Veje har altid tiltalt mig - Dansk Forfatterforening

morgen vågner han med en blodig smag i munden. han spytter i håndvasken.
På indersiden af kinden hænger et løst stykke hud, som han
kan mærke med sin tunge.
han tager toget på arbejde. han går gennem parken, men han mærker
intet, og sandalerne ligger smidt derhjemme, han er iført slips nu,
slips og jakke. Han går til frisøren, som roser hans tykke hår, de flirter
over disken. Han fløjter et stykke hen ad fortovet, så dør lyden ud.
Verona har tilbudt at komme forbi og koge en kylling. han ser hende
partere den, de taler om at tage bilen til italien, når det bliver sommer.
Verona vasker hænderne og kysser ham på munden. han sætter
sig ind i stuen, så falder han i søvn. Da han vågner, står hun bøjet over
ham med sin dybe udskæring. Hun siger, at hun har lavet hønsekødssuppe,
den er klar nu, men han undskylder sig og går ud for at tisse.
Han låser døren omhyggeligt og spænder bæltet op, men da er det for
sent. Underlivet bliver slapt, og urinen gør bademåtten gul.
de spiser suppen i stilhed. i foden vokser splinten sig bredere og
skarpere. den sidder i en muskel, og nu mærker han en krampe i tæerne.
den vokser opad, op i knoglen, ud i systemet. inden han falder
i søvn, mærker han en nerve i højre øjenbryn, den får brynet til at vibrere
i mørket. Inde ved siden af kan han kan høre naboerne have sex.
han tager toget på arbejde. han kan godt lide toget, han sidder på
en vinduesplads, og da de kører over broen, ser han ud over byen,
og han ser ruderne i bygningerne, som er blanke og hvide, for solen
skinner på dem. men i dag mærker han det ikke. han skal ned i kopirummet
for at printe en rapport. han printer et enkelt eksemplar, men
pludselig føles kopirummet så småt. Han føler sig nødsaget til at printe
endnu et eksemplar, dernæst endnu et, og da han opdager persiennerne,
der måske aldrig rigtig er blevet rengjorte, de hænger bare der,
så printer han endnu et eksemplar. Senere på eftermiddagen opsøger
han sin chef med favnen fuld af papir, han siger:
»Her har du 57 rapporter.«
Chefen siger, at det er alt for mange, men manden svarer:
»Jeg siger op, med øjeblikkelig virkning.«
Så forlader han kontoret, han tager toget, han går gennem parken. Solen
går ned nu, splinten har sat sig i både lægmuskel og lårmuskel, den har
sat sig i senerne omkring knæene, det er, som om de ikke vil bøje, knæene.
33