælles tænkning og fælles sprog om inklusionsarbejdet med fokus på drenge og køn • At udvikle fælles redskaber og metode til at iværksætte inklusionsfremmende foranstaltninger i forhold til køn Varighed og arbejdsform • Kurset forløb over 3 dage . kl . 9 .00 – 15 .00 • Arbejdsform var aktionslæring med oplæg, refleksionsøvelser, gruppearbejde • Der var opgaver mellem kursusdagene . Bl .a . videooptagelse og analyse af egen undervisning og arbejde med eget fokusområde til praksis (eksperiment) på egen skole . Indholdet på kursusdagene var: Kursusdag 1 • Præsentation af undersøgelsen på de tre skoler • Nyere forskning om køn • Fremadrettet tiltag omkring egen undervisning . Reflekterende processer på tværs af skolerne 4 Sundhedsstyrelsens definition: Element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed side 16 Kursusdag 2 • Kønsopfattelser og kønskulturen på egen skole • Egen kønnede undervisning . Reflekterende processer på tværs af skolerne . • Hver lærer formulerer eget eksperiment . Hvad vil jeg undersøge til næste gang? • Fokusområde i forhold til egen undervisning . Videooptagelse af egen undervisning . Kursusdag 3 • Vidensdeling . Fremlæggelse og refleksioner af egen undersøgelse og erfaringer med arbejdet med fokusområde i praksis på det individuelle og organisatorisk plan • Arbejde i grupper med eget udvalgt arbejdsområde og forslag til forandringer . • Fremlæggelser • Planer for fremtiden . Reflekterende processer • Planlægning af supervisionsforløb • Evaluering af kursusforløbet
KAPITEL 2 Drenge mistrives i folkeskolen Alle empiriske undersøgelser er mere eller mindre begrænsede i deres gyldighed . Dels er de som oftest begrænsede til bestemte geografiske områder, og dels er de med tiden udsat for forældelse . Efter 5 år er undersøgelser kun anvendelige som dokumentarisk materiale, dvs . som mere eller mindre inspirerende læsestof, og de kan ikke længere bruges til at belyse de forhold, som de i sin tid undersøgte . Endvidere kan en undersøgelse påvirke de forhold, som den undersøger . Eksempelvis er det jo netop meningen, at undersøgelsen af drengenes opfattelse af skoleundervisningen på Nordfyn skal påvirke undervisningen således, at der om 5 år undervises på en anden måde end tilfældet er i dag, og dermed er undersøgelsen blevet forældet . Derudover sker der jo løbende forandringer i den sociale virkelighed, som gøres til genstand for undersøgelser . I princippet er vi (bør vi være) åbne over for kritik og lægge særlig vægt på de dele af en undersøgelse, som ikke stemmer overens med Nordfyns-undersøgelsen . Vi er imidlertid ikke stødt på væsentlige uoverensstemmelser, og når vi inddrager andre undersøgelser, er det for at udvide perspektivet og få dækket de områder, som er relevante at hæfte sig ved i forhold til Nordfynsundersøgelsen, men som undersøgelsen ikke har fokuseret på . Det kan f .eks . dreje sig om forskellen mellem drenge og pigers evne til at læse . Vi inddrager teorier og undersøgelser også uden for Danmarks grænser, idet vi satser på, at et udvidet perspektiv vil udvikle flere idéer og metoder til forandring af undervisningen . For at tydeliggøre relevansen af den kønsspecifikke synsvinkel vil vi referere til nogle undersøgelser og igangværende projekter . A . I august 2012 havde radioprogrammet: ”Den sociale udfordring” (i DR P1) to udsendelser som omhandlede drenges forhold i folkeskolen . Den 7 .august: ”Ny pædagogik til raske drenge” . Et interview med Nicolai Moltke-Leth, som er ansat af ”Løkke-fonden” til at udvikle en pædagogik for de drenge, som har fået et fagligt efterslæb . Der fokuseres på drenge og deres personlige kompetencer . At udvikle elevers personlige kompetencer er for øjeblikket ikke et lovkrav, men ikke desto mindre er det en afgørende vigtig kompetence at have fokus på . Eleverne skal udvikle et personligt lederskab . De skal med andre ord indsættes som direktører i deres eget liv og få øjnene op for egne evner og muligheder . Det drejer sig om at finde en pædagogisk løsning og ikke stille en diagnose med henvisning til behandling . Nicolai Moltke-Leth arbejder i den forbindelse med træningslejre af 3 ugers varighed . Den 22 . august: ”Drengene mistrives” . Et interview med Vibeke Vogelius, som er souschef for PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) i Silkeborg . 