Rapporter - University College Lillebælt
Rapporter - University College Lillebælt
Rapporter - University College Lillebælt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Inden mødet er der sendt en dagsorden til forældrene .<br />
Måden man placerer sig omkring bordet på, fortæller noget<br />
om magtforholdet . Derfor skal placeringen overvejes, så forældrene<br />
ikke oplever, at forholdet er dem (lærerne) og os .<br />
1 . Velkomst, introduktion til mødet .<br />
Rammesætningen klargøres . Tidsramme, roller og målsætning<br />
2 . Forældre og lærere fremlægger hver deres oplevelse af<br />
barnets ressourcer og deltagelsesbetingelser . Hvis eleven<br />
deltager, hvad der ofte er en god ide, fremlægger eleven<br />
sine kompetencer og deltagelsesbetingelser og muligheder<br />
i fællesskaber<br />
3 . Herefter drøftes i fællesskab/ brainstorm, hvordan der<br />
kan trækkes på disse ressourcer i forhold til elevens<br />
vanskeligheder . Nye handlemuligheder drøftes:<br />
• Hvad kan lærerne ændre på/ gøre anderledes?<br />
• Hvad kan forældrene ændre på/ gøre anderledes?<br />
• Hvad kan eleven ændre på / gøre anderledes?<br />
4 . Der laves aftaler / handleplan for den næste periode .<br />
• Hvad gør lærerne?<br />
• Hvad gør forældrene?<br />
• Hvad gør eleven?<br />
• Der aftales et nyt møde<br />
Undervejs i forløbet kan der spørges ind til, om der er<br />
noget forældrene ønsker hjælp til .<br />
5 . Evaluering af mødet<br />
• Forældre, lærere og elev nævner et par positive ting<br />
ved mødet .<br />
• Eventuelt næves én ting som var svært under mødet .<br />
4.2 Et eksempel på brug af aktionslæringsmetoden<br />
I det følgende viser vi en måde at arbejde med aktionslæring på<br />
i en skolefritidsordning (SFO) . Aktionslæring er en metode, der<br />
lægger op til et respektfuldt samarbejde om udvikling af praksis,<br />
hvor man er nysgerrig på egen praksis, åben for at kolleger<br />
observerer undervisningen og efterfølgende har reflekterende<br />
processer i fællesskab .<br />
Udviklingsforløbets indhold var Kommunikation i hverdagen – fælles<br />
fodslaw.<br />
side 36<br />
Rammerne for udviklingsforløbet var 4 udviklingsdage med<br />
ekstern konsulent .<br />
Medarbejderne arbejdede med eksperimenter i egen praksis<br />
mellem udviklingsdagene . Første udviklingsdag var indholdet på<br />
oplæggene ”Anerkendelse og Aktiv lytning” .<br />
Fase 1: Efter det første oplæg beskrev grupperne forskellige<br />
problemstillinger og formulerede et eksperiment og planlagde<br />
forløbet for eksperimentet .<br />
1 . Formulering af problemstilling<br />
2 . Iværksættelse af eksperimenter (aktioner)<br />
3 . Observation af eksperimenter (aktioner)<br />
4 . Planlægningsmøde<br />
5 . Bearbejdning af erfaringer<br />
Én af gruppernes problemformulering lød:<br />
”Vi er for sure og siger for meget nej til børnene i dagligdagen i<br />
SFO´en . Derfor hed deres eksperiment:<br />
Vi vil sige mindre ”nej”! – og hvis vi siger nej, skal børnene have en<br />
begrundelse.<br />
”Brug benene” – Med udsagnet ”brug benene” besluttede medarbejderne,<br />
at de ikke ville råbe i lokalet, men i stedet gå hen til det<br />
barn, de ønskede at tale med, så de kom i øjenhøjde .<br />
Fase 2 og 3: Herefter var der perioder med iværksættelse af<br />
eksperimenter i praksis og observation af eksperimenterne .<br />
Fase 4. Planlægningsmøde i gruppen. SMTTE-modellen som processtyringsredskab.<br />
171<br />
Når teamet/ gruppen skal i gang med at arbejde med aktionslæring,<br />
ligger planlægningsmødet som fase 2, men når gruppen<br />
har lavet eksperimenter ligger planlægningsmøderne og de reflekterende<br />
processer i fase 4 .<br />
Sammenhæng<br />
• Hvor er vi, og hvad vil vi gøre noget ved?<br />
• Beskriv, præciser og begrund en problemstilling<br />
Mål<br />
• Hvad vil vi konkret opnå?<br />
• Formuler en hypotese<br />
17 UCL aktionslæringsmodel . Udarbejdet af Karen Stougaard og Lis Rahbek, UCL
Change language