Veje har altid tiltalt mig - Dansk Forfatterforening

som regnen og grå som intetheden. de vil være grå tåge, og jeg vil være
i grå tåge. Jeg vil se, og jeg vil ikke se noget. Jeg vil føle, og jeg vil ikke
føle noget. Og intet er noget, og alt er væk. Jeg vil ikke være bange, og
jeg vil ikke være glad. Og jeg vil slet ikke være, og her vil intet være. jeg
vil stå på en gade, og biler vil køre forbi. Og de vil være mørke og grå,
og der vil ikke være noget lys, ikke i dem, ikke i mig. Og jeg vil være
grå, og min hud vil være grå. jeg vil se huden blive tyndere, og jeg vil
se den forsvinde. Og jeg vil kunne se knoglerne, og jeg vil røre dem,
og jeg vil ikke føle dem. Jeg vil tabe tænderne. Først. Og så vil jeg tabe
munden. Og armene. Benene. Hovedet. Kroppen. Jeg vil være tabt, og
jeg vil lukke øjnene.
Ottende gang jeg lukker øjnene op, vil de være turkise. De vil være turkise
som det rolige hav. Og de vil forstå. For første gang vil de forstå.
Og de vil se, og de vil kalde på kroppen, og de vil kalde på mig. jeg vil
samle mig, og jeg vil rejse mig, og jeg vil forstå. Og jeg vil se dem gå,
og jeg vil forstå. Og jeg vil snurre rundt, og jeg vil forstå. Og jeg vil
være holdt nede, og jeg vil forstå. Og jeg vil høre deres stemmer, og
jeg vil forstå. Og jeg vil mærke deres hænder, og jeg vil forstå. Og jeg
vil mærke kulden, og jeg vil forstå. Og jeg vil mærke tomheden, og jeg
vil forstå. Første gang jeg forstår, lukker jeg øjnene.
Niende gang jeg lukker øjnene op, vil de være sorte.
42