7 kommuner i Midtjylland og 70 folkeskolelærere er i færd med at udvikle en pædagogik, som kan afhjælpe drengenes mistrivsel . Det drejer sig blandt andet om at finde frem til mulighederne for at bygge på drengenes lystprincip . Lystprincippet er i sig selv utilstrækkeligt, for drengene skal som alle andre mennesker lære at tage udfordringer på sig, men der skal være en god balance mellem de krav, som vi stiller til de drenge, der er i faglige vanskeligheder, og de muligheder, som drengene har for at opfylde disse krav . 70% af eleverne i specialklasser er drenge . Når drenge ikke har succes i skolen, opgiver de skolen og søger andre miljøer med alternative kriterier for anerkendelse . Piger har tilsyneladende lettere ved at modtage kritik og forbedre deres præstation . B . I bogen ”Drengene efter pigerne” (Dafolo, 2011) referer Ulla Sjørup en række undersøgelser af drengenes faglige efterslæb i folkeskolen og udvikler nogle muligheder for at forbedre drenges skolegang . I 2007 havde 27% af danske folkeskoleelever modtaget specialundervisning i kortere eller længere tid . 2 ud af 3 elever var drenge . Drengene får gennemgående dårligere karakterer end pigerne . Ulla Sjørup refererer også til en undersøgelse, som viser, at drengene får bedre karakterer i en given skriftlig opgave, hvis den lærer, der retter opgaven, ikke kender navnet på den elev, som har skrevet opgaven . Dvs . at de involverede lærere havde en forestilling eller en fordom om, at drengene var dårligere og skulle straffes hårdere for evt . fejl i opgaven . Når lærerne kunne se, om det var en dreng eller pige, der havde skrevet opgaven, faldt drengenes karakterer . Vi kan her konstatere et eksempel på stereotype kønsforestillinger, dvs . udbredte og uvidenskabelige forestillinger, som i høj grad er knyttet til lærerens egne fordomme frem for at forholde sig til de faktiske realiteter . C . Søndag den 7 . april kunne man i Jyllands-Posten læse artiklen: ”På skolen i Brymore er idolet en ko” . Artiklen beskriver skolens aktiviteter og elever, som er mellem 13 og 17 år . Flere og flere skoler i Storbritannien får landbrugsaktiviteter knyttet til side 17
Page 1: UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inklu
Page 4 and 5: 4 .10 Hjælp under gruppearbejde og
Page 6 and 7: Indledning ”Vi kan se, at drengen
Page 8 and 9: KAPITEL 1 Hvad sagde drengene? Unde
Page 10 and 11: for at opretholde en afslappet stem
Page 12 and 13: føle sig forkert . En anerkendende
Page 14 and 15: ”Vi skal turde sadle om, når der
Page 18 and 19: skolen for at give undervisningen e
Page 20 and 21: med i den almindelige undervisning,
Page 22 and 23: Ved at tage udgangspunkt i inddrage
Page 24 and 25: I artiklen Undervisere, Lyngskær 2
Page 26 and 27: lærer og elev, lærerens evne til
Page 28 and 29: en solidaritet, og individet opnår
Page 30 and 31: 3.5 Forældresamarbejde En inkluder
Page 32 and 33: 145 (Note 5) side 32 Kendt af andre
Page 34 and 35: Men for at læreren kan undervise i
Page 36 and 37: Inden mødet er der sendt en dagsor
Page 38 and 39: Rammesætning for den reflekterende
Page 40 and 41: med at udvikle lærerfællesskabets
Page 42 and 43: 4.5 Tipskupon - et evalueringsredsk
Page 44 and 45: side 44
Page 46 and 47: 4.8 Elevens selvevaluering Vurderin
Page 48 and 49: side 48
Page 50 and 51: side 50 • Bevægelse • Hvordan
Page 52 and 53: Sanseøvelse 2 A har lukkede øjne
Page 54 and 55: 4.18 Cooperativ Learning i praksis
Page 56 and 57: gen stammer fra Karl R . Popper (19
Page 58 and 59: om kønsforskelle . Børn danner de
Page 60 and 61: På vej mod selverkendelse ”Kvind
Page 62 and 63: fantasi og får tillid til egne mul
Page 64 and 65: og at folkeskolen i Danmark er mege
Page 66 and 67:
Trekantens samspil mellem idéer, v
Page 68 and 69:
Rapporter og undersøgelser Danske
Page 70 and 71:
Supplerende læsning Aktionslæring
Page 72 and 73:
Hvad laver drengene? Laver du det s
Page 74:
Bliver det udfordret i skolen? Er d
show all

Rapporter - University College Lillebælt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?