Veje har altid tiltalt mig - Dansk Forfatterforening

Emil Zolthan Bozard
At være tiggende
Det ville være løgn at sige, at han lige fra morgenstunden vidste, at
noget var galt. han siger det ikke desto mindre. han er trods alt et
menneske, og mening er ikke noget, der går så let, som den kommer.
Han har brugt den løgn så længe, at den er blevet til sandhed. Hans
egen sandhed, som ingen nogensinde vil kunne betvivle. Bortset fra
mig, da jeg kender ham bedre, end han kender sig selv. man er vel en
alvidende fortæller.
John er et almindeligt navn, er det ikke? Så hedder han John. Han er i
trediverne og børster tænderne i længere tid, end tandlægen ordinerer.
Han har krøllet, brunligt hår og bar overkrop, der er dækket af en Tshirt.
denne morgen i hvert fald. enhver anden morgen er t-shirten
en anden eller måske helt forsvundet, men overkroppen er der altid.
hans næsebor udvider sig, når han er ophidset.
han bliver desuden nemt ophidset.
Foruden at være fortæller og alvidende er jeg også en tigger. jeg ser
elendig ud, men kun fordi jeg sidder på et gadehjørne. I et prætentiøst
selskab ville jeg have stil.
john er gavmild. han giver penge til tiggere.
Som mig.
john har god humor.
Som mig.
john går på arbejde med en attachétaske under armen.
Det gør jeg ikke. Jeg tigger.
john går forbi mig en morgen. den morgen, han allerede ved, vil blive
bizar. Han er dog endnu ikke klar over, at han senere vil vide, at han har
vidst det hele tiden. jeg har kreeret et skilt kun til ham. Også til nogle
andre, men han reagerer, og det gør det til hans. På skiltet står der:
58