Rapporter - University College Lillebælt

KAPITEL 2
Drenge mistrives i folkeskolen
Alle empiriske undersøgelser er mere eller mindre begrænsede i
deres gyldighed . Dels er de som oftest begrænsede til bestemte
geografiske områder, og dels er de med tiden udsat for forældelse
. Efter 5 år er undersøgelser kun anvendelige som dokumentarisk
materiale, dvs . som mere eller mindre inspirerende læsestof,
og de kan ikke længere bruges til at belyse de forhold, som de
i sin tid undersøgte . Endvidere kan en undersøgelse påvirke
de forhold, som den undersøger . Eksempelvis er det jo netop
meningen, at undersøgelsen af drengenes opfattelse af skoleundervisningen
på Nordfyn skal påvirke undervisningen således, at
der om 5 år undervises på en anden måde end tilfældet er i dag,
og dermed er undersøgelsen blevet forældet . Derudover sker
der jo løbende forandringer i den sociale virkelighed, som gøres
til genstand for undersøgelser .
I princippet er vi (bør vi være) åbne over for kritik og lægge
særlig vægt på de dele af en undersøgelse, som ikke stemmer
overens med Nordfyns-undersøgelsen . Vi er imidlertid ikke stødt
på væsentlige uoverensstemmelser, og når vi inddrager andre
undersøgelser, er det for at udvide perspektivet og få dækket de
områder, som er relevante at hæfte sig ved i forhold til Nordfynsundersøgelsen,
men som undersøgelsen ikke har fokuseret på .
Det kan f .eks . dreje sig om forskellen mellem drenge og pigers
evne til at læse . Vi inddrager teorier og undersøgelser også uden
for Danmarks grænser, idet vi satser på, at et udvidet perspektiv
vil udvikle flere idéer og metoder til forandring af undervisningen .
For at tydeliggøre relevansen af den kønsspecifikke synsvinkel vil
vi referere til nogle undersøgelser og igangværende projekter .
A . I august 2012 havde radioprogrammet: ”Den sociale udfordring”
(i DR P1) to udsendelser som omhandlede drenges
forhold i folkeskolen .
Den 7 .august: ”Ny pædagogik til raske drenge” . Et interview
med Nicolai Moltke-Leth, som er ansat af ”Løkke-fonden”
til at udvikle en pædagogik for de drenge, som har fået et
fagligt efterslæb . Der fokuseres på drenge og deres personlige
kompetencer . At udvikle elevers personlige kompetencer er
for øjeblikket ikke et lovkrav, men ikke desto mindre er det
en afgørende vigtig kompetence at have fokus på . Eleverne
skal udvikle et personligt lederskab . De skal med andre ord
indsættes som direktører i deres eget liv og få øjnene op
for egne evner og muligheder . Det drejer sig om at finde en
pædagogisk løsning og ikke stille en diagnose med henvisning
til behandling . Nicolai Moltke-Leth arbejder i den forbindelse
med træningslejre af 3 ugers varighed .
Den 22 . august: ”Drengene mistrives” . Et interview med
Vibeke Vogelius, som er souschef for PPR (Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning) i Silkeborg . 7 kommuner i Midtjylland og 70
folkeskolelærere er i færd med at udvikle en pædagogik, som
kan afhjælpe drengenes mistrivsel . Det drejer sig blandt andet
om at finde frem til mulighederne for at bygge på drengenes
lystprincip . Lystprincippet er i sig selv utilstrækkeligt, for drengene
skal som alle andre mennesker lære at tage udfordringer
på sig, men der skal være en god balance mellem de krav, som
vi stiller til de drenge, der er i faglige vanskeligheder, og de
muligheder, som drengene har for at opfylde disse krav . 70%
af eleverne i specialklasser er drenge . Når drenge ikke har
succes i skolen, opgiver de skolen og søger andre miljøer med
alternative kriterier for anerkendelse . Piger har tilsyneladende
lettere ved at modtage kritik og forbedre deres præstation .
B . I bogen ”Drengene efter pigerne” (Dafolo, 2011) referer Ulla
Sjørup en række undersøgelser af drengenes faglige efterslæb i
folkeskolen og udvikler nogle muligheder for at forbedre drenges
skolegang . I 2007 havde 27% af danske folkeskoleelever
modtaget specialundervisning i kortere eller længere tid . 2 ud
af 3 elever var drenge . Drengene får gennemgående dårligere
karakterer end pigerne .
Ulla Sjørup refererer også til en undersøgelse, som viser, at
drengene får bedre karakterer i en given skriftlig opgave, hvis
den lærer, der retter opgaven, ikke kender navnet på den elev,
som har skrevet opgaven . Dvs . at de involverede lærere havde
en forestilling eller en fordom om, at drengene var dårligere
og skulle straffes hårdere for evt . fejl i opgaven . Når lærerne
kunne se, om det var en dreng eller pige, der havde skrevet
opgaven, faldt drengenes karakterer . Vi kan her konstatere et
eksempel på stereotype kønsforestillinger, dvs . udbredte og
uvidenskabelige forestillinger, som i høj grad er knyttet til lærerens
egne fordomme frem for at forholde sig til de faktiske
realiteter .
C . Søndag den 7 . april kunne man i Jyllands-Posten læse artiklen:
”På skolen i Brymore er idolet en ko” . Artiklen beskriver skolens
aktiviteter og elever, som er mellem 13 og 17 år . Flere og
flere skoler i Storbritannien får landbrugsaktiviteter knyttet til
side 17