Rapporter - University College Lillebælt

KAPITEL 3
Teoretisk grundlag for metoder
Drenge kan på sin vis siges at være eksperter i vurdering af deres
trivsel i skolen, men det er oplagt, at der er mange forhold, som
har betydning for deres trivsel, som de ikke selv har blik for . Det
kan dreje sig om skole-hjem-samarbejdet og lærerens kompetencer
. Derfor blev der gennemført interviews med forældre
og lærere, og samtidig har vi igen inddraget andre teorier og
undersøgelser . Grundlaget for lærerens arbejde og samarbejde
med forældre er Folkeskoleloven .
Fra lovbekendtgørelse nr . 1195 af 30 . november 2006 står:
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og
fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling
og handle.
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder
og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal
derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Folkeskolens formål peger på lærerens dobbelte opgave, nemlig
elevens faglige udvikling og elevens dannelse til at indgå i et demokratisk
samfund . Eleven skal lære de demokratiske spilleregler at
kende og få lyst og mod til at udtrykke sig .
3.1 De vigtigste lærerkompetencer
Skolen har siden 1970`erne haft barnets hele udvikling i centrum,
og selvom skolen har ændret sig og udviklet sig meget, er det
stadig elevens alsidige udvikling der er centralt, når vi taler om
børn og læring .
Et bud på begrebet læring er et spørgsmål om kapacitetsændring
hos den enkelte, og fungerer som et overbegreb, hvor ”(…) en
række processer, der betegnes med ord som socialisering, kvalificering,
kompetenceudvikling og terapi, falder ind under det valgte læringsbegreb
og betragtes som særlige typer af læreprocesser eller som
særlige vinkler at opfatte læring ud fra” (Illeris, K ., 2006, s .16) .
Vores læringssyn tager afsæt i antagelsen om, at læring både er
personlig og social . Læring sker i en social praksis, og læring sker
gennem deltagelse i og på tværs af sociale praksisser . Men hvad er
det, der har betydning for elevernes læring?
Dansk Clearinghouse (2008) har lavet en undersøgelse, der viser,
at det er læreren, der har betydning for elevens læring . Forskerne
har fundet de tre vigtigste lærerkompetencer . Se modellen
nedenfor
Relationskompetence
1. Relations kompetence:
Respekt, tolerance, empati
Didaktisk
kompetence
2. Regelledelseskompetence:
Synlig ledelse i klassen (regler, rutiner)
Regelledelseskompetence
3. Didaktisk kompetence:
Hvad skal jeg undervise i? Hvorfor? Hvordan?
Det handler om klare mål, metoder, materialer, aktiviteter,
opgaver, arbejdsformer og undervisningsdifferentiering .
Der er indbydes sammenhæng mellem de tre kompetencer . Det,
der har indflydelse på elevens læring, er både relationen mellem
side 25