Rapporter - University College Lillebælt

Indledning
”Vi kan se, at drengene bliver hægtet af, og
derfor skal vi udvikle pædagogikken, så den
også rammer dem”
(Christine Antorini i Politiken, 28.feb.2012)
Materialet er tænkt som et undervisningsmateriale til læreruddannelsen
. Det kan anvendes i alle de fag, som satser på at udvikle de
studerendes professionsrettede grundfaglighed . Herudover kan
det bruges som inspirationsmateriale til lærere i grundskolen .
Grundlaget for materialet er dels en undersøgelsen fra Nordfyns
Kommune, hvor Lis Rahbek i samarbejde med Maya Frederiksen
har lavet interviews med drenge, forældre og lærere, samt dels
nyere forskning om drenges trivsel og læring . I undersøgelsen i
Nordfyns Kommune viste der sig en række temaer, som kunne
bearbejdes med henblik på at udvikle og få nye øjne på undervisningen
med drenge . Disse temaer og andre temaer fra nyere
forskning vil være byggestenene for en inkluderende praksis, og
vil danne grundlag for at udvikle undervisningen for drenge – og
piger .
En rapport fra 2005 udarbejdet af Nordisk Institutt for Kunskap
om køn påpeger, at Danmark er det eneste land i Norden med
en ikke - holdning til køn og ligestilling i uddannelses- og daginstitutionerne
. Rapporten, som er bestilt af Nordisk Ministerråd,
understreger, at denne ikke – holdning skaber en kønsblindhed i de
danske uddannelsesinstitutioner (Kirk . H m .fl .(red)2010 s .9 .) .
Vi har fokus på inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer for
drenge i udsatte positioner . Vores håb er, at lærerstuderende i
højere grad bliver bevidste om at skabe deltagelsesfællesskaber og
undgår at eksludere drenge fra de sociale og læringsmæssige fællesskaber
. Ovenstående gælder selvfølgelig alle elever i folkeskolen,
men vi har som udgangspunkt særligt fokus på drenge . Det betyder
ikke, at de forskellige forslag til undervisningspraksisser ikke
også vil gavne piger i folkeskolen . Vores fokus flyttes fra drenges
særlige behov til udvikling af relevante læringsmæssige og sociale
fællesskaber, som understøtter drenges muligheder for læring . Vi
arbejder ud fra en antagelse om, at der kan arbejdes med skolens
praksisser i forhold til at undgå at definere og fastholde processer,
som udskiller og stigmatiserer drenge i skolen . Når vi taler om
drenge i udsatte positioner, kan vi ud fra egne og andres undersøgelser
konstatere, at der er mange drenge, der har vanskeligt
ved at leve op til skolens krav . Mange har adfærdsmæssige og
læringsmæssige vanskeligheder . Disse vanskeligheder kan blokere
for læring og udvikling, og efter endt skolegang befinder drengene
sig i en særlig udsat position, idet deres uddannelse som regel er
side 6
afgørende for deres livsmuligheder . Mange drenge i skolen i dag
befinder sig på denne måde i udsatte positioner . Det må der gøres
noget ved!
Det er især drengenes ”stemmer”, dvs . drengeperspektiver, der
har givet inspiration til at arbejde videre med at udvikle læringsmiljøer,
som tilgodeser drenge . Vi har forsøgt at vende blikket, så
vi ikke ser på eleven, når vi vil prøve at forstå en vanskelig skolegang,
men ser på vanskelighederne fra elevens synsvinkel .
FN’s konventionen om barnets rettigheder blev vedtaget den 20 .
november 1989, og blev ratificeret af det danske Folketing den
31 . maj 1991 . I artikel 12 stk . 1 står der følgende:
”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine
egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle
forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende
vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.”
Når det drejer sig om at udvikle nye pædagogiske metoder, er det
oplagt at lytte til børnene / eleverne, men det er nemmere sagt
end gjort . Vi er helt på det rene med, at der kan være lang vej fra
teoretisk set velfunderede idealer til livets politiske og sociale realiteter
. Med det in mente, kan vi afsløre vores ståsted i de hastigt
skiftende teorier om undervisning og læring .
• Vi er inspireret af den systemiske tænkning, hvor fokus er på
sammenspillet mellem de indbyrdes forskellige elementer inden
for systemet. De enkelte elementer sættes altså ind i en større
helhed, og derved udvides perspektivet og de handlemuligheder,
som måtte kunne afledes af en undersøgelse (Hermansen, M .
m .fl . 2004 s 24) .
• Herudover har vi en anerkendende praksis som forudsætning
for inklusionstankerne . Vi ser anerkendelse som grundlag for
inklusion . Anerkendelse kan tolkes på flere forskellige måder
og finder sted inden for forskellige områder af livet . Som
udgangspunkt drejer det sig om at bemærke de kompetencer,
som den enkelte elev faktisk har, frem for at stirre sig blind på
de mangler, som eleven også måtte have .
Vores læringssyn må i forlængelse af det foregående blive et
kontekstuelt læringssyn, hvor elevens deltagelse i fællesskaber er
en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle ny viden .
• Udvikling og læring sker igennem deltagelse i en social praksis .
• Udvikling og læring i fællesskaber er afhængig af de kontekster
og rammer, som læreren er med til at skabe .
• Elevernes kompetencer er situationsbundne . Derfor handler