Veje har altid tiltalt mig - Dansk Forfatterforening

Christina Sade Olumeko
Rengøringsvanvid
Kun lidt røde pletter på bordet og tæppet. Det var da utroligt! Et
mødelokale i næsten perfekt orden og alligevel havde de ringet efter
hende. Klart, kunderne kunne have travlt, men alligevel, den smule ...
en sådan travlhed, at de ikke kunne nå at tage sig af denne bagatel,
var specielt.
Alligevel inspicerede hun hele rummet flere gange, det krævede hendes
job. Kunderne forventede en høj standard, hun leverede perfektionisme,
til en pris af samme kaliber selvfølgelig.
Hun stillede sig i det nærmeste hjørne af lokalet. Tog et billede med
sit Canon HJ15 kamera og fortsatte til de næste tre hjørner. Dengang
hun var ny i rengøringsbranchen, gjorde hun dette for at kunne bevise,
at hun havde fuldført sit job, til kunder, som var mere skeptiske over
for rengøringsdamer.
med kameraet ved hånden forlod hun lokalet, låste efter sig og tog
hjem.
Flyttekasser stod stablet i entréen, selvom hun egentlig havde boet
i huset længe, men kasserne ville hun ikke flytte. Opvask fra sidste
måned stod stadig og fyldte op. Afsky følte hun. Frygt. Vrede. Hun
hadede skidt og kaos, men nægtede alligevel at gøre sit eget hjem rent,
kunne simpelthen ikke få sig selv til det. Selvom det skar i hendes
hjerte at kigge på rodet, og selvom hun bogstavelig talt blev skåret i
foden af et glasskår fra et brudt vindue, hun endnu ikke havde skiftet
ud efter hærværk, så forbød hun sig selv at rengøre hjemmet.
Hun trak arbejdstøjet af og smed det på gulvet, hvorefter hun stift
gik ind i soveværelset, ned under dynen og begav sig ind i søvnen.
Solens stråler skinnede på ny næste dag og kæmpede for at nå ind i
hendes soveværelse, men papkasserne stablet op foran vinduet tillod
kun en lille stribe lys at komme ind. alligevel var lyset nok til at vække
hende.
21