Rapporter - University College Lillebælt

KAPITEL 4
Metoder til forandring
Vi lever i omgivelser, som forandrer sig i et stigende tempo, og i
et eller andet omfang forandrer mennesket sig gennem de ændrede
betingelser . Hvordan opretholdes fællesskaber, og hvordan
skal mennesket forholde sig til de uophørlige forandringer? Siden
år 1900 har stort set alle sociologer forholdt sig til den problemstilling
. 16 1
Inden sociologerne forsøgte at belyse samfundsudviklingen
videnskabeligt, havde teoretikere i løbet af 1800-tallet sat fokus
på udvikling. Charles Darwin (1809 -1882) og Karl Marx (1818 –
1883) bidrog hver på deres måde til at kaste lys over udviklingen .
Mens Darwin koncentrerede sig om udviklingen af biologiske
arter, undersøgte Marx de muligheder, som mennesket har i
forhold til den historiske udvikling . Mennesket har indflydelse på
historiens gang, og det drejede sig om at få afklaret, hvordan vi
kan påvirke de historisk betingede levevilkår . Marx tænkte i de
store perspektiver . Han satsede på at forandre verdenshistorien,
hvilket må siges at være en krævende og ambitiøs opgave .
Vi lever og teoretiserer stadig i et forandringsperspektiv, men vi
afgrænser vores forandringsprocesser til overskuelige områder .
Ofte kan det være en fordel at se en problemstilling i en større
sammenhæng, men når vi forsøger at forandre en praksis, er
det absolut nødvendigt at begrænse sig til mindre områder af
en given praksis . Aktionslæring er netop et forsøg på at udvikle
en forandringspraksis, som lader sig gennemføre inden for en
overskuelig tidshorisont og med begrænsede ressourcer . Som et
eksempel på de små, men betydningsfulde forandringer, kan vi
referere til avisartiklen: ”Hygiejne og hilsner skal bryde social arv”,
Information 9 . marts, 2012 . Artiklen indledes med følgende:
”Læreren møder 10 minutter før børnene i børnehaveklassen . Står
ved indgangen og siger goddag til hvert enkelt barn og giver dem
hånden, når de kommer ind i klassen. Man hilser på hinanden alle
sammen, og læreren laver en fælles gennemgang af dagens forløb i
skolen.
16 Jf . eksempelvis artiklen: ”Den moderne sociologis gennembrud” af Gorm Harste
. Artiklen er offentliggjort i bogen ”Modernitetens verden” Red . Ole Høiris
og Thomas Ledet . Aarhus universitetsforlag, 2009 .
Det er små tiltag som disse i form af anerkendende pædagogik, der
er sat i system og kombineret med samtaler og opfølgning på hvert
enkelt barn fra de voksnes side, som kan være med til at bryde børns
negative sociale arv.”
I det følgende vil vi kort gennemgå nogle metoder til at skabe
forandringer i den daglige undervisnings-praksis . Formålet med
de efterfølgende metoder er at give nogle bud på metoder i et
involverende,
anerkendende og respektfuldt perspektiv .
4.1 Forældremøde i et involveringsperspektiv
I forhold til at gøre en god indsats for barnet i skolen må vi som
professionelle reflektere over egen kommunikation og samarbejdsformen
med forældrene . Når vi mødes, er det de professionelle,
der har ansvaret for mødets afvikling, og at mødet foregår i
et anerkendende og involverende perspektiv . Der
sendes en dagsorden til forældrene, hvor der redegøres for, hvad
der skal tales om . Hvad er udfordringen?
Forældrene bedes inden mødet nedskrive - gerne i samarbejde
med barnet - alle barnets potentialer, der kommer frem derhjemme
. Hvad går godt? Hvornår trives barnet? Hvilke fællesskaber
indgår barnet i? Hvordan oplever barnet sine deltagelsesmuligheder
i fællesskaber? Forældrene har således mulighed for at reflektere
over deres oplevelser med barnet, tale med barnet og forberede
sig til mødet .
Lærerfællesskaber/teamet laver ligeledes en liste over hvad, de
oplever som elevens ressourcer . Lærerne kan eventuelt lave et
interview med eleven om elevens ønsker og drømme for fremtiden,
og forældrene får mulighed for at læse/høre interviewet
inden mødet .
Et eksempel på et forældremøde i et involveringsperspektiv .
side 35