Veje har altid tiltalt mig - Dansk Forfatterforening

frem imod den. Den stikker sin våde snude mod min håndflade og
begynder begejstret at slikke den fri for brødkrummer; du ler og klør
den på hovedet.
»Se, den kunne aldrig finde på at gøre nogen fortræd!« Jeg må give
dig ret, den er ikke andet end en stor hvalp, og den vil sikkert bare have
lidt menneskeligt selskab. det vil vi vel alle sammen.
Du giver den det sidste halve stykke brød, du har tilbage, og jeg undrer
mig i mit stille sind over, om hunde burde spise billigt toastbrød,
men siger ikke noget, for du ser så glad ud i det øjeblik; og du er min
søster, og jeg skal beskytte dig og sørge for, at du er glad. Og jeg prøver,
og vi har hinanden, og så går det nok, ikke? Det er bedre end at
være helt alene.
»Er du faret vild?« Kvinden ser spørgende på os, og du nikker stille; det
er din måde at fortælle mig, at det er tid til at komme hjem igen.
»Ja,« svarer jeg, og hun ser medfølende på mig.
»Lille ven, skal vi ikke finde en politigård, så du kan finde din mor og
far?« Jeg nikker, men orker ikke at fortælle hende, at vi ikke skal finde
vores mor og far, vi skal bare hjem. det er nemlig bedre end at være
helt alene.
Politimanden kigger opgivende på os.
»Er det nu dig igen?« Jeg nikker frejdigt, og du fniser lidt bag mig. Jeg
ignorerer dig og følger med ham ind i venteværelset, hvor han fortæller
mig, at jeg kan ligge lidt ned og sove, indtil de kommer og henter mig.
da vi lige har lagt os ned under tæppet, stikker han hovedet ind og
siger: »Dine plejeforældre kommer og henter dig i morgen tidlig.« Jeg
smiler, det var det, du ville have, nu er vi snart hjemme.
du siger ikke noget.
»Sover du?«
Du svarer stadigvæk ikke. Måske er du faldet helt i søvn, det har
også været en lang nat. Tror du, det bliver morgen her?
da jeg vågner igen nogle minutter senere, er du væk. Fuldstændig
forsvundet. Jeg sukker opgivende – det gør du nogle gange, forsvinder
– og jeg lister forsigtigt ud af venteværelset. Rundt om hjørnet kan jeg
høre politimanden og den flinke dame, der fandt os, snakke.
56